{"id":373,"date":"2012-08-04T01:00:38","date_gmt":"2012-08-04T00:00:38","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=373"},"modified":"2017-10-19T07:01:24","modified_gmt":"2017-10-19T06:01:24","slug":"466-hole-live-through-this-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=373","title":{"rendered":"466 – Hole – Live Through This (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Lad mig sige noget, f\u00f8r jeg begynder denne anmeldelse – jeg kan ikke rigtig lide Holes forsanger Courtney Love som mediepersonlighed eller sangerinde. Jeg kan blot kigge p\u00e5 noget s\u00e5 simpelt som coveret til Live Through This<\/em>, og jeg har virkelig ikke lyst til at lytte til musikken. Men jeg m\u00e5 give mig,\u00a0Live Through This<\/em> er et helt formidabelt grunge-album. Det minder meget om det mest kendte af alle grunge-bands, nemlig Nirvana, og mens jeg selvf\u00f8lgelig kunne hakke p\u00e5 dem for manglende originalitet, s\u00e5 er jeg faktisk fuldkommen ligeglad, for Nirvana er rigtig gode, s\u00e5 jeg kan ikke se noget skidt i at efterligne dem, is\u00e6r ikke hvis man kan komme med nogle gode nye sange, der bare minder om dem, og det er lige hvad Hole har gjort p\u00e5 deres mesterv\u00e6rk. Der er f\u00f8rst og fremmest en stor fokus p\u00e5 albumdynamik. Det k\u00f8rer meget fra bitter til rasende og tilbage igen, hvilket derfor g\u00f8r lyden meget elastisk og varierende. Der er hele tiden noget nyt at lytte p\u00e5, hvilket g\u00f8r albummet konstant engagerende.<\/p>\n

Jeg har allerede sagt, at jeg ikke bryder mig meget om Courtney Loves stemme, og det er mest tilf\u00e6ldet, n\u00e5r hun holder sig rolig. Hun lyder meget bitter og wannabe-deprimeret. Jeg vil ikke sige, at hun ikke har v\u00e6ret det, hun har nok taget for mange stoffer til p\u00e5 nogen m\u00e5de at have kunnet undg\u00e5 depression, men hun leverer det ikke specielt overbevisende, og jeg ville nok v\u00e6re ret tr\u00e6t af det, hvis de ikke s\u00e5 ofte gik over i nogle lidt h\u00e5rdere lyde, hvor hun lyder meget mere desperat. Hun skriger s\u00e5 lungerne n\u00e6sten brister, og det er rigtig intenst at lytte til. Melodierne er skrevet helt perfekt. Som sagt er der meget v\u00e6gt p\u00e5 dynamikken, men stemning mangler dette album heller ikke. Selvom Love selv bliver ret irriterende, n\u00e5r hun skal v\u00e6re stille, s\u00e5 holder musikken, der spiller bag hende. Den er meget trist eller voldelig, n\u00e5r det passer til situationen, og is\u00e6r guitarist Eric Erlandson f\u00e5r sat sange som As<\/em>king for<\/em> It<\/em>, Miss<\/em> World<\/em>,\u00a0Rockstar<\/em> og Doll Parts<\/em> i en rigtig voldelig, grov, bitter stemning, som jeg bare elsker, og han var sammen med Love ogs\u00e5 med til at skrive de st\u00e6rke melodier.<\/p>\n

Albummet er som tidligere n\u00e6vnt rigtig godt opbygget, men n\u00e6sten hver eneste sang holder n\u00e6sten lige s\u00e5 godt p\u00e5 egen h\u00e5nd, meget p\u00e5 grund af meget dynamik i de individuelle sange, men uden tvivl ogs\u00e5 p\u00e5 grund af at melodierne er rigtig f\u00e6ngende til trods for hvor triste de er. Det er heldigvis uden for mange gentagelser heller. Ikke en gang er jeg blevet tr\u00e6t af at h\u00f8re de samme lyde komme fra den ene eller den anden sang, selv ikke n\u00e5r Love lyder bitter. Det kan godt v\u00e6re, at de kun blev s\u00e5 kendte, som de blev fordi Love var k\u00e6reste med Kurt Cobain fra Nirvana, som i \u00f8vrigt har to g\u00e6steoptr\u00e6dener som baggrundssanger herp\u00e5, men selv hvis det var den v\u00e6sentligste \u00e5rsag, \u00e6ndrer det ikke p\u00e5, at deres musik var fantastisk nok, til at de fortjente det alligevel. Lyt til Live Through This<\/em>, hvis du ikke har nok i den lille diskografi, Nirvana udgav. Det her er n\u00e6sten det samme, og det er n\u00e6sten lige s\u00e5 godt. Hvis du ikke kan lide Nirvana, kan jeg dog n\u00e6ppe se, hvordan det her kunne v\u00e6re noget for dig.<\/p>\n