{"id":424,"date":"2012-08-09T01:00:13","date_gmt":"2012-08-09T00:00:13","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=424"},"modified":"2017-10-19T07:02:28","modified_gmt":"2017-10-19T06:02:28","slug":"459-epmd-strictly-business-1988","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=424","title":{"rendered":"459 – EPMD – Strictly Business (1988)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>EPMD best\u00e5r af to rappere, der i l\u00f8bet af pladen omtaler sig selv og hinanden under mange navne, men for at g\u00f8re denne anmeldelse s\u00e5 forst\u00e5elig som muligt, vil jeg bruge de simpleste af dem, E og PMD. Deres debutalbum,\u00a0Strictly Business<\/em> fra 1988 \u00e5bner med et Jungle Boogie- og I Shot the Sheriff-samplende titelnummer, hvor man f\u00e5r introduceret dagens to m\u00e6nd i skysovs. Med rigtig fed humor viser de frem, hvor barske de er, og beatet er dejligt funky. Man bem\u00e6rker hurtigt forskellen mellem E og PMD. E har det f.eks. med at lyde en smule utydelig. Det er meget syndt, for E er nok den morsommste af de to, men heldigvis sker det ikke alt for ofte. Hans stemme er meget atypisk rap, da man n\u00e6rmest kan h\u00f8re hans spyt i munden. Det er ikke decideret en skidt ting, men det kr\u00e6ver lige noget tilvending. PMD er noget lettere at gribe fat om, hvis man har lyttet til noget af samtidens hip hop. Han har et rigtig godt flow, der sagtens kan konkurrere med genrens helt store flow-mestre som Rakim og KRS-One.<\/p>\n

Albummet er rigtig letsindigt, der ligger meget fis og ballade i teksten, og meget f\u00e5 sange har deciderede temaer. Man beh\u00f8ver derfor ikke at f\u00f8lge specielt meget med, f\u00f8r man kan nyde alt, dette album har at byde p\u00e5, og hvis produktionen s\u00e5vel som de individuelle linjer ikke var s\u00e5 st\u00e6rke, ville dette nok v\u00e6re et problem. Personligt kunne jeg bare sidde og h\u00f8re E sige “To make you wiggle and jiggle like gelatin” <\/em>over beatet fra Jungle Boogie hele dagen, selvom teksten ikke er specielt dyb. Det handler lige s\u00e5 meget om ordenes lyd som betydning. I l\u00f8bet af hele albummet er produktionen festlig og sjov, og den passer som regel rigtig godt til det, E og PMD rapper om. Jeg aner ikke, hvem der fik denne id\u00e9, men mit eneste store problem med produktionen, er n\u00e5r de af en eller anden mystisk grund v\u00e6lger at gentage en linje, f\u00f8r den i f\u00f8rste omgang er afsluttet. Det kan i andre tilf\u00e6lde lyde psykedelisk, men der er intet andet, der bygger op mod s\u00e5dan en effekt, s\u00e5 det ender mest af alt med at distrahere lytteren fra, hvor god resten af musikken er. Det sker desv\u00e6rre en kende for ofte.<\/p>\n

Der er nogle f\u00e5 sange, der har klare temaer. Heriblandt er min absolutte favorit The Steve Martin<\/em>, der er en klar parodi p\u00e5 s\u00e6re dansediller som The Loco-Motion<\/em> og Mashed Potato Time<\/em>. Dansen g\u00e5r \u00e5benbart ud p\u00e5 at bev\u00e6ge sig som Steve Martin g\u00f8r i filmen The Jerk<\/em>. Og s\u00e5 g\u00f8r beatet det ogs\u00e5 rigtig let at bev\u00e6ge sig til, s\u00e5 det passer perfekt sammen. De er dog altid rigtig morsomme, nok en af 80’ernes generelt mest komisk begavede rapgrupper, og da deres humor er s\u00e5 st\u00e6rk, g\u00f8r nok det dengang n\u00e6rmest obligatoriske DJ-nummer, DJ K La Boss<\/em> af DJ’en af samme navn, til en noget kedeligere aff\u00e6re, som bare skaber et underligt tomrum, hvor intet sker. Strictly Business<\/em> er et rigtig godt album. Det har sine sk\u00f8nhedsfejl, og tidens tand har ikke v\u00e6ret for venlig mod den, men det, den gjorde bedst i 1988, er stadig virkelig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt godt.<\/p>\n