{"id":432,"date":"2012-08-09T02:00:09","date_gmt":"2012-08-09T01:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=432"},"modified":"2017-10-19T07:02:38","modified_gmt":"2017-10-19T06:02:38","slug":"458-john-prine-john-prine-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=432","title":{"rendered":"458 – John Prine – John Prine (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>John Prine dukkede ud af det bl\u00e5 op i 1971 med sit debutalbum, der simpelt nok blot hed John Prine<\/em>. John Prines musik bestod i rigtig h\u00f8j del af country og folk, og kun p\u00e5 f\u00e5 sange lyder han mere af det ene end det andet, oftest fordi hans accent narrer lytteren til at tro, at der egentlig er mere country i musikken, end der egentlig er. Og som en person, der ikke er specielt glad for country, hjalp det virkelig ikke p\u00e5 min umiddelbare opfattelse af albummet, at han sang s\u00e5dan. Men John Prine synger n\u00e6sten ikke i f\u00f8rste omgang. Han bev\u00e6ger sig tit i et eller andet s\u00e6rt mellemrum mellem sang og spoken word, ofte med de omkv\u00e6dene som tydelige undtagelser, selvom det dog heller ikke er garanteret. N\u00e5r man har med et s\u00e5 stille album at g\u00f8re, er det sv\u00e6rere at finde et godt \u00e5bningsnummer, men Illegal Smile <\/em>g\u00f8r det nu rimelig godt i den rolle. Kort tid efter Prine har \u00e5bnet munden, kommer han med linjen “Bowl of oatmeal tried to stare me down… and won”<\/em> – og s\u00e5 er det sv\u00e6rt, ikke at f\u00e5 rettet sin opm\u00e6rksomhed mod albummet.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er det nummer nok pladens utvivlsomt absolutte h\u00f8jdepunkt. Meget andet g\u00e5r fra at v\u00e6re en kende fladt over at v\u00e6re mildt f\u00e6ngende til efterlade intet indtryk p\u00e5 mig som lytter i mindste grad. De bedre numre er f.eks. den ufatteligt country-lydende Paradise<\/em>, som bare borer sig ind i hovedet med en utrolig f\u00e6ngende melodi – Pretty Good<\/em>, der til en afveksling bruger elektrisk guitar. Det lyder mest af alt som et tredjerangs Bob Dylan-nummer, men det er stadig ret godt for enhver, der ikke er Dylan. Og den kraftigt orgel-drevne\u00a0Sam Stone<\/em> er ogs\u00e5 ganske s\u00f8d. Til geng\u00e6ld ville jeg slet ikke kunne fort\u00e6lle dig, hvordan sange som\u00a0Donald and Lydia<\/em>, Spanish Pipedream<\/em> eller\u00a0Far From Me<\/em> lyder, hvis du spurgte mig her og nu. Et gennemg\u00e5ende plus er dog, at Prine er en rigtig dygtig lyriker. Hans lyriske emner – Jesus, narkotika, blandede bolsjer – siger mig ikke en pind, men han g\u00f8r dem altid lette at forst\u00e5, s\u00e5 det er ganske rart. Desv\u00e6rre formidler han kun ca. halvdelen af tiden selve musikken i en grad, hvor jeg nyder det.<\/p>\n

John Prines blanding af folk og country virker for s\u00e5 vidt ganske unikt. Jovist, det er set andre steder, men i forhold til, at albummet er fra 1971, s\u00e5 holder det sig ganske godt. Det fungerer ogs\u00e5 ganske godt, hvis du ikke kan falde i s\u00f8vn, is\u00e6r den sidste halvdel, hvor sangene bliver meget svagere. Ikke at jeg nogensinde er alt for begejstret for ret meget p\u00e5 f\u00f8rste halvdel, men anden halvdel g\u00e5r n\u00e6rmest liges\u00e5 hurtigt ud af hukommelsen, som den tr\u00e6der ind. Melodierne er bare ikke specielt st\u00e6rke. Afslutningen, Flashback Blues<\/em>, der holder sig i den mest folk-orienterede ende af pladen, er dog ret god. Den er lystig og dynamisk, og den runder rimelig godt det hele af. Men n\u00e5r alt kommer til alt, er John Prine<\/em> ikke et utrolig specielt album. Det har absolut numre p\u00e5 sig, som jeg er glad for at kende til, men p\u00e5 den anden side, er der bare rigtig meget ved pladen, der ikke er v\u00e6rd at huske p\u00e5. Det pr\u00f8ver ikke p\u00e5 at v\u00e6re mere, end det er, men det er bare i bund og grund ikke s\u00e5 meget. Det kan nok anbefales til fans af countrymusik eller rigtig store fans af traditionel folk-musik, men publikummet er s\u00e5 sandelig noget af en niche.<\/p>\n