{"id":44,"date":"2013-01-26T15:28:26","date_gmt":"2013-01-26T14:28:26","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=44"},"modified":"2017-10-22T00:45:49","modified_gmt":"2017-10-21T23:45:49","slug":"282-the-cars-the-cars-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=44","title":{"rendered":"282 – The Cars – The Cars (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Nogle gange h\u00f8rer man et album, og det er virkelig tydeligt at bandet bag albummet har v\u00e6ret s\u00e6rligt inspireret af et andet band. S\u00e5dan noget sker, n\u00e5r jeg lytter til The Cars’ debutalbum,\u00a0The Cars<\/em>, der lyder virkelig meget af\u00a0Queen, bare blandet med noget new wave. Det er da ogs\u00e5 produceret af Roy Thomas Baker, som ogs\u00e5 producerede nogle af Queens mest ber\u00f8mte plader, heriblandt\u00a0A Night at The Opera\u00a0<\/em>og\u00a0Sheer Heart Attack<\/em>. Den \u00e5bner med den meget bombastiske\u00a0Good Times Roll<\/em>, der starter som en ganske almindelig popsang, men den udvikler sig virkelig eksplosivt, og i slutningen af omkv\u00e6dene kommer h\u00f8je, Queen-inspirerede kor p\u00e5. Pladens bedste sang er efter min mening det andet nummer,\u00a0My Best Friend’s Girl<\/em>, og det er en virkelig godt skrevet pop-rock-sang. Den minder stadig meget om Queen, men da forsanger Ric Ocasek langt fra er en Freddy Mercury, s\u00e5 m\u00e5 de bruge andre taktikker. Og de g\u00f8r det til en dejlig stor overdrevet popsang, der efter hvert omkv\u00e6d s\u00e6tter gang i et rigtig sjovt riff.
\n<\/em><\/p>\n

Det tredje nummer,\u00a0Just What I Needed<\/em>, er den f\u00f8rste, hvor bassist Benjamin Orr synger for i stedet for guitarist Ric Ocasek, og nej, Orr er ej heller en Freddy Mercury, men en god melodi, det kan de fandeme stadig skrue sammen. Man l\u00e6rer rigtig hurtigt at elske den sjove melodi til\u00a0Just What I Needed<\/em>.\u00a0I’m in Touch With the World<\/em> er en ret s\u00e6r sang. Den er meget langsommere end de andre, og i starten kunne den godt virke kedelig, men der sker ret mange s\u00e6re ting i den, der g\u00f8r den meget mindev\u00e6rdig. Den er dog ikke lige den, du s\u00e6tter p\u00e5 til en fest. Det er til geng\u00e6ld\u00a0Don’t Cha Stop<\/em>, der med sit simple, hurtige, f\u00e6ngende omkv\u00e6d bare er virkelig sjovt at synge med p\u00e5. Versene er ogs\u00e5 fulde af energi, og man afslutter denne sang med et stort smil p\u00e5 l\u00e6ben. Linjer som\u00a0“It tickles my skin-skin”<\/em> er virkelig sv\u00e6re ikke at smile over.\u00a0You’re All I’ve Got Tonight<\/em> er nok den sang, der lyder mest af Queen, men den lyder ogs\u00e5 som et virkelig godt Queen-nummer. Der er virkelig godt samspil p\u00e5 hele sangen, og den ender med at v\u00e6re et af albummets h\u00f8jdepunkter.<\/p>\n

Meget afholdt er ogs\u00e5\u00a0Bye Bye Love<\/em>, der ikke er et cover af Everly Brothers-sangen af samme navn. Det er en mere festlig, sjov sang, der virkelig arbejder fantastisk med dynamik. Det sv\u00e6rt at sidde stille til denne sang, og efterh\u00e5nden er det ved at g\u00e5 op for lytteren, at dette er en helt fantastisk pop-plade. Den er dog ogs\u00e5 en meget ambiti\u00f8s plade, og ingen sang har st\u00f8rre ambitioner end\u00a0Moving in Stereo<\/em>, der g\u00f8r lige det, titlen antyder. Det ene \u00f8jeblik er sangen i den ene speaker, pludselig er den i den anden. Melodien er meget m\u00f8rk, og instrumentationen er futuristisk. Det er en af de mest dramatiske sange, gruppen nogensinde har skrevet, og jeg elsker den rigtig h\u00f8jt. Deres kreativitet kulminerer virkelig med dette nummer, og de viser, at de er mere end bare en god Queen-efterligning. De er the real deal. Albummet afsluttes med\u00a0All Mixed Up<\/em>, der rent dynamisk nok er albummets klimaks. Den lyder ikke blot som Queen, den lyder ogs\u00e5 som synthpop, en genre, der end ikke rigtig eksisterede endnu.\u00a0The Cars<\/em> er en plade, der er mere, end den ser ud til at v\u00e6re. Det er et pop-mesterv\u00e6rk.<\/p>\n