{"id":464,"date":"2012-08-11T02:00:15","date_gmt":"2012-08-11T01:00:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=464"},"modified":"2017-10-19T07:04:05","modified_gmt":"2017-10-19T06:04:05","slug":"452-madonna-music-2000","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=464","title":{"rendered":"452 – Madonna – Music (2000)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Madonna er et 80’er-ikon. Hun h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med \u00e5rtiet, og det meste af det, hun lavede i 90’erne kan let l\u00e6gges i glemmebogen. Indtil da hun i 1998 udgav Ray of Light<\/em>, som virkelig holder godt med fantastiske melodier og helt utrolig produktion. Madonna var i overraskende grad sofistikeret og kreativ p\u00e5 albummet. To \u00e5r senere ville hun forts\u00e6tte med at bruge inspirationer fra elektronisk musik, og albummets uofficielle opf\u00f8lger, Music<\/em> blev udgivet. Og mens jeg rigtig godt kan lide Ray of Light<\/em>, s\u00e5 kan jeg lige s\u00e5 godt sige p\u00e5 forh\u00e5nd at Music<\/em> absolut ikke er noget for mig. De to f\u00f8rste numre, titelnummeret og Impressive Instant<\/em> er virkelig groft overproducerede. Det virker som om, produceren ville undg\u00e5, at vi fik alt for meget af Madonnas egentlige stemme at h\u00f8re, s\u00e5 der er tilf\u00f8jet forf\u00e6rdeligt mange filtre, der nok skulle g\u00f8re lyden mere varierende, men det f\u00e5r den rettere til at lyde som en stor rodebutik. Man n\u00e5r slet ikke at acceptere en lyd, f\u00f8r der kommer noget malplaceret ragelse direkte i h\u00f8jtaleren. Der er ikke noget, der leder op mod det. Det kommer bare.<\/p>\n

Det bliver dog bedre – selvom det nok har en del at g\u00f8re med, at det ikke kunne blive meget v\u00e6rre. Runaway Lover<\/em> falder faktisk i den modsatte gr\u00f8ft. Ikke at den er god, men den er s\u00e5 simpelt produceret, at man bliver godt tr\u00e6t af det hele, lang tid f\u00f8r den ikke engang specielt lange sang er slut. Og s\u00e5 lyder den rigtig bitter. Jeg ender mest af alt med at have antipati for Madonna, for hun giver os ingen \u00e5rsag – hverken lyrisk eller musikalsk – for hvorfor vi skule f\u00f8le med hende. Og det bliver heller ikke s\u00e5 vanvittigt som det f.eks. er p\u00e5 Alanis Morissetes You Oughta Know<\/em>, det lyder bare som noget brok.\u00a0Men det g\u00e5r i den rigtige retning, for s\u00e5 d\u00e5rlig synes jeg end ikke at I deserve It<\/em> er. Jeg har ganske vist ikke noget godt at sige om den, men det eneste v\u00e6sentlige problem, jeg har, er n\u00e5r der kommer s\u00e6re summelyde, mens hun synger, og at den virkelig heller ikke har noget at byde p\u00e5 intellektuelt eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Jeg ved end ikke hvilke f\u00f8lelser, hun pr\u00f8ver at afspejle i sangen.<\/p>\n

Amazing <\/em>rykker akkurat lige ud af stadiet, hvor jeg ville kalde den d\u00e5rlig. Amazing<\/em> har faktisk en rigtig god melodi, men produktionen er bare latterligt grov. Det passer p\u00e5 ingen m\u00e5de sammen med, hvor ren melodien og temaet er. Og lige som man tror, at det er ved at blive godt, kommer Nobody’s Perfect<\/em>, der er liges\u00e5 uoriginal som titlen antyder, og gud, hvor er produktionen d\u00e5rlig. Irriterende summelyde og alt for ivrig brug af vocoder. Og den forts\u00e6tter den bitre lyd fra Runaway Lover<\/em>, mens den er meget langsommere og dermed meget kedeligere, da der slet ikke sker noget p\u00e5 de fem minutter, den varer. Som sendt fra himlen kommer da to k\u00e6kke, lystige sange i form af Don’t Tell Me <\/em>og What<\/em> It Feels Like for a Girl<\/em>. De minder n\u00e6rmest om noget, der kunne have v\u00e6ret p\u00e5\u00a0Ray of Light<\/em>, hvis produktionen havde v\u00e6ret lidt mere konsekvent. Det er slet ikke ringe, men det er det n\u00e6ste nummer, Paradise (Not For<\/em> Me<\/em>)<\/em>. Jeg kunne kritisere denne sang i st\u00f8rre detalje, men jeg ville bare gentage alt, jeg sagde om Nobody’s Perfect<\/em>. N\u00e5h jo, og s\u00e5 er den 6\u00bd minut lang. P\u00e5 afslutningsnummeret Gone<\/em> starter hun ud med at synge “Selling out is not my thing”<\/em>. S\u00e5dan en udtalelse kan v\u00e6re sv\u00e6r at tage seri\u00f8s, n\u00e5r den er p\u00e5 s\u00e5dan et lortealbum som Music<\/em>.<\/p>\n

Og hvis I skulle undre jer, s\u00e5 er Gone<\/em> ogs\u00e5 en bitter, s\u00e6rt produceret vanskabning, der bruger irriterende summelyde uden grund. Sikken overraskelse.<\/p>\n