{"id":484,"date":"2012-08-12T03:00:15","date_gmt":"2012-08-12T02:00:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=484"},"modified":"2017-10-19T11:42:41","modified_gmt":"2017-10-19T10:42:41","slug":"448-cheap-trick-in-color-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=484","title":{"rendered":"448 – Cheap Trick – In Color (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det amerikanske band Cheap Tricks andet album, In Color<\/em>, udkom i 1977, og det er fyldt med powerpop af h\u00f8jeste kvalitet. Pladens \u00e5bningsnummer, Hello There<\/em>, er kun halvandet minut langt, men det \u00e5bner albummet rigtig godt, og siden er det blevet brugt som \u00e5bningsnummer til mangen Cheap Trick-koncert. Der er virkelig gang i det, og s\u00e5 er det utrolig f\u00e6ngende. Det viser p\u00e5 imponerende vis, hvordan man ikke beh\u00f8ver at gentage noget specielt mange gange, f\u00f8r det er f\u00e6ngende – omkv\u00e6det bliver sunget s\u00f8lle to gange, og alligevel er sangen umulig at f\u00e5 ud af hovedet, og i koncertform har den ogs\u00e5 f\u00e5et et tilsvarende afslutningsnummer ved navn Goodbye Now<\/em>, der k\u00f8rer over samme melodi. Og efter denne sang kommer stribevis af liges\u00e5 f\u00e6ngende sange, der dog er en del l\u00e6ngere. De er alle mellem 2\u00bd og 4\u00bd minut, s\u00e5 de er ikke specielt sv\u00e6re at sluge, og de er generelt ikke specielt vovede, hverken musikalsk eller lyrisk. Det er meget, meget simple lyriske emner, man finder p\u00e5 In Color<\/em>, og mens dette selvf\u00f8lgelig g\u00f8r, at teksterne er knap s\u00e5 dybe, er samtlige sange rigtig lette at gribe fat om.<\/p>\n

Den simpleste af dem alle er den mest ber\u00f8mte, I Want You to Want Me<\/em>, og den viser rigtig godt, hvor sublimt denne simplicitet kan virke. Versene er stort set bare titlen, gentaget igen og igen, hvor ordet “Want” <\/em>bliver erstattet med\u00a0“Need”<\/em>, “Love”<\/em> og “Beg”<\/em>. Og resten af sangen er virkelig heller ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5. Det er en af verdens simpleste k\u00e6rlighedssange, men den fungerer rigtig godt. Og igen, s\u00e5 er melodien virkelig noget at bide m\u00e6rke i. Den er bare umulig at f\u00e5 ud af hovedet. Alle melodier er skrevet af Rick Nielsen, som er ham fyren med kasketten, som du ikke kan se p\u00e5 coveret. Du kan se ham p\u00e5 bagsiden. Det er en meget morsom intern joke hos bandet, og det er s\u00e5danne sm\u00e5 finurligheder, der g\u00f8r dem specielle. En anden finurlighed er Rick Nielsens berygtede femhalsede guitar, hvorp\u00e5 han sj\u00e6ldent spiller p\u00e5 mere end to af halsene og n\u00e6sten aldrig r\u00f8rer han den nederste hals. Men han er s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 god til at skrive rigtig f\u00e6ngende musik. Ikke et nummer sidder ikke godt fast efter et par gennemlytninger, og mange gange har jeg fanget mig selv i at synge med, uden at jeg bem\u00e6rkede det f\u00f8r halvandet minut inde.<\/p>\n

Sangene er fra start til slut generelt rigtig k\u00e6kke og lystige. Nogle er meget bl\u00f8de, f.eks. \u00a0I <\/em>Southern Girls<\/em>\u00a0og den f\u00f8rn\u00e6vnte\u00a0I Want You to Want Me<\/em>, men rigtig ofte g\u00e5r det faktisk over i at v\u00e6re h\u00e5rd rock. De h\u00e5rdere numre er opf\u00f8rt meget i stil med \u00e5bningsnummeret,\u00a0Hello There<\/em>, alts\u00e5 med masser af attitude og kraftige guitarer. Der er virkelig gang i den p\u00e5 numre som Big Eyes<\/i>,\u00a0Clock Strikes Ten<\/em>\u00a0og\u00a0Come On, Come On<\/em>. Disse numre er godt blandet sammen med de bl\u00f8dere numre, s\u00e5 det f\u00f8les godt flydende, og heldigvis er der ogs\u00e5 numre som\u00a0Downed<\/em>, Oh Caroline<\/i> og\u00a0So Good to See You<\/em>, der ikke s\u00e5 let lader sig kategorisere s\u00e5 let som enten det ene eller det andet. Dog er Nielsens letsindige, simple, m\u00e5ske endda en kende fjollede melodier og tekster konsekvente nok, til at man kan m\u00e6rke en r\u00f8d tr\u00e5d i musikken.\u00a0In Color\u00a0<\/em>har hele vejen igennem rigtig f\u00e6ngende melodier og masser af personlighed, og albumstrukturen er der ikke noget i vejen med heller. Det er ikke specielt intellektuelt udforerende, men det er powerpop sj\u00e6ldent – det er bare en simpel, sjov oplevelse.<\/p>\n