{"id":487,"date":"2012-08-13T01:00:33","date_gmt":"2012-08-13T00:00:33","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=487"},"modified":"2017-10-19T11:42:47","modified_gmt":"2017-10-19T10:42:47","slug":"447-devo-q-are-we-not-men-a-we-are-devo-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=487","title":{"rendered":"447 – Devo – Q: Are We Not Men? A: We Are Devo! (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Devo blev dannet i 1972, og i 1978 udgav de deres debutalbum,\u00a0Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!<\/em>, og selvom den udkom s\u00e5 mange \u00e5r efter, gruppen blev dannet, havde de tydeligvis arbejdet h\u00e5rdt p\u00e5 at blive s\u00e5 gode. For at g\u00f8re hele pladen endnu bedre, var produceren ingen ringere end Brian Eno! Albummet skabte mange af de lyde, man kan genkende fra 80’ernes new wave-musik, mens den ogs\u00e5 har masser af punk-inspireret attitude og post-punk-inspireret galskab. De forskellige numre har mere eller mindre fokus p\u00e5 de forskellige elementer, hvilket g\u00f8r, at man aldrig bliver tr\u00e6t af at lytte til albummet. Det \u00e5bner med at fastsl\u00e5 klart, hvor bindegale Devo kan lyde med\u00a0Uncontrollable Urge<\/em>. I starten virker det bare som nogle tosserier, men med tiden opdager man let, hvor f\u00e6ngende riffet er, og at disse “tosserier” bare er eksempler p\u00e5, hvor unikke de bare er. De bliver m\u00e5ske endnu mere underlige p\u00e5 deres cover af\u00a0(<\/em>I Can’t Get No) Satisfaction\u00a0<\/em>af the Rolling Stones, og lidt af denne sangs s\u00e6re natur ligger nok lidt i, hvor kendt originalen er, og hvor forskellig denne udgave er, men den er som s\u00e5dan ogs\u00e5 skrupsk\u00f8r p\u00e5 egen h\u00e5nd.
\n<\/em><\/p>\n

Starten af pladen har rigtig tydelige punk-inspirerede riffs, og bassen er et af de mest dominerende instrumenter hele vejen igennem. Derudover er der ogs\u00e5 rigtig mange temposkift, hvilket is\u00e6r er markant p\u00e5 det tredje nummer,\u00a0Praying Hands<\/em>. Teksterne er ofte lige s\u00e5 sindssyge som vokalerne, og det g\u00e6lder is\u00e6r p\u00e5 dette nummer. Forsanger Mark Mothersbaugh bliver ved med at fable l\u00f8s om din h\u00f8jre h\u00e5nd og din venstre h\u00e5nd. Brian Enos vanlige synthesizere er ikke specielt markante her i starten af pladen, men det bliver de skam – is\u00e6r p\u00e5\u00a0Space Junk<\/em>, men i s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0Mongoloid<\/em>. Sidstn\u00e6vnte er faktisk en forholdsvis rendyrket punk-sang, der dog afviger fra genrens typiske tr\u00e6k ved hj\u00e6lp af en synthesizer. Men det er ikke det, der driver sangen. Det er s\u00e5 sandelig den f\u00e6ngende melodi og den vanvittige historie om en mand, der skjuler sit downs-syndrom ved at have et job, g\u00e5 med hat og k\u00f8be bacon til familien. Og denne kuglesk\u00f8re sang bliver faktisk overg\u00e5et bagefter af\u00a0Jocko Homo<\/em>. Den sang er n\u00e6rmest udformet som en protesttale, dog i vanlig Devo-stil.<\/p>\n

Hvis\u00a0Space Junk<\/em> er pladens reneste new wave og\u00a0Mongoloid<\/em> er pladens reneste punk, er\u00a0Too Much Paranoias<\/em> nok den reneste post-punk. Den lyder mere sindsforvirret end nogen anden sang, is\u00e6r hvad g\u00e6lder melodien. Det lyder n\u00e6sten som noget, Public Image Ltd. kunne have lavet.\u00a0Gut Feeling\/(Slap Your Mammy)\u00a0<\/em>er et nummer, der virkelig udvikler sig. Det starter som et ganske roligt, melodisk new wave-agtigt nummer, men s\u00e5 \u00e5bner\u00a0Mothersbaugh munden, og det udvikler sig til at v\u00e6re en af de mest bindegale sange p\u00e5 albummet. Der vendes da tilbage til nogle numre, der er lettere tilg\u00e6ngelige – i hvert fald i sammenligning, for Come Back Jonee<\/i>\u00a0og\u00a0Sloppy (I Saw My Baby Gettin’)<\/em>\u00a0er stadig ret s\u00e5 s\u00e6re, men de er som s\u00e5dan s\u00e6re p\u00e5 m\u00e5der, vi lidt har set f\u00f8r i starten af pladen. Ikke at sangene i sig selv minder for meget om resten af deres musik, nej melodierne er i sig selv lige s\u00e5 sjove og f\u00e6ngende som ellers. I l\u00f8bet af hele pladen bliver der r\u00e5bt og skreget, s\u00e5 det er ret s\u00e6rt, som man n\u00e5r til afslutningsnummeret,\u00a0Shrivel-Up<\/em>, der n\u00e6sten hviske-rapper sig igennem beatet.\u00a0Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!\u00a0<\/em>er en dejlig sp\u00f8js plade, og Devo er et rigtig unikt band. Der er rigtig f\u00e5, der kan matche deres vanvittige humor, og det er nok ogs\u00e5 bedst. Pladen kan anbefales til alle!<\/p>\n