{"id":479,"date":"2012-08-12T02:00:09","date_gmt":"2012-08-12T01:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=479"},"modified":"2017-10-19T11:42:31","modified_gmt":"2017-10-19T10:42:31","slug":"449-war-the-world-is-a-ghetto-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=479","title":{"rendered":"449 – War – The World Is a Ghetto (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Da the Animals gik hvert til sit i 1969, valgte forsanger Eric Burdon at begynde at lave funkmusik, og da dannede han War, et rigtig stort band p\u00e5 dengang hele 8 medlemmer. I 1971, efter to plader, forlod Burdon dem, og de resterende 7 medlemmer begyndte da at udgive plader uden ham. Deres tredje album uden Burdon, The World Is a Ghetto<\/em>, fremviser tydeligt de 7 medlemmers rigtig store musikalske evner, og foruden funk iblander de ogs\u00e5 en hel del rock, blues, jazz, soul og psykedelisk musik p\u00e5 de 6 numre, albummet har p\u00e5 sig. Med kun 6 numre kan man jo hurtigt ane, at et par stykker m\u00e5 v\u00e6re rigtig lange, for ellers havde vi jo kun en EP. Og det er ogs\u00e5 ganske rigtigt, s\u00e5 hvis man ikke er til rigtig lange eksperimenterende numre, s\u00e5 skal man holde sig v\u00e6k. Det er til geng\u00e6ld ganske let for enhver at nyde \u00e5bningsnummeret, The Cisco Kid<\/em>, som lyrisk er baseret p\u00e5 novellefiguren af samme navn. Men det er ikke det vigtige. Det vigtige er, at det er rigtig funky og sjovt, og der er virkelig mange forskellige instrumenter, der bliver brugt, s\u00e5 sangen bliver meget levende.<\/p>\n

De bliver lidt i de kortere, funky sange endnu med den fr\u00e6kke Where Was You At<\/em>, der om noget bygger op mod vildskab, is\u00e6r med en flot saxofonsolo mod slutningen, der ganske diskret peger mod, det n\u00e6ste nummer p\u00e5 pladen, City Country, City<\/em>. Det er et instrumentalt nummer, og selvom man stadig kan m\u00e6rke bandets funk-r\u00f8dder, er det her n\u00e6rmest mere et jazz-nummer end noget andet. Og det er oven i k\u00f8bet et rigtig godt jazz-nummer, der til trods for at v\u00e6re over 13 minutter langt, forbliver interessant fra start til slut. I starten er det ganske roligt med en saxofon, der minder lidt om den fra foreg\u00e5ende nummer, men med tiden kommer der gang i butikken med et hektisk orgel. Striben af lange numre forts\u00e6tter med Four Cornered Room<\/em>, der er meget langsomt og psykedelisk. Den gentager meget det samme i de f\u00f8rste 2 minutter, men det skaber en eller anden form for trance. Den er en ret speciel sang, der udvikler sig meget roligt, men den bliver efterh\u00e5nden rigtig vild og destruktiv. Og til trods for den meget stille udvikling, de mange gentagelser og den langsomme melodi, sker det hele hurtigt nok, til at man ikke bliver tr\u00e6t af det.<\/p>\n

Et andet nummer, der virkelig bliver bombastisk med tiden til trods for en ret spinkel begyndelse, er titelnummeret, der ligeledes er rigtig langt og ganske psykedelisk. Det udvikler sig dog langt hurtigere, hvilket ogs\u00e5 er p\u00e5 sin plads, for langsom udvikling kan m\u00e5ske fungere p\u00e5 et enkelt nummer, men man skal ikke g\u00f8re det for meget. Alle 7 musikanter er virkelig i topform i l\u00f8bet af dette nummers 10 minutter, og sangerne ender med at lyde fuldst\u00e6ndig bimmelim – p\u00e5 den gode m\u00e5de. Efter disse tre rigtig lange numre slutter albummet af med et af mere almindelig l\u00e6ngde. Beetles <\/em>In the Bog<\/em> f\u00f8lger den destruktive trend, albummet efterh\u00e5nden har f\u00e5et skabt, og til trods for sin l\u00e6ngde, f\u00e5r den faktisk rundet albummet af, og fra f\u00f8rste sekund er albummets klimaks begyndt. The World Is a Ghetto<\/em> er et rigtig farverigt album. Det er fyldt med overraskelser i alle mulige retninger, og de blander utrolig meget forskellig musik sammen i et stort, sammenh\u00e6ngende spektakel. Der er meget f\u00e5 funkplader, der kan overg\u00e5 denne, hvis du sp\u00f8rger mig.<\/p>\n