{"id":42,"date":"2013-01-25T21:36:10","date_gmt":"2013-01-25T20:36:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=42"},"modified":"2017-10-22T00:36:12","modified_gmt":"2017-10-21T23:36:12","slug":"283-nick-drake-five-leaves-left-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=42","title":{"rendered":"283 – Nick Drake – Five Leaves Left (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den britiske folkmusiker Nick Drake er en forf\u00e6rdeligt overset musiker, og is\u00e6r er hans debutalbum,\u00a0Five Leaves Left<\/em> mesterligt. Det er ikke den mest roste plade i hans desv\u00e6rre alt for korte diskografi, men det er min personlige favorit. Denne plade blev optaget sammen med medlemmer af folkrock-grupperne Pentangle og Fairport Convention, fra sidstn\u00e6vnte bl.a. den latterligt dygtige Richard Thompson, der spiller elektrisk guitar p\u00e5 \u00e5bningsnummeret,\u00a0Time Has Told Me<\/em>. Instrumentationen er meget unik i l\u00f8bet af hele pladen, og det er en stor del af \u00e5rsagen til, at den er s\u00e5 fantastisk. Foruden Drakes meget s\u00e6rlige evner p\u00e5 en akustisk guitar, s\u00e5 er hans brug af percussion meget eksotisk og livlig. Det er kun en enkelt sang,\u00a0Saturday Sun<\/em>, der har et traditionelt trommes\u00e6t, ellers st\u00e5r den p\u00e5 congas, shakers og vibrafon. De fleste sange har \u00a0dog slet ingen percussion, men st\u00f8rstedelen bruger nogle smukke strygere. En enkelt sang har celloen s\u00e5 meget i fokus, at den har f\u00e5et titlen\u00a0Cello Song<\/em>, og den er virkelig smuk.<\/p>\n

Drakes sange er meget f\u00f8lelsesladede, men tro ikke, at det er den rene tudemusik. Det er faktisk meget lykkelig musik. Det handler om befrielse og lyksalighed meget af det. Man f\u00f8ler sig s\u00e5 usandsynligt glad, n\u00e5r man h\u00f8rer k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer som\u00a0Time Has Told Me<\/em> og\u00a0Thoughts of Mary Jane<\/em>. Der er dog altid gennemg\u00e5ende undertoner, der signalerer ensomhed og social akavethed. Drake virker som en meget stille type, ikke som en med mange venner, men han virker stadig let at holde af som person. Han minder mig faktisk meget om en af mine egne meget n\u00e6re venner, og som han p\u00e5 pladecoveret st\u00e5r der med sin foroverb\u00f8jede krop, sit lange, sjuskede h\u00e5r og sit t\u00e6nksomme ansigt, f\u00f8les de bare endnu mere lig hinanden, og n\u00e5r man s\u00e5 ogs\u00e5 begynder at l\u00e6se lidt af hans livshistorie, om hans depression og hans overdosis p\u00e5 antidepressiver, bliver Five Leaves Left<\/i> en meget n\u00e6r og reel plade for mig. Der er ogs\u00e5 ret triste sange p\u00e5 den, f.eks.\u00a0River Man<\/em> og\u00a0Way to Blue<\/em>, og disse g\u00e5r bare lige ind i hjertet, uanset om man kender mandens historie eller ej.<\/p>\n

Gennem den varierede instrumentation og den sarte personlighed skaber Nick Drake 10 helt fantastiske sange p\u00e5\u00a0Five Leaves Left<\/em>, men et \u00f8re for helt fantastiske melodier g\u00f8r nu ogs\u00e5 meget. Time Has Told Me<\/i> er ganske vist den eneste, jeg ofte g\u00e5r rundt og nynner, men alle melodierne er s\u00e5 forskellige og velsammensatte, at det er sv\u00e6rt at fatte. Is\u00e6r er\u00a0Way to Blue<\/em> en meget interessant komposition, der g\u00e5r fra at v\u00e6re meget dramatisk og grum til bamhjertig og jordn\u00e6r. Albummet h\u00e6nger ogs\u00e5 meget godt sammen. Man f\u00f8ler aldrig, at man f\u00e5r for meget drama, melankoli eller k\u00e6rlighed. Alle aspekter af album- og sangdynamik er virkelig godt gennemf\u00f8rt, og l\u00e6ngden er lige i \u00f8jet. Efter 41 minutter har jeg f\u00e5et lige pr\u00e6cis den dosis\u00a0Nick Drake, jeg har brug for, og s\u00e5dan er det hver eneste gang, jeg lytter til den. Hvis du er en af de mange, der ikke kender til Nick Drake, har jeg s\u00e5 inderligt ondt af dig. Han er en sand mester af musikken, og hvis du vil l\u00e6re ham at kende, s\u00e5 er\u00a0Five Leaves Left<\/em> et rigtig godt sted at starte.
\n<\/em><\/p>\n