{"id":35,"date":"2013-01-21T20:39:15","date_gmt":"2013-01-21T19:39:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=35"},"modified":"2017-10-22T00:26:40","modified_gmt":"2017-10-21T23:26:40","slug":"285-al-green-im-still-in-love-with-you-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=35","title":{"rendered":"285 – Al Green – I’m Still in Love with You (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Al Green er meget overset som albumkunstner, og hvor pladen, folk oftest peger mod, n\u00e5r de vil p\u00e5vise hans geni, er\u00a0Call Me<\/em> fra 1972, s\u00e5 er\u00a0I’m Still in Love with You<\/em> fra \u00e5ret f\u00f8r ogs\u00e5 en meget rost plade. Man kan til at starte med blot pege p\u00e5 titelnummeret, der \u00e5bner pladen. Det er en meget k\u00e6rlig sang, der ikke skyldes nogen bestemt anledning. Green vil blot etablere, at flammen stadig er t\u00e6ndt for fuld styrke. Det er en god \u00e5bner, og Al Green udm\u00e6rker sig her som den krammemagnet, han trods alt er. Han forts\u00e6tter med endnu en virkelig s\u00f8d k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, denne gang ved navn\u00a0I’m Glad You’re Mine<\/em>. Denne har en virkelig sp\u00f8js, funky instrumentation, og dens melodi er ogs\u00e5 ret st\u00e6rk. Pladens bedste nummer er dog den virkelig dramatiske og dj\u00e6velske sang om k\u00e6rlighedens negative side, den ironisk betitlede\u00a0Love and Happiness<\/em>. Teksten er grum, trompeterne er bitre, og Al Greens \u00f8mme stemme udnyttes helt perfekt her. Det er en af de bedste soulsange nogensinde, og nok et af Greens allerst\u00f8rste v\u00e6rker.<\/p>\n

Et perfekt modstykke til den bitre\u00a0Love and Happiness<\/em> er\u00a0What a Wonderful Thing Love Is<\/em>, der hylder k\u00e6rligheden i al sin ynde. Den er ret idyllisk og utopisk, og det er lidt af et fl\u00f8jelsmaleri, men fordi det kommer ud af Al Greens mund, s\u00e5 f\u00f8les det ikke helt s\u00e5 corny igen. Er det den st\u00e6rkeste sang p\u00e5 pladen? Nej, men den er stadig meget gennemarbejdet og velproduceret.\u00a0Simply Beautiful<\/em> er derimod en ganske svag sang. Den har ikke rigtig en vokalharmoni, og den f\u00f8les ret improviseret. Instrumentationen er ganske spr\u00f8d, men den s\u00e6tter virkelig albummet i tomgang. Jeg ved godt, at det er en af pladens mest popul\u00e6re sange, men jeg kan virkelig ikke se det specielle i den. Det er derfor virkelig heldigt, at Green s\u00e5 kan opf\u00f8re et helt fantastisk cover af Roy Orbisons\u00a0Oh, Pretty Woman<\/em>. Det er en tidl\u00f8s melodi, der allerede dengang havde overlevet i mange \u00e5r, og Greens stemme er bare helt fortryllende til det virkelig fine soul-arrangement, som blev lavet til denne udgave.<\/p>\n

For the Good Times<\/em> er et cover af en countrysang skrevet af Kris Kristofferson, oprindeligt opf\u00f8rt af Ray Price. Den giver virkelig god mening i Greens udgave, og hvis man ikke kender den i forvejen, ville man aldrig g\u00e6tte, at det oprindeligt var en country-sang, selvom Green blander country-elementer ind i nummeret gennem et meget landligt kor. Det er pladens l\u00e6ngste sang med sine n\u00e6sten 7 minutter, og mens l\u00e6ngden nok ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re s\u00e5 ekstrem, s\u00e5 er det stadig virkelig flot opf\u00f8rt.\u00a0Look What You’ve Done to Me<\/em> er som s\u00e5dan ikke mere en en simpel lille k\u00e6rlighedssang, men der er meget god instrumentation her. Orgel, klaver, strygere og bl\u00e6sere arbejder flot sammen om at skabe en meget levende sang.\u00a0One of These Good Old Days<\/em> \u00e6mmer bare af at v\u00e6re et godt afslutningsnummer. Instrumentationen bliver meget levende mod slutningen, og Green bliver ellevild. Det runder flot\u00a0Al Greens\u00a0I’m Still in Love with You<\/em> af – og jeg elsker ogs\u00e5 stadig ham.<\/p>\n