{"id":3391,"date":"2024-10-09T20:36:45","date_gmt":"2024-10-09T19:36:45","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3391"},"modified":"2024-10-10T13:07:19","modified_gmt":"2024-10-10T12:07:19","slug":"24-james-brown-live-at-the-apollo-1963","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3391","title":{"rendered":"24 \u2013 James Brown \u2013 &#8216;Live&#8217; at The Apollo (1963)"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image\">\n<figure class=\"alignleft\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" width=\"300\" height=\"300\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/24-300x300.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-3392\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/24-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/24.jpg 500w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n<p>Det er over fem \u00e5r siden, jeg sidst har brugt denne blog. Jeg forlod den lettere uceremonielt, fordi jeg havde en id\u00e9 om, at jeg stadig ville hoppe ind fra tid til anden, n\u00e5r jeg ikke havde andre projekter, jeg var i gang med. Men nu er der g\u00e5et fem \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>De seneste fem \u00e5r har jeg brugt p\u00e5 meget andet \u2013 jeg har is\u00e6r brugt meget tid p\u00e5 at skrive for Soundvenue, hvor jeg siden 2018 har v\u00e6ret tilknyttet som musikskribent.<\/p>\n\n\n\n<p>Desuden har jeg siden min sidste anmeldelse her p\u00e5 bloggen kastet mig ud i podcastingens verden. F\u00f8rst med en podcast om Roskilde Festival \u2013 den hed &#8216;Orange Snak&#8217; og k\u00f8rte fra 2019 til 2020. Ideen var, at podcasten \u00e5ret rundt ville dykke ned i b\u00e5de festivalens bookinger og i dens historie \u2013 dog prim\u00e6rt f\u00f8rstn\u00e6vnte.<\/p>\n\n\n\n<p>Den id\u00e9 blev lidt \u00f8delagt, da festivalen i 2020 blev aflyst grundet Covid-19, og da en Roskilde Festival i 2022 endelig syntes uundg\u00e5elig, var det sv\u00e6rt at f\u00e5 en genstart af podcasten til at give mening. Det hjalp heller ikke det store, at jeg prim\u00e6rt indspillede p\u00e5 en lokal radiostation, og at jeg derfor p\u00e5 ingen m\u00e5de havde udstyret til at indspille og klippe en kvalitetspodcast derhjemme, hvilket kan h\u00f8res p\u00e5 kvaliteten af de afsnit, der udkom, mens pandemien var p\u00e5 sit h\u00f8jeste. Jeg leger af og til med ideen om at lade den vende tilbage, men jeg kan ikke se det for mig i skrivende stund.<\/p>\n\n\n\n<p>I 2023 startede jeg dog en ny podcast op \u2013 og denne gang s\u00f8rgede jeg for selv at investere i udstyr og software, s\u00e5 jeg ville v\u00e6re tilfreds med projektet. Den hed &#8216;Sang mod sang&#8217; og var direkte inspireret af den amerikanske podcast &#8216;Song vs. Song&#8217;. Jeg startede den med min gode ven Nicholas Hein, og den har nu st\u00e5et p\u00e5 i et \u00e5r \u2013 og vi er stadig lige s\u00e5 entusiastiske for projektet, som da det startede.<\/p>\n\n\n\n<p>Siden min seneste anmeldelse p\u00e5 denne blog har jeg ogs\u00e5 startet den popul\u00e6re Facebook-musikside &#8216;Det bedste danske album nogensinde&#8217;, der sidenhen har skiftet navn til f\u00f8rst &#8216;Den bedste danske film nogensinde&#8217; og sidenhen til &#8216;Den bedste danske sang nogensinde&#8217;. Med andre ord har jeg haft nok at se til de seneste fem \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Men september 2024 skete der noget. Jeg sad flere dage i tr\u00e6k og fors\u00f8gte at samle overskuddet til at skrive en anmeldelse for Soundvenue, men energien kom bare ikke. Albummet var ellers glimrende. Til at starte med konkluderede jeg, at jeg havde skriveblokade. Men sidenhen konkluderede jeg, at det var en alvorlig burnout, der m\u00e5ske kunne have elementer af stress eller depression over sig.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg bestilte en l\u00e6getid og fik en psykologhenvisning. Men jeg s\u00f8rgede ogs\u00e5 (med rigtig meget hj\u00e6lp og st\u00f8tte fra mine n\u00e6rmeste) for at oml\u00e6gge mine vaner. At s\u00f8rge for at komme udenfor hver dag. At undg\u00e5 at bruge for meget tid det samme sted. At bruge min vandflaske regelm\u00e6ssigt. At give mig selv tid til at fordybe mig i rekreationelle aktiviteter, frem for at behandle dem som overspringshandlinger, der skubbede til, hvorn\u00e5r jeg gik i gang med mine pligter.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er begyndt at g\u00e5 markant bedre. Og jeg gl\u00e6der mig til at g\u00e5 i gang med at skrive professionelt igen. For jeg f\u00f8ler mig efterh\u00e5nden klar. Men jeg har besluttet mig for \u2013 bare som en pr\u00f8ve \u2013 at starte med at skrive nogle tekster p\u00e5 hobbyplan, s\u00e5 jeg ikke springer tilbage i skrivemaskineriet, f\u00f8r jeg er klar.<\/p>\n\n\n\n<p>Og det er her, hvor bloggen kommer ind i billedet. I tidernes morgen besluttede jeg mig for, at jeg her p\u00e5 bloggen ville anmelde de 500 bedste album nogensinde if\u00f8lge Rolling Stone (eller i hvert fald if\u00f8lge Rolling Stone anno 2003 \u2013 listen blev lettere revideret i 2012 og massivt gent\u00e6nkt fra bunden i 2023). Jeg n\u00e5ede de f\u00f8rste 476, inden jeg skiftede fokus til Soundvenue, hvilket \u00e6rlig talt er et k\u00e6mpestort antiklimaks.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg havde engang en ambition om, at jeg ville forts\u00e6tte med at anmelde de 38 album, der blev tilf\u00f8jet i 2012, og at jeg (s\u00e5fremt der kom nye udgaver) ogs\u00e5 ville anmelde de tilf\u00f8jelser, de m\u00e5tte have. Jeg regnede ikke dengang med, at 164 album ville blive udskiftet til den tid.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg skal ikke sige, om jeg n\u00e5r mod enden denne gang. Jeg ved ikke, om jeg holder denne blog i live, n\u00e5r jeg begynder at arbejde igen. Hvis jeg g\u00f8r, tror jeg det bliver med relativt sparsomme opdateringer.<\/p>\n\n\n\n<p>Med dette lange forord ude af vejen, vil jeg hermed anmelde det album, jeg var n\u00e5et til \u2013 nemlig &#8221;Live&#8217; at the Apollo&#8217; af James Brown. Dette album blev rykket til #25 p\u00e5 2012-udgaven af Rolling Stone-listen, og i 2023 blev det rykket til #65.<\/p>\n\n\n\n<p>Inden jeg skrev denne anmeldelse, loggede jeg p\u00e5 min blog, hvor jeg blev m\u00f8dt af en adskillige \u00e5r gammel kladde, der i praksis var en 75% f\u00e6rdiggjort anmeldelse. Det var sjovt at blive m\u00f8dt af en tekst fra februar 2019, der faktisk indeholdt mange af de samme tanker, jeg har g\u00e5et med, mens jeg over det sidste par dage har genlyttet til albummet. Alligevel har jeg dog valgt at skrive teksten helt forfra, dels s\u00e5 den reflekterer min nuv\u00e6rende skrivestil og  dels, da dette jo netop er en \u00f8velse i at begynde at skrive igen oven p\u00e5 en sygemelding.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" width=\"584\" height=\"329\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/fbHSBsi4n64?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Jeg synes, det er sjovt, at &#8221;Live&#8217; at the Apollo&#8217; er den h\u00f8jest placerede James Brown-udgivelse p\u00e5 2003-udgaven af Rolling Stone-listen. Ikke fordi, det ikke er en glimrende udgivelse \u2013 det er det skam. Men snarere fordi den er meget fjern fra, hvad de fleste t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r de t\u00e6nker p\u00e5 James Brown i dag.<\/p>\n\n\n\n<p>Hele Browns liv var hans k\u00e6lenavn &#8216;The Godfather of Soul&#8217;, men hvis jeg skulle opremse de store mandlige soulsangere, ville jeg nok pege p\u00e5 en del af Browns kolleger, inden jeg kom i tanker om Brown \u2013 Sam Cooke, Otis Redding, Marvin Gaye, Stevie Wonder, Curtis Mayfield. Browns bedste numre er i min optik klart hans funk-sk\u00e6ringer, og det er mit klare indtryk, at de har defineret hans efterm\u00e6le langt mere end den traditionelle rhythm &amp; blues og soul, der definerede hans tidlige output.<\/p>\n\n\n\n<p>Funken opst\u00e5r dog f\u00f8rst for alvor i 1965, s\u00e5 den er ikke til stede p\u00e5 denne h\u00e6derkronede Brown-liveplade. Nix, der er ingen &#8216;Papa&#8217;s Got a Brand New Bag&#8217;, &#8216;I Got You (I Feel Good)&#8217; eller &#8216;Say It Loud &#8211; I&#8217;m Black but I&#8217;m Proud&#8217; p\u00e5 denne sk\u00e6ring. De store hits hedder i stedet &#8216;Try Me&#8217;, &#8216;Night Train&#8217; og &#8216;Please Please Please&#8217; \u2013 sidstn\u00e6vnte er nok i dag Browns bedst huskede nummer fra den \u00e6ra, og det er ikke engang inkluderet som en selvst\u00e6ndig sang. I stedet optr\u00e6der det i starten og slutningen af en medley sammen med syv andre sange.<\/p>\n\n\n\n<p>Men det vilde er, at det virker. Studieindspilningerne fra tidligt i Browns karriere siger mig ikke det store hinsides den historiske interesse, men &#8221;Live&#8217; at the Apollo&#8217; fungerer eminent. Albummet s\u00f8rger nemlig for, at fokus er p\u00e5 Browns uovertrufne evner som performer.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er en ret r\u00e5 og upoleret indspilning. Man kan h\u00f8re mange sm\u00e5 &#8220;uperfektheder&#8221;, der g\u00f8r, at albummets verden f\u00f8les levende. Jeg f\u00f8ler mig transporteret direkte til The Apollo Theatre, n\u00e5r jeg p\u00e5 et nummer som den ti minutter lange &#8216;Lost Someone&#8217; h\u00f8rer ham fyre det ene dyriske skrig af efter det andet, hvortil publikum i alle retninger svarer igen med fangirl-skrig \u2013 og n\u00e5r Brown derefter udpeger bestemte publikumsmedlemmer med ordene \u00bbI believe someone over here lost someone\u00ab, er det sv\u00e6rt ikke at visualisere det for sig, hvordan han interagerer med de forreste r\u00e6kker.<\/p>\n\n\n\n<p>Under saxofonsoloen p\u00e5 &#8216;Think&#8217;, et af albummets mest tempofyldte numre, opst\u00e5r der tilsvarende billeder p\u00e5 nethinden af Brown, der danser \u2013 s\u00e5 tydeligt er det nemlig, at han giver den hele armen. Det samme g\u00e6lder de instrumentale stykker, der stedvist agerer som korte overgange mellem numrene, samt den instrumentale passage, der runder afslutningsnummeret &#8216;Night Train&#8217; af.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 &#8216;Night Train&#8217; f\u00e5r vi ogs\u00e5 noget fremragende call-and-response mellem Brown og The Famous Flames, som hans faste kor hed. Albummet spr\u00e6ller af liv. Selv langsommere sange, s\u00e5som doowop-sk\u00e6ringerne &#8216;Try Me&#8217; og &#8216;I Don&#8217;t Mind&#8217;, er utrolig n\u00e6rv\u00e6rende. Her er der plads til at Brown virkelig kan sprede vingerne som vokalist. Og her mener jeg ikke blot p\u00e5 et teknisk plan (omend han er imponerende), men ogs\u00e5 som historiefort\u00e6ller. Hjertesorgen har ikke mange dimensioner p\u00e5 et tekstm\u00e6ssigt plan, n\u00e5r det g\u00e6lder disse sange, men han l\u00e6gger hele armen i at give dem et rigt f\u00f8lelsesliv.<\/p>\n\n\n\n<p>Men der er ogs\u00e5 bare spil for galleriet \u2013 det er tydeligt, at han nyder at lege med sit publikum. N\u00e5r han til sidst i medleyen vender tilbage til hittet &#8216;Please Please Please&#8217;, er det en euforisk homerun. Han ved, at vi har siddet og ventet p\u00e5, at den ville vende tilbage, efter at den blev teaset i starten af medleyen, s\u00e5 der er k\u00e6mpe optursstemning, n\u00e5r vi n\u00e5r dertil.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg har kun f\u00e5 anker. For det f\u00f8rste er vokalen stedvist meget choppy, i hvert fald p\u00e5 udgaven, der er p\u00e5 streaming. Jeg kunne sv\u00e6rge, at jeg engang l\u00e5nte albummet p\u00e5 biblioteket, hvor det ikke var tilf\u00e6ldet, men flere steder cutter Browns vokal abrupt ud af den ene kanal i et halvt sekund \u2013 som hvis kablet til dine hovedtelefoner var ustabilt.<\/p>\n\n\n\n<p>Dern\u00e6st lider albummet virkelig af, at Browns katalog endnu ikke var s\u00e5 st\u00e6rkt, som det ville blive. Brown har lavet over 30 efterf\u00f8lgende livealbum, og hvis han bringer en tilsvarende energi, tror jeg klart, jeg ville foretr\u00e6kke dem. Han lavede endnu et &#8221;Live&#8217; at the Apollo&#8217;-album i 1968, og der er s\u00e6tlisten meget mere efter min appetit. Etteren holder dog stadig rigtig godt, og hvis man vil h\u00f8re rhythm &amp; blues og soul, som det l\u00f8d i start-60&#8217;erne, er det klart et af de f\u00f8rste album, jeg vil anbefale.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-4-3 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"I&#039;ll Go Crazy (Live At The Apollo Theater, 1962)\" width=\"584\" height=\"438\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/PvCmu186Zws?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er over fem \u00e5r siden, jeg sidst har brugt denne blog. Jeg forlod den lettere uceremonielt, fordi jeg havde en id\u00e9 om, at jeg stadig ville hoppe ind fra tid til anden, n\u00e5r jeg ikke havde andre projekter, jeg &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3391\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3392,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1317,1407],"tags":[262,1164,15],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3391"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3391"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3391\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3810,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3391\/revisions\/3810"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3392"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3391"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3391"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3391"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}