{"id":3385,"date":"2019-01-27T15:15:23","date_gmt":"2019-01-27T14:15:23","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3385"},"modified":"2024-10-10T22:06:05","modified_gmt":"2024-10-10T21:06:05","slug":"25-fleetwood-mac-rumours-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3385","title":{"rendered":"25 \u2013 Fleetwood Mac \u2013 Rumours (1977)"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n

Fleetwood Mac er et band, der i de bedste \u00f8jeblikke er s\u00e5 st\u00e6rkt, at man let kan komme til at overse eventuelle svipsere. I hvert fald er det min holdning til deres pop- og softrock, deres tidlige bluesrock er lidt en anden historie. Jeg havde ret h\u00e5rde ord om store dele af deres eponyme album fra 1975<\/a>, hvor st\u00e6rke klassikere som ‘Monday Morning’, ‘Landslide’ og ‘Rhiannon’ stod side om side med mere forglemmelige sange. Jeg bebrejdede Christine McVies sangskrivning for mange af problemerne, og det var nok uretf\u00e6rdigt, for hun er helt fantastisk p\u00e5 deres opf\u00f8lger, ‘Rumours’ fra 1977. De sange, hun har skrevet, har s\u00e5 eminent dramatisk indhold, og instrumentationen s\u00f8rger flot for at f\u00e5 det bedste ud af dem. Mens jeg m\u00e5ske engang ville have kaldt eksempelvis ‘Songbird’ kedelig, er den b\u00e5de arrangeret og placeret s\u00e5ledes, at dens skr\u00f8belige udtryk bliver formidlet exceptionelt. Et lidt mere komplekst arrangeret nummer som ‘Oh Daddy’, atter skrevet af McVie, bliver med virkelig diskrete virkemidler til hele albummets dramatiske h\u00f8jdepunkt. Herefter f\u00e5r vi den vemodige ‘Gold Dust Woman’ som en \u00e6terisk epilog, der stilfuldt lader lytteren drage sine egne konklusioner.<\/p>\n\n\n\n

Men tillad mig at backtracke: disse konklusioner, hvad vedr\u00f8rer de? Jo, ‘Rumours’ er ofte blevet l\u00e6st som et breakup-album. Et breakup-album om hele to brud, der fandt sted samtidig, og hvor alle fire hovedpersoner var medlemmer af bandet. Der var s\u00e5 mange konflikter i bandet, og i stedet for at lade bandet g\u00e5 i opl\u00f8sning, skrev de nogle af deres mest n\u00e6rv\u00e6rende og potente sange nogensinde. Af alle Fleetwood Macs poprockalbum, er dette nok det, der er t\u00e6ttest p\u00e5 at v\u00e6re helt foruden fyld. De knap s\u00e5 gode sange er p\u00e5 en gang s\u00e5 f\u00e5tallige og s\u00e5 forglemmelige, at jeg flere gange bildte mig selv ind, at det var et fejlfrit album. Den udtalelse kan jeg, trods de mange fantastiske numre, ikke st\u00e5 ved. Der skal nok v\u00e6re fans, der er uenig med mig, men ‘Never Going Back Again’ og ‘I Don’t Want to Know’ er ikke s\u00e6rlig gode. De er tematisk relevante i teksten, de er velspillede, og melodierne er skam f\u00e6ngende nok, men det kan siges om st\u00f8rstedelen af sangene. Jeg f\u00f8ler ikke at disse to sange bidrager noget s\u00e6rlig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt til albummets helhedsoplevelse, som andre sange ikke allerede byder p\u00e5. Men n\u00e5r jeg kun kan sige dette om to sange betyder det jo ogs\u00e5 netop, at hvert eneste \u00f8vrigt nummer har noget unikt at sige om den situation, bandet befandt sig i.<\/p>\n\n\n\n

Gruppens sangskrivning er p\u00e5 papiret rigtig simpel og let at ford\u00f8je \u2013 men den bliver aldrig triviel. Vi har i mange af sangene at g\u00f8re med simple vers-omkv\u00e6d-strukturer, tit med en lille guitarsolo som c-stykke. Men h\u00e5ndv\u00e6rket er simpelthen bare s\u00e5 solidt. Det er i kernen velskrevne, ufatteligt catchy popsange, hvor f\u00f8lelserne kommer helt uden p\u00e5 t\u00f8jet \u2013 n\u00e6rmest som et lidt mere rootsy svar p\u00e5 ABBA. Albummet er ogs\u00e5 ret godt struktureret i forhold til dramaet. Jeg er allerede kommet ind p\u00e5, hvor fint det slutter, men starten er ogs\u00e5 rigtig flot opbygget. Det \u00f8jeblikkeligt inficerende \u00e5bningsnummer ‘Second Hand News’ giver alene med sit f\u00f8rste vers et ret solidt fundament for de problemstillinger, hele albummet arbejder henover. Mens denne har en noget accepterende tone i forhold til utroskabet, der synges om, f\u00e5r vi flere nuancer lige fra det andet nummer, den vemodige ‘Dreams’. Og n\u00e5r vi n\u00e5r til albummets nok mest centrale sange, de diamentralt modsatrettede ‘Go Your Own Way’ og ‘The Chain’ kan man for alvor m\u00e6rke en filosofisk splittelse i bandets mentalitet. ‘Rumours’ har nogle f\u00e5 tracks, der ikke helt lander i dag, men resten er s\u00e5 godt, isoleret s\u00e5vel som samlet, at man n\u00e6sten helt glemmer, at de mere forglemmelige sange er p\u00e5 albummet. S\u00e5 det skal nok forblive en klassiker i mange, mange \u00e5r endnu.<\/p>\n\n\n\n

\n