{"id":360,"date":"2012-08-03T01:00:50","date_gmt":"2012-08-03T00:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=360"},"modified":"2017-10-19T07:01:06","modified_gmt":"2017-10-19T06:01:06","slug":"469-public-image-ltd-metal-box-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=360","title":{"rendered":"469 – Public Image Ltd. – Metal Box (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det mest ikoniske punk-album nogensinde er nok Never Mind the Bollocks, we’re the Sex Pistols<\/em>, som var den eneste plade, Sex Pistols udgav, f\u00f8r de gik hvert til sit i 1978. Kort efter dette, dannede forsanger Johnny Rotten et nyt band, Public Image Ltd., og han begyndte at g\u00e5 under sit borgerlige navn, John Lydon. Musikken, han da begyndte at lave, var mildest talt meget forskelligt fra den, han lavede med Sex Pistols. Sex Pistols lavede meget korte, simple sange om hvor vrede de var p\u00e5 magthavere, skrevet s\u00e5 groft, at ingen kunne v\u00e6re i tvivl om, hvad de handlede om. Public Image Ltd. derimod er en helt anden boldgade. De har lige det til f\u00e6lles, at de lavede ret groft produceret, grimt lydende, aggressiv musik, men der ender lighederne. Is\u00e6r tilg\u00e6ngeligheden er vidt forskellig. Det er n\u00e6ppe alle, der er til Sex Pistols, men det kr\u00e6ver ikke nogen utrolig analytiker at forst\u00e5, hvorfor folk kan lide det. Public Image Ltd. er en meget anden oplevelse. De kan ofte k\u00f8re i en tilsyneladende ensartet sm\u00f8re i lang tid, bare s\u00e5 de kan etablere en stemning, og det leder sj\u00e6ldent op til et egentligt klimaks.<\/p>\n

Ikke at et album som Metal Box<\/em> dog blot er baggrundsmusik. Nej, hvis man ikke h\u00f8rer ganske godt efter, misser man fuldst\u00e6ndig alt, der g\u00f8r det godt. Angsten i Lydons skingre stemme, de forvr\u00e6ngede, uregelm\u00e6ssige guitarlyde, som Kevin Levene leverer. P\u00e5 mange numre s\u00f8rger kun bassen og trommerne for at holde rytmen, mens Lydon og Levene i bedste Captain Beefheart-stil leger l\u00f8s med alle de muligheder, der kommer af ikke at f\u00f8lge rytmen. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg selv konstant er fuldst\u00e6ndig tilfreds med det, de ender med at spille, men de form\u00e5r at g\u00f8re det til en interessant oplevelse hele vejen igennem. De kan hive et stykke af Svanes\u00f8en ind p\u00e5 Swan Lake –<\/em> eller Death<\/em> Disco<\/em>, som den ogs\u00e5 kaldes – de r\u00e5ber l\u00f8s som et heppekor p\u00e5 Chant<\/em>, mens Lydon synger, skriger og hulker sig igennem det, ja albummet vover oven i k\u00f8bet at afslutte med et instrumentalt nummer, der hovedsageligt k\u00f8rer p\u00e5 en stille synthesizer, som Levene spiller, og han st\u00e5r ligeledes bag alle andre instrumenter p\u00e5 nummeret. Det er en atypisk afslutning p\u00e5 et atypisk album.<\/p>\n

Resten af den time, der udg\u00f8r albummet er dog ogs\u00e5 i sin helhed sublim, selvom der er nogle svage punkter. Jeg vil ikke sige, at et eneste nummer er decideret d\u00e5rligt, end ikke et, der kunne kvalificere som middelm\u00e5digt, men mange af dem har det med at forts\u00e6tte med den samme id\u00e9 i lige en kende for lang tid. Det bedste eksempel p\u00e5 dette er nok \u00e5bningsnummeret Albatross<\/em>, der ganske vist g\u00f8r utrolig mange gode ting, men den beh\u00f8vede n\u00e6ppe at v\u00e6re hele 10 minutter lang. Og den rammer dig ikke rigtig med nok kraft til heller at fungere perfekt som et \u00e5bningsnummer, hvilket det efterf\u00f8lgende nummer, Memories<\/em>, nok ville have gjort meget bedre. Men alle disse ting er meget minimale fejltrin p\u00e5 et mesterligt album. Det er nok ikke et, der er specielt godt for nogen, der lige begynder p\u00e5 at lytte til post-punk- dertil vil jeg rettere anbefale Joy Division, Devo Gang of Four og tidlig U2 og The Cure – men hvis du allerede har sat dig en smule ind i genren, kan det klart anbefales ogs\u00e5 at lytte til Metal Box<\/em> af Public Image Ltd., for det er en af de st\u00f8rste plader i genren!<\/p>\n