{"id":475,"date":"2012-08-12T01:00:51","date_gmt":"2012-08-12T00:00:51","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=475"},"modified":"2017-10-19T11:42:16","modified_gmt":"2017-10-19T10:42:16","slug":"450-steve-miller-band-fly-like-an-eagle-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=475","title":{"rendered":"450 – Steve Miller Band – Fly Like an Eagle (1976)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Steve Miller Bands album Fly Like an Eagle <\/em>er en dejlig blanding af alle mulige forskellige slags musik. Der er psykedelisk rock, country, blues og masser af andet guf samlet p\u00e5 38 dejlige minutter. Den \u00e5bner i den psykedeliske afdeling, f\u00f8rst med en kort intro ved navn Space Intro<\/em>, der virkelig s\u00e6tter stemningen fast. Den f\u00f8rste “rigtige” sang kommer da i form af titelnummeret, der er meget dr\u00f8mmende og forf\u00f8rende, og de psykedeliske lyde er ogs\u00e5 rigtig kraftige her, bl.a. p\u00e5 grund af et rigtig stemningsrigt orgel og en meget afslappende melodi. Det bliver dog for alvor psykedelisk p\u00e5 Wild Mountain Honey<\/em>. Steve Miller lyder endnu mere euforiset og afslappet end p\u00e5 f\u00f8rste nummer, og den lyder kraftigt inspireret af George Harrison, hvorfor der da ogs\u00e5 er en sitar involveret. Der afviges da fra det psykedeliske p\u00e5 den dramatiske Serenade<\/em>. Melodien er til trods for sin simplicitet meget truende, og det ville v\u00e6re et perfekt nummer, hvis omkv\u00e6det bare bestod af lidt mere end et langt “\u00e5h”, hvilket g\u00f8r det langt mindre interessant at lytte til. Eller i det mindste kunne “\u00e5h”et have v\u00e6ret kortere.<\/p>\n

Miller lyder en smule inspireret af country-musik p\u00e5 Dance, Dance, Dance<\/em>. Det er ikke albummets st\u00e6rkeste melodi, og den er som s\u00e5dan lidt for intetsigende og corny sammenlignet med resten af albummet. Heldigvis varierer det dog lyden, og det g\u00f8r det n\u00e6ste nummer, Mercury Blues<\/em>, ogs\u00e5. Det er et cover af en gammel blues-sang af K.C. Douglas, og den virker igen ret latterlig i sammenligning med starten af albummet, men de f\u00e5r virkelig gjort det til en fed udgave af sangen. Den har rigtig meget attitude, og sangen er ogs\u00e5 fuld af sine egne sm\u00e5 pudsigheder, s\u00e5 den klarer meget bedre at f\u00e5 sat sig p\u00e5 plads p\u00e5 albummet. Efter den kommer to sande klassikere: Take the Money and Run<\/em> og Rock’n’me<\/em> er sjove og vilde, og der er virkelig gang i den. De er ogs\u00e5 ret s\u00e5 f\u00e6ngende. De er i albummets mere poppede afdeling, og man kan faktisk ogs\u00e5 ane visse inspirationer fra country her. Der g\u00e5s da over i et cover af soullegenden Sam Cookes You Send Me<\/em>. Coveret lyder en kende doo wop-inspireret, og det lyder en smule kluntet i starten at h\u00f8re Steve Miller synge p\u00e5 den m\u00e5de. Men man v\u00e6nner sig hurtigt til det, og jeg kan ret godt lide sangen, som den n\u00e5r vejs ende.<\/p>\n

De g\u00e5r over i det lidt mere psykedeliske p\u00e5 albummets sidste tre numre. F\u00f8rst med et kort interludium ved navn Blue <\/em>Odyssey<\/em>. Den bliver fulgt op p\u00e5 med Sweet Maree<\/em>, der ligeledes virker rigtig psykedelisk, is\u00e6r p\u00e5 grund af det meget barokke riff og hvordan sangen virkelig transformerer sig i l\u00f8bet af den sidste halvdel. Den er dog ikke rigtig et rocknummer. Det er faktisk rettere et bluesnummer, og psykedelisk blues er ikke helt s\u00e5 almindeligt, s\u00e5 det er interessant at lytte til. Albummet rundes af med\u00a0The Window<\/em>, der er opf\u00f8rt meget i samme stil som titelnummeret, og stemningen bliver ramt lige s\u00e5 godt. Det eneste, som titelnummeret virkelig g\u00f8r bedre, er at have en mere f\u00e6ngende melodi. Hele vejen igennem har Fly Like an Eagle\u00a0<\/em>rigtig gode sange, der spreder sig over et bredt spektrum. Desv\u00e6rre er albumstrukturen ikke noget at prale af. Starten og slutningen er rigtig godt arrangeret, men alt derimellem er bare noget rod. Det er lidt som en bombet slikbutik. Det hele smager meget godt, men det er ikke til at finde hoved og hale i det. Heldigvis er hver eneste sang rigtig, rigtig god, men de er n\u00e6rmest bedst hver for sig.<\/p>\n