{"id":370,"date":"2012-08-03T03:00:17","date_gmt":"2012-08-03T02:00:17","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=370"},"modified":"2017-09-19T10:31:24","modified_gmt":"2017-09-19T09:31:24","slug":"467-bob-dylan-love-and-theft-2001","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=370","title":{"rendered":"467 – Bob Dylan – Love and Theft (2001)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Bob Dylan er et af det tyvendes \u00e5rhundredes st\u00f8rste musikere. Han revolutionerede folks opfattelse af, hvad der var k\u00f8nt at lytte til, samtidig med at han skrev nogle af 60’ernes mest r\u00f8rende melodier og tekster. Ikke alt, han lavede, var lige utroligt, men n\u00e5r han var p\u00e5 toppen, var han revolutionerende, f\u00f8lelsesrig og endda en kende provokerende, og han var til trods for de sm\u00e5 fejltrin, der af og til blev beg\u00e5et, rigtig ofte p\u00e5 toppen. S\u00e5 kom 80’erne, og det \u00e5rti var ikke flinkt mod Dylan. Han lavede selvf\u00f8lgelig stadig meget god musik, men meget lidt var p\u00e5 nogen m\u00e5de v\u00e6rd at sammenligne med 60’ernes og 70’ernes materiale. Dylan var ved at v\u00e6re irrelevant, indtil han udgav nyklassikeren Time Out of Mind<\/em> i 1997. Det er et formidabelt album, som jeg skal anmelde senere, men 4 \u00e5r efter udgav han s\u00e5 endnu et album, Love and Theft<\/em>. Han if\u00f8rte sig end endnu grovere lyd, der perfekt passede til det, hans ellers altid sp\u00f8jse stemme havde udviklet sig til. Den var blevet slidt, og det var han ogs\u00e5 selv. Han kunne i dette lys kigge tilbage p\u00e5 sin fortid med et meget modent blik, og man kan tydeligt h\u00f8re p\u00e5 hans stemme, at han har oplevet lidt af hvert.<\/p>\n

Dylan tager p\u00e5 Love and Theft <\/em>meget fra blues- og country-musik, men han blander begge genrer meget sammen med sin personlige stil, s\u00e5 man ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re stor fan af nogen af delene for at kunne lide albummet. Et par af sangene er faktisk bygget op p\u00e5 samme m\u00e5de som en gammel Robert Johnson-sang ville v\u00e6re, men man l\u00e6gger knap nok m\u00e6rke til det, f\u00f8r man pr\u00f8ver at grave lidt i musikken. Det er meget formidabelt at kunne bruge det format p\u00e5 en ny m\u00e5de, for det blev brugt til d\u00f8de op gennem 50’erne og 60’erne, s\u00e5 at skabe unikke sange med den konstruktion i 2001 er noget af en pr\u00e6station. Han fort\u00e6ller meget om sine oplevelser i beskidte dele af USA, som f.eks. p\u00e5 nummeret Mississippi<\/em>, der handler om hans oplevelser i omr\u00e5det, sangen er navngivet efter; om alle de specielle personligheder han m\u00f8dte, om hvordan det var at v\u00e6re der. Det kunne for enhver anden v\u00e6re en hel livshistorie – for Dylan er det blot en lille del af den.<\/p>\n

Han har ogs\u00e5 nogle langsommere, s\u00f8rgelige numre, der minder en del om de langsommere numre p\u00e5 Time Out of Mind<\/em>. Po’ Boy\u00a0<\/em>og High Water <\/em>(For Charlie Patton)<\/em> – de er spillet meget simplistisk, men de er skrevet med store f\u00f8lelser i spil, der n\u00e6ppe ville komme n\u00e6r s\u00e5 kraftigt igennem, hvis de skulle bryde en mur af al for meget andet lyd. Der er dog rigelig med dynamik – de l\u00e6gger trods alt p\u00e5 samme album som s\u00e5 instrumentalt interessante numre som Cry a While\u00a0<\/em>og Tweedle Dee & Tweedle Dum<\/em>, der sl\u00e5r rigtig h\u00e5rdt med kraftige tekster og tung instrumentation. Der er ikke et d\u00e5rligt nummer p\u00e5 Love and Theft<\/em>, og der er virkelig ikke meget andet negativt, man heller kan sige om det. Det fortjener m\u00e5ske ikke samme ros som Highway 61 Revisited<\/em> eller Blood on th<\/em>e Tracks<\/em>, men de f\u00e6rreste albums kan det – det er et knaldgodt album for alle fans af Bob Dylan, og det er sv\u00e6rt at t\u00e6nke p\u00e5, at der er s\u00e5 mange endnu mere fantastiske plader i hans diskografi.<\/p>\n