{"id":454,"date":"2012-08-11T01:30:07","date_gmt":"2012-08-11T00:30:07","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=454"},"modified":"2017-10-19T07:03:59","modified_gmt":"2017-10-19T06:03:59","slug":"454-janes-addiction-ritual-de-lo-habitual-1990","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=454","title":{"rendered":"453 – Jane’s Addiction – Ritual de lo habitual (1990)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sanger Perry Farrell og bassist Eric Avery dannede i 1985 Jane’s Addiction, og de debuterede i 1987 med et eponymt live-album. \u00c5ret efter fik de en noget st\u00f8rre succes med Nothing’s Schocking<\/em>, som is\u00e6r blev popul\u00e6r gennem nummeret Jane Says<\/em>. Deres mest kommercielt succesfulde album er dog uden tvivl Ritual de lo habitual<\/em> fra 1990. Det album er fyldt med rigtig h\u00f8jlydt, eksperimenterende musik, og de s\u00f8rger for at g\u00f8re det konstant interessant. Lige fra f\u00f8rste sang, Stop!<\/em>, ved man at det ikke er et album for folk sarte \u00f8ren. Det er ekstremt dynamisk; det g\u00e5r fra helt utrolig h\u00f8j, hurtig vred musik til total stilhed p\u00e5 splitsekunder. Og som det bugter sig i bakke og dal, sidder ens \u00f8ren klistret til h\u00f8jtalerne, hvis man kan lide h\u00e5rdere musik. Det store problem ved Jane’s Addiction er noget, der er gennemg\u00e5ende p\u00e5 alle pladerne – Perry Farrells stemme irriterer mig bare. Det er virkelig synd, for musikken er i sig selv fuldst\u00e6ndig fantastisk. I starten kunne jeg slet ikke lide dette album, og nu kan jeg se, at jeg bare havde sv\u00e6rt ved at abstrahere fra hans stemme, der er meget skinger og skarp. Den er ikke just min kop te.<\/p>\n

Albummets f\u00f8rste halvdel er uden tvivl den lettest tilg\u00e6ngelige. Den er rigtig f\u00e6ngende med numre som Stop!<\/em>, Ain’t No Right<\/em> og Been Caught Stealing<\/em>. Det er dog ikke s\u00e5dan, at de p\u00e5 nogen m\u00e5de n\u00e6rmer sig pop-metal. Der er selvf\u00f8lgelig Perrys stemme, men de arbejder ikke med de traditionelle opbygning-klimaks-konstruktioner, der er s\u00e5 typiske i metal. Det g\u00e5r meget op og ned, og rejsen har aldrig rigtig nogen specifik destination. Det handler mest af alt bare om at opleve en masse formidable lyde. Det er i endnu h\u00f8jere grad tilf\u00e6ldet p\u00e5 den sidste halvdel, hvor hele tre sange lige efter hinanden er l\u00e6ngere end 7 minutter. Three Days<\/em>, Then Sh<\/em>e Did…<\/em> og Of Course<\/em> er meget eksperimenterende, og der sker uden tvivl nok i sangene, til at l\u00e6ngderne er retf\u00e6rdiggjorte. Is\u00e6r Three Days<\/em> er en utrolig komplet musikalsk oplevelse. Det er virkelig et st\u00e6rkt nummer, som desuden k\u00f8rer i ret lang tid uden Perry Farrells skrigende stemme, hvilket absolut hj\u00e6lper i min bog.<\/p>\n

Albummet slutter i den fuldst\u00e6ndig modsatte gr\u00f8ft i forhold til, hvor den startede. Classic Girl<\/em> er et meget simplistisk nummer. Den k\u00f8rer p\u00e5 en meget stille guitar i l\u00f8bet af det meste af sangen, og kun i instrumentale portioner kommer der mere dr\u00f8n p\u00e5 den. P\u00e5 grund af den meget stille lyd, er Farrells stemme desv\u00e6rre ret fremtr\u00e6dende, men det er trods alt kun et personligt problem, jeg har med ham. Jeg ville gerne have set, at albummet havde afsluttet p\u00e5 anden vis, f.eks. med et af de l\u00e6ngere numre. At have tre s\u00e5 lange sange i tr\u00e6k bliver ogs\u00e5 en smule tr\u00e6ttende, n\u00e5r man n\u00e5r til den tredje af dem, s\u00e5 hvis de to sidste numre p\u00e5 pladen havde byttet plads, ville albumdynamikken have v\u00e6ret helt perfekt, for det er den ellers. Hvis man er til h\u00e5rd rock og vil have den i en mere alternativ, s\u00e6r udgave, s\u00e5 er Ritual de lo habitual <\/em>et rigtig let album at anbefale. Man skal bare v\u00e6re klar p\u00e5 lidt af hvert.<\/p>\n