{"id":47,"date":"2013-01-27T14:32:15","date_gmt":"2013-01-27T13:32:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=47"},"modified":"2017-10-22T00:45:52","modified_gmt":"2017-10-21T23:45:52","slug":"281-barry-white-cant-get-enough-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=47","title":{"rendered":"281 – Barry White – Can’t Get Enough (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Man kan bare ikke n\u00e6vne disko uden at sige Barry Whites navn f\u00f8r eller siden, for f\u00f8r b\u00e5de Gloria Gaynor, Bee Gees og Donna Summer fik folk ud p\u00e5 dansegulvet, s\u00e5 havde vi Barry White disko-hits som\u00a0You’re the First, the Last, My Everything\u00a0<\/em>og\u00a0Can’t Get Enough of Your Love Babe<\/em>, begge at finde p\u00e5 hans tredje album,\u00a0Can’t Get Enough<\/em> fra 1974. Dette album starter med at virke rigtig ambiti\u00f8st. Det st\u00e5r p\u00e5 et f\u00f8rsteklasses intronummer, en instrumental sang p\u00e5 to minutter ved navn\u00a0Mellow Mood Pt. 1<\/em>, og den er rigtig god. Den s\u00e6tter virkelig stemningen, og man f\u00f8ler, man er parat til at dykke ned i pladen. Den er mere dramatisk og seri\u00f8s end man forventer fra en figur som Barry White, og den g\u00e5r faktisk virkelig smukt over i\u00a0You’re the First, the Last, My Everything<\/em>. Det er en af de mest overdrevet k\u00e6rlige k\u00e6rlighedssange, denne jord nogensinde har set. Det er m\u00e5ske lidt latterligt, is\u00e6r som White bare g\u00e5r over toppen med sit h\u00f8jlydte croon, men man bliver bare s\u00e5 glad af det. Og Whites charmerende spoken word fungerer godt til at skyde nummeret igang.<\/p>\n

Jeg h\u00e5ber, du kan lide Spoken Word, for bagefter st\u00e5r den p\u00e5 endnu mere. Den langsomme\u00a0I Can’t Believe You Love Me<\/em> starter med en ret lang – og ret god – spoken word-sang. Der er smukke strygere og en sexet saxofon, og hans ordvalg her er meget charmerende, og det kunne som s\u00e5dan bare stoppe der. Men s\u00e5 kommer det smukke kor, der synger\u00a0“I can’t believe that you love me”\u00a0<\/em>i lang tid. Det virker i starten som en virkelig god, overset White-sang, men pludselig opdager man, at denne sang varer 10 minutter. Jo, den udvikler sig, andet vers har en melodi i stedet for al den spoken word, og sangen er stadig meget spr\u00f8d og velskrevet, men den er alligevel mindst 3 minutter for lang, for i de sidste 3 minutter sker der vitterligt ikke andet end omkv\u00e6det en masse gange og lige en enkelt instrumental passage. Det er derfor rigtig dejligt at f\u00e5 en regul\u00e6r latterlig popsang, og vi f\u00e5r da\u00a0Can’t Get Enough of Your Love, Babe<\/em>. Man bliver bare atter s\u00e5 glad for Whites k\u00e6rlighed, der kommer gennem en utrolig f\u00e6ngende melodi.
\n<\/em><\/p>\n

Oh Love, Well We Finally Made It<\/em>\u00a0er endnu en lykkelig popsang. Det er lidt det, man forventer fra Barry White, en meget glad sang om k\u00e6rlighed, der \u00e5bner med noget spoken word, mens nogle flotte strygere og nogle friske backingvokalister danner godt underlag. Versene er ikke noget specielt, men omkv\u00e6det alene g\u00f8r, at dette nummer sagtens kunne have overlevet en single-udgivelse.\u00a0I Love You More Than Anything (In This World Girl)\u00a0<\/em>er endnu mere Barry White, som man kender ham, her med nogle meget charmerende vers men med et omkv\u00e6d, der m\u00e5ske bliver lidt mere corny end hvad godt er – og corny er ellers normalt meget godt, n\u00e5r vi snakker s\u00e5dan en charmetrold som White. Efter denne afsluttes pladen som den startede, med forts\u00e6ttelsen til\u00a0Mellow Mood Pt. 1<\/em>,\u00a0Mellow Mood Pt. 2<\/em>. Den f\u00f8les mere k\u00e6rlig og mere afsluttende end etteren. Det f\u00e5r pladen til at virke meget vigtigere end den er. Det er dog en god, sjov plade, og det kan man ikke tage fra den.<\/p>\n