{"id":418,"date":"2012-08-07T17:21:16","date_gmt":"2012-08-07T16:21:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=418"},"modified":"2017-10-19T07:02:19","modified_gmt":"2017-10-19T06:02:19","slug":"460-alice-cooper-love-it-to-death-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=418","title":{"rendered":"460 – Alice Cooper – Love It to Death (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne var heavy metal ved at opst\u00e5, og et af de absolut st\u00f8rste og mest provokerende navne i genren var Alice Cooper med sit band af samme navn. De gjorde sig for alvor store med albummet Love It to Death<\/em> fra 1971. Noget af Alice Coopers succes skyldes ikke kun musikken. P\u00e5 samme m\u00e5de som mange andre musikere ville g\u00f8re det efter ham – inkl. David Bowie, New York Dolls, Kiss og Sex Pistols – fokuserede de i lige s\u00e5 h\u00f8j grad p\u00e5 imaget som p\u00e5 musikken. Alice Coopers musik nydes uden tvivl bedst, n\u00e5r man kender konteksten om blod, makeup og vilde sceneshows. Mange blev forargede, og n\u00e5r man lytter til musikken alene – is\u00e6r nu til dags – kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, men de tog livemusikken til et nyt niveau. F\u00f8r dem var stort set kun The Stooges n\u00e6r s\u00e5 ber\u00f8mte for deres image. Men jeg anmelder ikke images, jeg anmelder musik, s\u00e5 jeg m\u00e5 heller tage at komme ind p\u00e5 musikken.<\/p>\n

De er generelt ret h\u00e5rdtsl\u00e5ende musik, is\u00e6r efter den tids standarder, og den er ofte ret vred i tonen. Albummet \u00e5bner med tre vrede, punkede sange, alle p\u00e5 3 minutter. De er ungdommelige og rebelske, men mest af alt er de dejlig dynamiske og sjove. Det er sv\u00e6rt at v\u00e6re vred, n\u00e5r man h\u00f8rer p\u00e5\u00a0Caught in a Dream<\/em>,\u00a0Long Way to Go<\/em>, eller is\u00e6r den klassiske\u00a0I’m Eighteen<\/em>. Efter disse kommer noget helt andet: Black Juju er lige s\u00e5 langt som de tre f\u00f8rste numre sammenlagt, og det drives i h\u00f8j grad af orgel og trommer – meget atypisk Cooper, men stadig et rigtig fedt nummer. Der vendes tilbage til den mere typiske tidlige metal-lyd, n\u00e5r B-siden begynder. Numre som Is It My Body<\/em> og\u00a0Hallowed be My Name<\/em> lyder meget som noget de samtidige Black Sabbath ville kunne finde p\u00e5 at lave – de makabre sceneshows og hele Alice Cooper-mytologien virker meget overbevisende p\u00e5 disse demoniske numre. Efter at virke s\u00e5 triumferende og dominerende vender de det p\u00e5 dynamisk vis om: Second Coming<\/em>\u00a0og Ballad of Dwight Fry<\/em>\u00a0er fortvivlede og desperate, og is\u00e6r sidstn\u00e6vnte lyder oprigtig til trods for sin enorme overdrivelse.<\/p>\n

Love It to Death<\/em> slutter med noget ganske atypisk for bandet. Alice Cooper laver her et cover af en dengang ti \u00e5r gammel folk-sang ved navn\u00a0Sun Arise<\/em>, oprindeligt af Rolf Harris. Den er virkelig ikke noget specielt, is\u00e6r ikke i albummets kontekst, eller hvis man t\u00e6nker p\u00e5 det som et cover. Den er alt for lalleglad og fjollet, og melodien udvikler sig utrolig lidt, s\u00e5 de 4 minutter, sangen varer, ender med at v\u00e6re meget af det samme igen og igen. Det fungerer ikke som et klimaks til albummet, og det fungerer ikke til at opsummere resten af det. Det er ret trist, for resten af albummet er sp\u00e6kket med fantastisk tidlig punk og metal, som virkelig holder, selvom det ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de er n\u00e6r s\u00e5 chokerende i dag. Men selvom Alice Cooper og chok-faktor h\u00e6nger sammen, s\u00e5 klarer musikken sig for det meste ogs\u00e5 p\u00e5 egen h\u00e5nd takket v\u00e6re dynamik, stemning og kraft. Det er et historisk vigtigt album, og det er ogs\u00e5 rigtig godt, og uden tvivl et, ingen fan af punk eller metal b\u00f8r undg\u00e5.<\/p>\n