{"id":449,"date":"2012-08-10T02:00:10","date_gmt":"2012-08-10T01:00:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=449"},"modified":"2017-10-19T07:03:09","modified_gmt":"2017-10-19T06:03:09","slug":"455-the-police-synchronicity-1983","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=449","title":{"rendered":"455 – The Police – Synchronicity (1983)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Police var en af sen-70’erne og start-80’ernes st\u00f8rste bands, og det var noget stort da Sting, Stewart Copeland og Andy Summers annoncerede, at de ville g\u00e5 hvert til sit mens deres karriere var p\u00e5 toppunktet rent kommercielt. Deres sidste album var Synchronicity fra 1983, som er sp\u00e6kket med ikke blot nogle af bandets st\u00f8rste hits, heriblandt King of Pain<\/i>,\u00a0Synchronicity II<\/i>, Wrapped Around Your Finger<\/em> og\u00a0Every Breath You Take<\/em>, men albummet er som en helhed ogs\u00e5 et absolut mesterv\u00e6rk. Den starter rigtig energisk og bombastisk med et syntetisk xylofon-angreb ved navn Synchronicity I<\/em>, og den f\u00e5r hurtigt lytterens opm\u00e6rksomhed. Da kommer den meget afslappende\u00a0Walking In Your Footsteps<\/em>, der desv\u00e6rre ikke f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt har specielt meget at sige, men instrumentationen er ganske interessant, og sangen er som det meste af albummet utroligt f\u00e6ngende. Efter den kommer den desv\u00e6rre knap s\u00e5 mindev\u00e6rdige O My God<\/i>, men selvom den er albummets utvivlsomt mindst f\u00e6ngende sang, s\u00e5 er den \u00e6ngstelig og musikalsk interessant.<\/p>\n

Alle de tre f\u00f8rste sange er skrevet af forsanger Sting, som uden tvivl ogs\u00e5 var bandets frontfigur, men efter dem kommer to sange skrevet af henholdsvis Summers og Copeland. F\u00f8rst\u00a0Mother<\/em>, som Summers ogs\u00e5 selv synger, der er en rigtig besv\u00e6rlig arabisk inspireret sang. Summers lyder bindegal, og det er nok lidt af en mundfuld for den gennemsnitlige poplytter. Selvom det stadig er et ganske barokt nummer, er den efterf\u00f8lgende\u00a0Miss Gradenko\u00a0<\/em>noget lettere at sluge. Den er dog uden tvivl stadig meget interessant, og den lyder meget som en mere poppet udgave af noget, Jane’s Addiction kunne have lavet over 5 \u00e5r senere. Efter disse to noget s\u00e6re sange kommer en stribe af albummets fire hit-singler. F\u00f8rst kommer den stadig ret s\u00e5 barokke post-punk-inspirerede\u00a0Synchronicity 2<\/em>, der ikke rigtig p\u00e5 nogen m\u00e5de fungerer som direkte forts\u00e6ttelse til etteren, men det er en af mine yndlinge p\u00e5 ikke blot pladen, men blandt alle bandets v\u00e6rker, meget p\u00e5 grund af en meget storladen lyd og en s\u00e6rdeles utraditionel vokalmelodi i versene. Det f\u00f8les virkelig som om, noget stort og dramatisk er ved at ske.<\/p>\n

Denne tour de force af klassiske sange forts\u00e6tter med megahittet\u00a0Every Breath You Take<\/em>. Den bruger et forholdsvis simpelt rimskema, og en rigtig simpel, f\u00e6ngende melodi. Men de f\u00e5r den til at fungere helt perfekt, da teksten har utrolig mange lag, og Sting har sj\u00e6ldent lydt s\u00e5 l\u00e6ngselsfuld som herp\u00e5. Den forts\u00e6tter igen i denne mere stilf\u00e6rdige lyd p\u00e5 de to andre hits,\u00a0King of Pain\u00a0<\/em>og\u00a0Wrapped Around Your Finger<\/em>, der til trods for det lavere tempo er nogle af albummets mest f\u00e6ngende sange, og der bliver lagt helt enorme f\u00f8lelser i den fra de tre medlemmer. Den oprindelige vinyludgave afsluttede med\u00a0Tea In the Sahara<\/em>, der bygger meget p\u00e5 desperation og indflydelser fra international folkemusik. Den runder efter min mening bedre albummet af end nummeret, der blev tilf\u00f8jet bagefter p\u00e5 efterf\u00f8lgende udgivelser,\u00a0Murder By Numbers<\/em>, der som s\u00e5dan har en rigtig dyster lyd, men det \u00f8del\u00e6gges lidt, n\u00e5r Sting synger omkv\u00e6det, der siger “ABC”\u00a0<\/i>og\u00a0“1, 2, 3”<\/em> som var den en anden Jackson 5-sang.\u00a0Synchronicity\u00a0<\/em>kan som helhed anbefales til enhver, der blot kan lide 80’er-pop, for det er en af \u00e5rtiets absolut bedste albums i genren.<\/p>\n