{"id":436,"date":"2012-08-09T03:00:09","date_gmt":"2012-08-09T02:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=436"},"modified":"2017-10-19T07:02:55","modified_gmt":"2017-10-19T06:02:55","slug":"457-jackson-browne-for-everyman-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=436","title":{"rendered":"457 – Jackson Browne – For Everyman (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jackson Browne debuterede i 1972 med et eponymt album, og det blev rost til skyerne af anmeldere verden over, og salget gik heller ikke halvskidt. At f\u00f8lge op p\u00e5 s\u00e5dan et album er sv\u00e6rt, men Browne gjorde det nok engang. Hans opf\u00f8lger, For Everyman<\/em>, som den kom til at hedde, havde meget af den samme soft-rock-suppedas, han ogs\u00e5 fokuserede p\u00e5 i l\u00f8bet af meget af debuten, men han s\u00f8rgede for at oppe sig hvad angik skrivning af melodi s\u00e5vel som tekst. Albummet \u00e5bner med et cover af Eagles-sangen Take It Easy<\/em>. Den afviger ikke forf\u00e6rdelig meget fra originalen, men det skyldes nok i stor grad, at Browne var med til at skrive den i f\u00f8rste omgang. Derudover passer den ogs\u00e5 godt ind i albummet, da den rigtig flydende g\u00e5r over i Our Lady of the Well<\/em>, der er et rigtig godt eksempel p\u00e5 den lidt s\u00f8rgeligere Jackson Browne, b\u00e5de hvad ang\u00e5r melodi og tekst. Is\u00e6r teksten er rigtig st\u00e6rk. Browne har et helt utroligt billedsprog, som kun f\u00e5 kan matche. Melodien har dog altid v\u00e6ret Brownes svagere side. Jovist, den har altid stor effekt, s\u00e5 l\u00e6nge man h\u00f8rer p\u00e5 den, men kun enkelte numre bliver i hovedet, n\u00e5r man er f\u00e6rdig med at lytte til dem.<\/p>\n

Colors of the Sun<\/em> er dog netop en af undtagelserne. Den er rigtig rolig og dr\u00f8mmende, der er endda et rigtig svagt psykedelisk element i melodien. S\u00e5danne minimale ting er Browne ekspert i – han er i sandhed en detaljernes mand. Mens det dog kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed at finde ud af, lige pr\u00e6cis hvorfor hans sange virker, er det nok \u00e5benlyst for enhver, at de nu engang g\u00f8r det. P\u00e5 I Thought I Was A Child<\/em> synger han om overgangen mellem barn og voksen, og mens historien er fuldst\u00e6ndig perfekt fortalt, bliver det efterh\u00e5nden tydeligt at Browne ikke har en specielt stor stemme. Han form\u00e5r da at komme med albummets m\u00e5ske bedste nummer. P\u00e5 These Days <\/em>fortryder han store dele af sit liv, og hvis Brownes s\u00f8rgelige lyd ikke virkede for dig p\u00e5 de andre numre, s\u00e5 burde dette nummer nok kunne overvinde dig med sin helt enorme styrke. Det er ret trist, s\u00e5 efter det, har man nok brug for noget lidt mere opmuntrende. Derfor er det s\u00e5 dejligt, at den energiske Redneck Friend<\/em>, som selveste Elton John spiller klaver til, kommer. Det er et pragtfuldt nummer, som ogs\u00e5 hj\u00e6lper albummet rent dynamisk<\/p>\n

Selvom den lystigere Jackson Browne er dejlig at m\u00f8de, s\u00e5 bliver det desv\u00e6rre til et kort bekendtskab. Browne forts\u00e6tter i den s\u00f8rgelige gr\u00f8ft, som m\u00e5ske er ved at blive en smule t\u00f8r. P\u00e5 egen h\u00e5nd er The Times You’ve Come <\/em>en rigtig r\u00f8rende, velspillet sang, men den ender med at v\u00e6re i en kedelig suppedas, hvor den bliver kraftigt overskygget af lignende numre som These Days<\/em> eller det efterf\u00f8lgende nummer, Ready or Not<\/em>, der handler om, at fort\u00e6lleren skal tage stilling til, hvorvidt han er klar til at blive far efter et one night stand. Det er en tekst, der virkelig er v\u00e6rd at t\u00e6nke over. Da kommer Sing My Songs To Me<\/em>, og den er desv\u00e6rre en kende banal, men den er i det mindste lystig, hvilket er p\u00e5 sin plads efter et s\u00e5 alvorligt nummer. Men han har bevist f\u00f8r, at han sagtens kan lave bedre sange, n\u00e5r han skal v\u00e6re i godt hum\u00f8r. Pr\u00e6cis som med de to \u00e5bningsnumre, bliver der her spillet direkte over i afslutningsnummeret, der ligeledes er et titelnummer. Det er meget mere ambiti\u00f8st i s\u00e5vel melodi og tekst, og mens det ikke er noget fantastisk, fungerer det godt til at runde albummet af. Det er et album med fejl og mangler, men der er ligeledes rigtig meget godt p\u00e5 det, s\u00e5 hvis du er til soft-rock, b\u00f8r du nok kigge lidt til\u00a0For Everyman <\/em>af Jackson Browne.<\/p>\n