{"id":3820,"date":"2024-10-12T15:38:26","date_gmt":"2024-10-12T14:38:26","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3820"},"modified":"2024-10-12T15:38:26","modified_gmt":"2024-10-12T14:38:26","slug":"22-john-lennon-john-lennon-plastic-ono-band-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3820","title":{"rendered":"22: John Lennon &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; (1970)"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image\">\n<figure class=\"alignleft size-medium\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" width=\"294\" height=\"300\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/22-294x300.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-3821\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/22-294x300.jpg 294w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/22-1004x1024.jpg 1004w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/22-768x784.jpg 768w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/22.jpg 1280w\" sizes=\"(max-width: 294px) 100vw, 294px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n<p>P\u00e5 2003-udgaven af Rolling Stone-listen over de 500 bedste album nogensinde kunne man finde &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; som #22 \u2013 ligesom de fleste plader omkring den, blev den rykket pr\u00e6cis \u00e9n plads ned p\u00e5 2012-udgaven, da en Robert Johnson-opsamling blev indsat p\u00e5 toogtyvendepladsen. Hermed var det den h\u00f8jest rangerede soloplade af noget Beatles-medlem.<\/p>\n\n\n\n<p>Hverken Paul, George, Ringo eller Lennon selv har sidenhen kunnet overhale den p\u00e5 de opdaterede udgaver af listen, men det har en del andre kunstnere dog kunnet. Albummet blev i 2020 rykket til #85 \u2013 en plads, den bevarede efter 2020-listens lille 2023-opdatering.<\/p>\n\n\n\n<p>Mit bedste bud p\u00e5 en \u00e5rsag til den \u00e6ndrede placering er \u2013 ud over et generelt opg\u00f8r mod boomer-generationens hvide rockidolers dominans \u2013 at Lennon specifikt er blevet gevaldigt genevalueret i nyere tid. De kritiske masser har i h\u00f8j grad skinnet et lys p\u00e5, hvordan han b\u00e5de mishandlede sin kone Cynthia og negligerede sin s\u00f8n Julian.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"MOTHER (Ultimate Mix, 2021) - Lennon &amp; Ono w The Plastic Ono Band (Official Music Video 4K Remaster)\" width=\"584\" height=\"329\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/sPYsMM1FvXs?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Jeg synes dog p\u00e5 mange punkter, at &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; er en skrigende relevant plade i dag. Dens indflydelse kan stadig tydeligt m\u00e6rkes. T\u00e6nk p\u00e5 hvor meget popstjerner i dag forener deres kunst med deres personlige oplevelser som kendisser. Hvordan nye udgivelser fra Taylor Swift, Billie Eilish, Ariana Grande, Charli XCX, et cetera, kr\u00e6ver, at du tager stilling til deres liv som kendisser.<\/p>\n\n\n\n<p>Andre har ganske vist forenet det personlige og det kunstneriske f\u00f8r Lennon, men Lennon bryder decideret muren ned p\u00e5 &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217;, hvor han ogs\u00e5 direkte konfronterer sin egen kendisstatus. akkurat lig hvad Eilish sidenhen har gjort p\u00e5 et nummer som &#8216;Everything I Wanted&#8217;.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 &#8216;Hold On&#8217; forholder han sig direkte til hvordan The Beatles gik i opl\u00f8sning, og han n\u00e6vner b\u00e5de sig selv og Yoko Ono ved navn. Det er r\u00e5t og n\u00e6v\u00e6rende og n\u00e6rmest helt ukomfortabelt. Det f\u00f8les som om, Lennon lukker os ind i en side af livet som rockstjerne, som det aldrig helt var meningen, vi skulle se.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 &#8216;I Found Out&#8217; synger han \u00bbI seen religion from Jesus to Paul\u00ab \u2013 hvor \u00bbPaul\u00ab er en meget bevidst dobbeltbetydning, der b\u00e5de henviser til Paulus og Lennons gamle bandf\u00e6lle Paul McCartney. Sangen handler om Lennons foragt for religi\u00f8se masser, der fors\u00f8ger at sprede deres budskab, men der er mange undertoner af, at det ogs\u00e5 omhandler hans foragt for den idolisering, han selv blev genstand for.<\/p>\n\n\n\n<p>Den slag observationer st\u00e5r side om side med en lyd der er temmelig bitter og r\u00e5 \u2013 lig mange af Lennons mere grove sk\u00e6ringer fra &#8216;The White Album&#8217;. Der er en n\u00f8gen s\u00e5rbarhed over produktionen og arrangementerne. &#8216;Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; er lyden af en mand, der hader vores kendiskulture, men som ogs\u00e5 har s\u00e5 mange tanker om den, at han ser sig selv n\u00f8dsaget til at lave kunst, der serverer et ufiltreret og n\u00e6rv\u00e6rende billede af det liv, han lever, og som kendiskulturen har skabt. Og n\u00e5r man f\u00f8ler, at man kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 gennem kunsten, har det den ironiske sk\u00e6bne, at Lennon med l\u00e6ngder er den Beatle, hvor folk blev mest investerede i hans personlige liv.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8216;Silly Love Songs&#8217; fik os ikke til at diskutere Paul McCartneys mentale velv\u00e6re \u2013 men n\u00e5r Lennon p\u00e5 &#8216;God&#8217; g\u00f8r sammenligningen mellem religion, politisk dogmatisme og Beatlemania eksplicit, bliver jeg virkelig rystet. \u00bbI don&#8217;t believe in Hitler \/ I don&#8217;t believe in Jesus \/ I don&#8217;t believe in Kennedy\u00ab synger han, for senere i samme vers at fort\u00e6lle, at han hverken tror p\u00e5 Elvis Presley, Bob Dylan eller The Beatles.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var selvf\u00f8lgelig ikke det f\u00f8rste rockalbum, der var villigt til at v\u00e6re personligt. Et album som &#8216;Pet Sounds&#8217; af The Beach Boys er selvsagt ogs\u00e5 et meget personligt v\u00e6rk, der reflekterer Wilsons personlige angst og bekymringer. Men du beh\u00f8ver ikke at vide noget om Brian Wilson som person for at forst\u00e5 v\u00e6rket. Han namedropper ikke sin kone eller sine bandf\u00e6ller. Jeg kan virkelig ikke komme p\u00e5 nogen, der i samme grad som Lennon har gjort en pointe ud af at indvie lytteren i livet som superstjerne, inden han gjorde det. Og nu er det alle vegne, og sociale medier er n\u00e6rmest en p\u00e5kr\u00e6vet paratekst for fuldt ud at kunne fordybe sig i tidens mest sk\u00e6ls\u00e6ttende popudgivelser.<\/p>\n\n\n\n<p>Dette aspekt af &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; skaber kontekst, selv for sangene, der ikke n\u00f8dvendigvis l\u00e6gger op til s\u00e5dan en l\u00e6sning p\u00e5 egen h\u00e5nd. Mange har hyldet &#8216;Working Class Hero&#8217; p\u00e5 grund af dens politiske budskaber, der peger p\u00e5 hvordan systemerne underminerer arbejderklassens interesser og udvander arbejderklasseidentiteter med den groende middelklasse. Den barske alvor i nummerets lyd g\u00f8r det da ogs\u00e5 til en af de mest h\u00e5rrejsende politiske sange nogensinde.<\/p>\n\n\n\n<p>Men jeg synes ogs\u00e5, det er interessant hvordan omkv\u00e6det centrerer sig p\u00e5, at en status som arbejderklassehelt er noget at aspirere mod. En identitet, der skaber noget for individet. Som om Lennon her ogs\u00e5 udtrykker en slet skjult skam over, at han ikke er en \u00bbworking class hero\u00ab, men i stedet en verdensber\u00f8mt rockstjerne. \u00bbA working class hero is <em>something to be<\/em>\u00ab \u2013 men en rockstjerne er per implikation dermed ikke \u00bb<em>something to be<\/em>\u00ab.<\/p>\n\n\n\n<p>Lennon redefinerede hvad det ville sige at v\u00e6re megastjerne i musikkens verden \u2013 ligesom hvordan Elvis gjorde det f\u00f8r ham, og b\u00e5de Michael Jackson og Taylor Swift har gjort det efter ham. Og jeg synes, at &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; er hans helt store v\u00e6rk p\u00e5 den front \u2013 og jeg synes heldigvis at b\u00e5de lyden og sangskrivningen over en bred kam kan b\u00e6re det. N\u00f8genheden ved, at de f\u00f8rste linjer p\u00e5 pladen er sunget til hans mor, og at de sidste linjer besynger hendes d\u00f8d \u2013 det er hjertesk\u00e6rende, og det er ogs\u00e5 virkelig kl\u00f8gtigt fundet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg tror dog ikke, jeg ville anbefale &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; til nogen, der ikke allerede er relativt bekendte med The Beatles&#8217; og John Lennons historie. Man beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re en ekspert, men meget af albummet antager, at du i forvejen ved lidt om, hvem John Lennon og The Beatles er. Akkurat som hvordan meget kunst antager, at du har lidt basalt styr p\u00e5 hvem Jesus er, eller for den sags skyld hvem Hitler er. M\u00e5ske er det det, Lennon ville sige med sammenligningen.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis du dog kender til konteksten \u2013 og derudover kan lide Lennon som sangskriver \u2013 kan jeg kun anbefale &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217;. Det er i min optik klart det st\u00e6rkeste, han har lavet uden for Beatles-regi, og det er et rigtig barskt, medrivende punktum for Beatles-\u00e6raen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"God (Remastered 2010)\" width=\"584\" height=\"438\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/aCNkPpq1giU?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>P\u00e5 2003-udgaven af Rolling Stone-listen over de 500 bedste album nogensinde kunne man finde &#8216;John Lennon\/Plastic Ono Band&#8217; som #22 \u2013 ligesom de fleste plader omkring den, blev den rykket pr\u00e6cis \u00e9n plads ned p\u00e5 2012-udgaven, da en Robert Johnson-opsamling &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3820\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3821,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1324,1472],"tags":[131,1018,256,546,1163],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3820"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3820"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3820\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3822,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3820\/revisions\/3822"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3821"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3820"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3820"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3820"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}