{"id":384,"date":"2012-08-04T03:00:26","date_gmt":"2012-08-04T02:00:26","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=384"},"modified":"2017-10-19T07:01:38","modified_gmt":"2017-10-19T06:01:38","slug":"464-jay-z-the-blueprint-2001","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=384","title":{"rendered":"464 – Jay-Z – The Blueprint (2001)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jay-Z har efterh\u00e5nden rappet evigheder, og at han stadig er s\u00e5 stor er virkelig noget us\u00e6dvanligt. Han har v\u00e6ret der siden 1996, og hans absolutte mesterv\u00e6rk kom, hvis du sp\u00f8rger mig, med The Blueprint i 2001, som ikke blot var fyldt med nogle af Jay-Z’s absolut bedste v\u00e6rker som rapper, men det er ogs\u00e5 i h\u00e6nderne p\u00e5 nogle fabelagtige producere. F\u00f8rst og fremmest fik det verden til at genkende den absolut geniale producer Kanye West, der siden selv ville blive rapper, men ogs\u00e5 navne som Timbaland, Bink og Just Blaze udm\u00e6rker sig med nogle af de bedste beats, de nogensinde har lavet. Albummet varierer meget i toneleje, men uanset hvad, er beatet altid lige i \u00f8jet. Albummet \u00e5bner med den Bink-producerede The Ruler’s Back<\/em>, der som titlen antyder, annoncerer Jay-Z’s tilbagevenden. Ikke at der var g\u00e5et lang tid siden sidste album, men det g\u00e5r mere ud p\u00e5 at fastsl\u00e5 hans overlegenhed.<\/p>\n

Overlegenhed er ligeledes et stort emne p\u00e5 den n\u00e6ste sang, Takeover<\/em>, produceret af Kanye West, der kreativt sampler Five to One<\/em> af the Doors og Fame<\/em> af David Bowie. Sangen er et rigtig grovmundet “diss”, som man kalder det, rettet b\u00e5de mod Prodigy fra Mobb Deep og mod Nas. De er begge rigtig dygtige, elskede rappere, s\u00e5 at g\u00f8re dette er ikke blot modigt, men Jay-Z og Kanye g\u00f8r det rigtig underholdende og humoristisk, og det er muligvis Jay-Z’s absolut st\u00f8rste bedrift som lyriker. Jeg keder mig dog heller ikke et sekund, som den n\u00e6ste sang, der ogs\u00e5 er produceret af Kanye, k\u00f8rer gennem mine \u00f8ren. Izzo (H.O.V.A.)<\/em> er ganske vist ikke andet end pral med pral p\u00e5, men Jay-Z g\u00f8r det overbevisende, og det Jackson 5-samplende beat hj\u00e6lper s\u00e5 sandelig. Jay-Z er som pladens r\u00f8de tr\u00e5d altid interessant og morsom. Numre som Girls, Girls, Girls<\/em> og Jigga that Nigga<\/em> er som s\u00e5dan ikke andet end nogle sjove pop-rap-numre, men takket v\u00e6re sjove linjer og festlig funk\/soul-inspireret produktion g\u00e5r det op i en h\u00f8jere enhed. Efter dem, f\u00e5r vi U Don’t Know<\/em>, der er en lidt alvorligere sag om Jay-Z’s personlige problemer, og n\u00e5r han bliver seri\u00f8s, kan han sagtens ogs\u00e5 klare sig. Jeg forst\u00e5r bare ikke hvorfor Bobby Byrd-samplet havde brug for sm\u00f8lfestemme, men det er en uv\u00e6sentlig detalje.<\/p>\n

Albummet opmuntrer da sig selv, for Jay-Z ved jo netop, hvad han laver, uanset hvad Soulsm\u00f8lf siger, s\u00e5 derfor kommer det lystige Timbaland-producerede festnummer Hola’<\/em> Hovito<\/em>, som oser af typisk Timbaland-produktion fra da han var bedst, men det er, hvis du sp\u00f8rger mig, ret godt. Det er funky, festligt, og bare generelt rigtig sjovt at lytte til, og Jay-Z er som i l\u00f8bet af det meste af albummet rigtig vittig, men for igen lige at skabe lidt variation, kommer to Kanye-producerede numre, der ikke just er lykkelige, og\u00a0Heart of the City (Ain’t No Love)<\/em> og Never Change <\/em>er ogs\u00e5 eminente numre, der viser, at Jay-Z er mere end blot en alfons, og at Kanye er mere end en popstjerne. De er begge rigtig r\u00f8rende, og de er noget af det bedste p\u00e5 pladen. Efter dem f\u00e5r vi de h\u00e5rdtsl\u00e5ende All I Need<\/em> og Renegade<\/em>, sidstn\u00e6vnte sammen med Eminem, og Eminem stj\u00e6ler virkelig showet. Hans optr\u00e6den p\u00e5 det nummer er noget for sig, og selvom det er lidt s\u00e6rt med et enkelt g\u00e6stevers omgivet af udelukkende Jay-Z, s\u00e5 er det i det mindste rigtig godt. Albummet slutter med Blueprint<\/em> (Momma Loves Me)<\/em>, hvor han bliver sentimental og takker sin mor for alt det, hun har hjulpet ham gennem. Hvert eneste nummer p\u00e5 dette album er formidabelt, og The Blueprint\u00a0<\/em>er uden tvivl et af 00’ernes bedste hip hop-albums.<\/p>\n