{"id":380,"date":"2012-08-04T02:00:02","date_gmt":"2012-08-04T01:00:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=380"},"modified":"2017-10-19T07:01:31","modified_gmt":"2017-10-19T06:01:31","slug":"465-the-drifters-the-drifters-golden-hits-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=380","title":{"rendered":"465 – The Drifters – The Drifters’ Golden Hits (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1953 blev en mandlig R&B-vokalgruppe ved navn the Drifters samlet. De lavede nogle af de st\u00f8rste hits indenfor genren i l\u00f8bet af 50’erne og 60’erne, i starten med Clyde McPhatter som det v\u00e6sentligste navn p\u00e5 sange som Money Honey<\/em>, Honey Love<\/em> og Such A Night<\/em>. McPhatter forlod gruppen i 1954, og ovenp\u00e5 lidt svingende held med Johnny Moore som frontfigur, fyrede pladeselskabet i 1958 hele gruppen, og erstattede dem af en anden gruppe, der dengang hed The Five Crowns, men som da fik navnet The Drifters. Mange kom og gik ogs\u00e5 fra den gruppe, inkl. den formidable Ben E. King, og Johnny Moore vendte skam ogs\u00e5 tilbage. Denne nye gruppe fik i 1968 opsamlet deres st\u00f8rste hits p\u00e5 albummet The Drifters’ Golden Hits<\/em>. Det er, hvis du sp\u00f8rger mig, lidt synd, at der ikke er et eneste nummer fra f\u00f8r 1958 p\u00e5 pladen, da det ikke blot er en\u00a0 vigtig del af gruppens historie, men ogs\u00e5 da der ellers er s\u00e5 mange forskellige gruppesammens\u00e6tninger p\u00e5 pladen, at de tidlige sangere ikke ville stikke ud i forhold til resten, is\u00e6r ikke da Moore netop ville vende tilbage.<\/p>\n

Noget andet, der er lidt trist ved opsamlingen, er at den er opstillet helt kronologisk. Det kan virke nogen gange, f.eks. viser det tydeligt Madonnas udvikling som en kunstner p\u00e5 The Immaculate Collection<\/em>, men da ikke en person har medvirket i hverken optr\u00e6den eller skabelse af samtlige numre p\u00e5 opsamlingen, kan det slet ikke udtrykke s\u00e5dan noget. Til geng\u00e6ld \u00f8del\u00e6gger det kraftigt dynamikken p\u00e5 albummet. Mange sange i pr\u00e6cist samme tempo kommer efter hinanden, og det v\u00e6rste eksempel er, at Under the Boardwalk<\/em> er placeret direkte f\u00f8r Sand In My Shoes<\/em>, hvori der som reference bliver sunget linjen “<\/em>Out By The Sea”<\/em> med pr\u00e6cis samme toner. Hvis jeg lige tillader mig selv at fokusere v\u00e6k fra, hvordan albummet er konstrueret, s\u00e5 er det fyldt med formidable popmelodier, der stadig holder. De er f\u00e6ngende, de er sunget af dygtige sangere, der lyder oprigtige, og s\u00e5 er hver sang i sig selv ret godt opbygget. Der er en meget klar v\u00e6gt p\u00e5 k\u00e6rlighedssange, og mens det selvf\u00f8lgelig ikke er noget nyt, hvad det heller ikke var i 60’erne, s\u00e5 har de udf\u00f8rt det ret godt, med masser af charme.<\/p>\n

Og selvom jeg nok ville have rykket rundt p\u00e5 r\u00e6kkef\u00f8lgen, vil jeg sige, at udvalget er ret godt, som det er. Klassikere som There Goes My Baby<\/em>, Save the Last Dance for Me<\/em>, U<\/em>p on the Roof<\/em>, On Broadway<\/em> og Under the Boardwalk<\/em> udg\u00f8r meget af albummet, s\u00e5 man kan smile lidt, som man genkender dem, samtidig med, at man f\u00e5r nogen sange, som man ikke n\u00f8dvendigvis kendte. Selv er jeg langt fra en Drifters-ekspert, s\u00e5 mit nye kendskab til I Count the Tears<\/em> og Dance Wit<\/em>h Me<\/em> og andre sange er absolut positivt. Det eneste nummer, der ikke rigtig fik overvundet mig er Sand In My Shoes<\/em>, der bare lyder som en doven blanding af Some Kind of Wonderful <\/em>og Up<\/em>\u00a0On The Roof<\/em>, der oven i det ogs\u00e5 er mere sammenh\u00e6ngende, har bedre tekster, og er mere f\u00f8lelsesrige.\u00a0Sand in My Shoes\u00a0<\/em>skal forestille en trist sang, og s\u00e5 hj\u00e6lper det ikke rigtigt at tage fra to s\u00e5 lykkelige sange. Alt i alt er The Drifters’ Golden Hits<\/em> en samling af nogle rigtig gode popsange, men albummet m\u00e5tte godt have v\u00e6ret struktureret lidt bedre.<\/p>\n