{"id":39,"date":"2013-01-22T20:54:06","date_gmt":"2013-01-22T19:54:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=39"},"modified":"2017-10-22T00:36:22","modified_gmt":"2017-10-21T23:36:22","slug":"284-stevie-wonder-music-of-my-mind-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=39","title":{"rendered":"284 – Stevie Wonder – Music of My Mind (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Ved siden af Michael Jackson er det sv\u00e6rt at n\u00e6vne en barnestjerne, der har klaret sig bedre som voksen end Stevie Wonder. Han lavede det ene store R&B-album efter det andet i 70’erne, og et af de bedste er\u00a0Music of My Mind<\/em> fra 1972. Denne plade \u00e5bner med en meget funky sang ved navn\u00a0Love Having You Around<\/em>. Den er ret afslappet og l\u00f8s, og der er dejligt sjov brug af talkbox og tr\u00e6kbasuner. Foruden tr\u00e6kbasun og visse backingvokaler er hver eneste lyd opf\u00f8rt af Wonder selv, og det er meget imponerende. Det er n\u00e6rmest ikke til at fatte, n\u00e5r man lytter til denne ret lange sang.\u00a0Superwoman (Where Were You When I Needed You)<\/em> kommer bagefter, og den er endnu l\u00e6ngere, n\u00e6sten otte minutter. Den udvikler sig rigtig meget, og mens den ganske vist starter stille, kommer der meget lyd p\u00e5 mod slutningen, is\u00e6r gennem Wonders h\u00f8jlydte stjerne. Den er fuld af sj\u00e6l og k\u00e6rlighed, pr\u00e6cis som et soulnummer traditionelt har, men det er meget avanceret skrevet.<\/p>\n

Det starter ogs\u00e5 meget stille p\u00e5\u00a0I Love Every Little Thing About You<\/em>, der dog virkelig bliver sjov, som det fantastisk f\u00e6ngende omkv\u00e6d begynder. Der er ikke meget at sige om den, udover at den f\u00f8les oprigtigt k\u00e6rlig, og at melodien er en af de mest oversete i Wonders diskografi.\u00a0Sweet Little Girl<\/em>\u00a0k\u00f8rer p\u00e5 en meget simpel melodi, der bare eskalerer derudaf, hvor den s\u00e5 skifter til noget roligt spoken word, hvorefter den simple melodi begynder forfra, denne gang bare mere intenst. Det slutter s\u00e5 med lidt mere spoken word, og m\u00e5ske fylder spoken word-portionerne lidt mere end hvad godt er, men de giver godt afl\u00f8b fra galskaben. Det er til geng\u00e6ld sv\u00e6rt at sige noget skidt om\u00a0Happier than the Morning Sun<\/em>, der meget atypisk bare er spillet p\u00e5 clavinet og bas. Det er ret barok instrumentation, men det virker godt p\u00e5 denne sangs smukke lykkerus.\u00a0Girl Blue<\/em> er nok en af de mindre interessante sange p\u00e5 pladen, men den er stadig rigtig st\u00e6rk. Der er sjov og interessant instrumentation, og talkbox-effekterne er ogs\u00e5 rigtig festlige.<\/p>\n

Seems So Long<\/em> er en virkelig simpel sang p\u00e5 overfladen, det er bare en lille soulsang om l\u00e6ngsel. Men wonders brug af synthesizer herp\u00e5 er helt f\u00e6nomenal. Wonder var virkelig epokeg\u00f8rende indenfor brugen af synthesizeren, der var et meget ualmindeligt instrument i almindelig popmusik dengang, men n\u00e5r man h\u00f8rer\u00a0Seems So Long<\/em>, f\u00f8les det s\u00e5 naturligt, at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re skrevet i dag. Det er en ret langsom sang, s\u00e5 for at skabe albumdynamik kommer da en virkelig vild, fr\u00e6k og funky sang ved navn\u00a0Keep on Running<\/em>. Den er ret lang, men den bygger ogs\u00e5 virkelig op mod et enormt klimaks, og da det er den n\u00e6stsidste sang, er det absolut retf\u00e6rdiggjort. Bliver det ved i virkelig lang tid? Ja, men det form\u00e5r at v\u00e6re underholdende hvert eneste sekund.\u00a0Evil<\/em> er navnet p\u00e5 det stille afslutningsnummer. Det er en trist sang, og Wonder portr\u00e6tterer her ondskab som en person. Ja, det er m\u00e5ske lidt corny, men det passer bare rigtig godt ind at afslutte med noget s\u00e5 cheesy. Music of My Mind er en helt fantastisk soulplade, nok endda en af de bedste nogensinde. Stevie Wonder er bare genial.<\/p>\n