{"id":3823,"date":"2024-10-13T17:34:18","date_gmt":"2024-10-13T16:34:18","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3823"},"modified":"2024-10-13T17:45:52","modified_gmt":"2024-10-13T16:45:52","slug":"21-chuck-berry-the-great-twenty-eight-1982","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3823","title":{"rendered":"21: Chuck Berry &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; (1982)"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image\">\n<figure class=\"alignleft size-medium\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" width=\"300\" height=\"298\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/21-300x298.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-3824\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/21-300x298.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/21-302x300.jpg 302w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/21.jpg 496w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n<p>Chuck Berry-opsamlingen &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; var #21 p\u00e5 den oprindelige 2003-udgave af Rolling Stone-listen over de bedste album nogensinde. Allerede dengang var deres valg om at inkludere opsamlinger lidt kontroversielt. Personligt har jeg ikke noget imod det, s\u00e5 l\u00e6nge det enten er en s\u00e6rligt signifikant opsamling (Al Greens &#8216;Greatest Hits&#8217;, eller diverse kunstnere-opsamlingen &#8216;Anthology of American Folk Music&#8217; eksempelvis) eller opsamlinger af output, der gjorde sig markant bedre p\u00e5 single-fronten end p\u00e5 albumformat. &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; h\u00f8rer klart til sidstn\u00e6vnte. Jeg kan forst\u00e5 og respektere trangen til at repr\u00e6sentere en s\u00e5 skels\u00e6ttende kunstner som Chuck Berry p\u00e5 listen, og han er afgjort bedre tjent med en opsamling, end han er med et studiealbum.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 2012-udgaven af Rolling Stone-listen blev der ikke rykket det mindste p\u00e5 albummets placering \u2013 faktisk er der kun \u00e9n plade, jeg har tilbage at anmelde fra den oprindelige liste, hvor 2012-placeringen er anderledes. P\u00e5 2020- og 2023-udgaverne af listen er den dog blevet rykket til #51 \u2013 hvilket blandt andet reflekterer, at 2020-opdateringen t\u00f8vede en del med at placere opsamlinger alt for h\u00f8jt. Uanset hvilken liste man kigger p\u00e5, er &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; dog den n\u00e6sth\u00f8jest placerede opsamling.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Chuck Berry - Johnny B. Goode (Live 1958)\" width=\"584\" height=\"438\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/6ROwVrF0Ceg?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>&#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; er netop, hvad den p\u00e5st\u00e5r at v\u00e6re \u2013 en greatest hits-opsamling, der s\u00f8ger at indkapsle Chuck Berrys diskografi med 28 sange, som har markeret sig blandt hans allerbedste sk\u00e6ringer.<\/p>\n\n\n\n<p>Berry var stadig aktiv musiker, da opsamlingen udkom i 1982, hvor hans seneste studiealbum faktisk kun havde tre \u00e5r p\u00e5 bagen. &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; begr\u00e6nser sig dog til Berrys glansperiode i 1955-1965. Det skyldes nok delvist, at opsamlingen var udgivet via Chess, og at Berry halvvejs gennem 1960&#8217;ernerne skiftede til Mercury, men det er alligevel ikke fordi nogen af Berrys stjernestunder fandt sted efter 1965.<\/p>\n\n\n\n<p>Det eneste egentlige hit, han fik efter opsamlingens fokusperiode var novelty-sangen &#8216;My Ding-A-Ling&#8217; fra 1972 (hvor han i \u00f8vrigt var tilbage p\u00e5 Chess), og jeg er meget glad for at denne opsamling ikke spilder sin i forvejen lange varighed p\u00e5 en fjollet sang, der er bygget op omkring penis-eufemismer.<\/p>\n\n\n\n<p>Der er dog et hit, jeg synes mangler blandt de 28 sange \u2013 nemlig 1964-singlen &#8216;You Never Can Tell&#8217;, der 12 \u00e5r efter opsamlingens udgivelse ville blive foreviget med en ikonisk scene i &#8216;Pulp Fiction&#8217;. Allerede i sin samtid var &#8216;You Never Can Tell&#8217; dog et respektabelt hit \u2013 betydeligt st\u00f8rre end visse af sk\u00e6ringerne p\u00e5 &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217;, s\u00e5 nummerets frav\u00e6r stikker virkelig ud. Hvis jeg virkelig skulle v\u00e6re pernittengryn, kunne jeg ogs\u00e5 pege p\u00e5 julesangen &#8216;Run Rudolph Run&#8217;, men jeg synes det er fint nok, at julesange ikke figurerer p\u00e5 tracklisten.<\/p>\n\n\n\n<p>Problemet med &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; er dog p\u00e5 ingen m\u00e5de frav\u00e6ret af klassikere \u2013 men rettere inklusionen af sange, der ikke videre er v\u00e6rd at lytte til i dag.<\/p>\n\n\n\n<p>Forst\u00e5 mig ret: Jeg synes, at n\u00e5r Chuck Berry er bedst, er han en af de klassiske rock&#8217;n&#8217;rollere, der har best\u00e5et tidens tand bedst. &#8216;Johnny B. Goode&#8217; er stadig en f\u00e6nomenal ode til hvor befriende rockmusikken kan v\u00e6re. &#8216;Rock and Roll Music&#8217; er stadig en banger, der indkapsler, hvor dejligt det er at overgive sig til rockmusikken. &#8216;Roll Over Beethoven&#8217; er stadig et st\u00e6rkt statement, der iscenes\u00e6tter rockmusik som et modkulturelt opr\u00f8r, der er den klassiske musik overlegen.<\/p>\n\n\n\n<p>Ja, der er mange af Berrys bedste sange, der handler om hvor fed rockmusik er. Han var ikke blot en god rockguitarist, han var ogs\u00e5 en dygtig ambassad\u00f8r for rocken som f\u00e6nomen. Men opsamlingen byder ogs\u00e5 p\u00e5 st\u00e6rke sange om andre emner. &#8216;Maybellene&#8217;, &#8216;You Can&#8217;t Catch Me&#8217;, &#8216;No Particular Place To Go&#8217;, &#8216;Back in the U.S.A.&#8217;, &#8216;Brown Eyed Handsome Man&#8217; \u2013 han kunne virkelig sammens\u00e6tte nogle st\u00e6rke, kompakte sange, der havde b\u00e5de mindev\u00e6rdige melodier og en kickass guitarlyd.<\/p>\n\n\n\n<p>Men den guitarlyd er alts\u00e5 begr\u00e6nset. Og den bliver lidt ensartet, n\u00e5r man skal bruge 28 sange i dens selskab. Ofte starter et nummer med et riff, der n\u00e6rmest bare lyder som &#8216;Roll Over Beethoven&#8217;-riffet i en mildt omjusteret udgave \u2013 &#8216;Sweet Little Rock&#8217;n&#8217;Roller&#8217;, &#8216;Let It Rock&#8217;, &#8216;Little Queenie&#8217;, &#8216;Carol&#8217;, bare for at n\u00e6vne et par stykker. Selv klassikere som &#8216;Johnny B. Goode&#8217; og &#8216;Back in the U.S.A.&#8217; g\u00f8r dette.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er imponerende at se, hvordan Berry i praksis skaber et helt rock-ordforr\u00e5d gennem sangene p\u00e5 &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217;. L\u00e6nge inden jeg havde h\u00f8rt Berrys &#8216;You Can&#8217;t Catch Me&#8217;, havde jeg h\u00f8rt Beatles citere linjen \u00bbHere come a flat-top, he was moving up with me\u00ab i en lidt \u00e6ndret udgave p\u00e5 &#8216;Come Together&#8217;. L\u00e6nge inden jeg havde h\u00f8rt Berrys &#8216;Too Much Monkey Business&#8217;, havde jeg h\u00f8rt Pearl Jam genbruge dens melodi p\u00e5 julesangen &#8216;Don&#8217;t Believe in Christmas&#8217;. Det er grundlaget til s\u00e5 meget senere rockmusik, man h\u00f8rer her \u2013 inklusive grundlaget for meget af Chuck Berrys senere musik.<\/p>\n\n\n\n<p>Men netop derfor er det frustrerende at lytte til albummet i sin helhed. Han gentager sig selv s\u00e5 meget. Vi kan snakke herfra til dommedag om, hvorvidt &#8216;Sweet Little Sixteen&#8217; b\u00f8r hyldes som en st\u00e6rk komposition, eller hvorvidt dens seksualisering af en seksten\u00e5rig g\u00f8r, at den ikke holder \u2013 jeg ville i hvert fald personligt foretr\u00e6kke, hvis teksten havde handlet om en voksen kvinde i stedet. Men hvis det s\u00e5 blot var den ene sang. P\u00e5 &#8216;Sweet Little Rock&#8217;N&#8217;Roller&#8217; synger han om en 19-\u00e5rig. P\u00e5 &#8216;Little Queenie&#8217; er den titul\u00e6re pige \u00bbtoo cute to be a minute over seventeen\u00ab. Den slags g\u00f8r det sv\u00e6rere at nyde selv gode kompositioner.<\/p>\n\n\n\n<p>Heldigvis findes der en god udgave af &#8216;Little Queenie&#8217;. Den hedder &#8216;Back in the U.S.A.&#8217;. Det er den samme melodi, men et andet arrangement. Og disse sange er reelt begge den samme melodi som &#8216;Roll Over Beethoven&#8217;, blot med l\u00e6ngere vers.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8216;School Day (Ring Ring Goes The Bell)&#8217; er essentielt bare prototypen p\u00e5 &#8216;No Particular Place to Go&#8217;. &#8216;Let It Rock&#8217; er en decideret pinlig genskabelse af &#8216;Johnny B. Goode&#8217;, lige ned til at f\u00f8rste linje er et rim p\u00e5 et stykke amerikansk geografi. Du kan ikke bilde mig ind, at linjerne \u00bbIn the heat of the day down in Mobile Alabama \/ Working on the railroad with the steel driving hammer\u00ab ikke var et fors\u00f8g p\u00e5 at genskabe magien fra \u00bbDeep down in Louisiana close to New Orleans \/ Way back up in the woods among the evergreens\u00ab.<\/p>\n\n\n\n<p>Chuck Berry var en innovator, men han blev ikke ved med at udvikle sig hele karrieren. Opsamlingen str\u00e6kker sig over ti \u00e5r, men jeg kan knap h\u00f8re forskel p\u00e5 Chuck Berry anno 1955 og 1965. F\u00f8r jeg tjekkede det, havde jeg aldrig g\u00e6ttet, at opsamlingen faktisk er kronologisk opbygget.<\/p>\n\n\n\n<p>Det g\u00f8r heldigvis, at det er en meget konsekvent lytteoplevelse, der f\u00f8les mere som et studiealbum, end de fleste Greatest Hits-opsamlinger g\u00f8r. Men det g\u00f8r ogs\u00e5, at det er en ret ensformig m\u00e5de at tilbringe over en time, og gr\u00e6nserne for Chuck Berrys musikalske projekt bliver ganske tydelige.<\/p>\n\n\n\n<p>Fors\u00f8g p\u00e5 at afvige fra Berry-formlen er heller ikke n\u00f8dvendigvis gode. &#8216;Havana Moon&#8217; lyder som en Harry Belafonte-pastiche, komplet med at han siger \u00bbme\u00ab i stedet for \u00bbI\u00ab, hvilket \u00e6rlig talt er problematisk. Vi ved alle sammen, at Berry ikke er fra mellemamerika, s\u00e5 det f\u00f8les \u00e6rlig talt som et d\u00e5rligt halloween-kostume, ikke en respektfuld udforskning af calypsoens verden.<\/p>\n\n\n\n<p>Albummet hedder &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217;, men jeg ville skyde p\u00e5, at det h\u00f8jst er 14 af sangene, der for alvor fortjener adjektivet \u00bbgreat\u00ab. Hvis udgiverne havde begr\u00e6nset sig til 14 sange (og dermed \u00e9n LP) ville det her potentielt v\u00e6re en af de bedste rock&#8217;n&#8217;roll-opsamlinger derude. Men som den er, vidner den blot om, at Chuck Berry havde l\u00e6ngere mellem snapsene, end vi normalt har lyst til at anerkende.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Chuck Berry &#039;No Particular Place To Go&#039; live 1965\" width=\"584\" height=\"438\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/YaT5JplqDbk?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Chuck Berry-opsamlingen &#8216;The Great Twenty-Eight&#8217; var #21 p\u00e5 den oprindelige 2003-udgave af Rolling Stone-listen over de bedste album nogensinde. Allerede dengang var deres valg om at inkludere opsamlinger lidt kontroversielt. Personligt har jeg ikke noget imod det, s\u00e5 l\u00e6nge det &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3823\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3824,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1336,1907],"tags":[32,1908,205,1164,135],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3823"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3823"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3823\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3829,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3823\/revisions\/3829"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3824"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3823"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3823"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3823"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}