{"id":3358,"date":"2019-01-04T23:36:10","date_gmt":"2019-01-04T22:36:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3358"},"modified":"2019-01-04T23:36:10","modified_gmt":"2019-01-04T22:36:10","slug":"26-u2-the-joshua-tree","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3358","title":{"rendered":"26 \u2013 U2 \u2013 The Joshua Tree"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

U2 gik med deres 1987-album ‘The Joshua Tree’ fra at v\u00e6re hypede helte i den alternative rockscene, der dog kunne prale af nogle crossover-hits hist og her, til at v\u00e6re regul\u00e6re superstjerner, der tog hele verden med storm. Det er derfor ogs\u00e5 et album, der har splittet U2-fans \u2013 for det er jo noget n\u00e6r umuligt at f\u00e5 et mainstream-gennembrud uden at der medf\u00f8lger en del anklager om at v\u00e6re sellouts fra fans, der havde fulgt med siden begyndelsen. Jeg var der ikke selv dengang, s\u00e5 lad mig sige det som en person i 20’erne, der b\u00e5de har hyldet U2’s r\u00f8dder<\/a> og kritiseret deres mere kommercielle skiver<\/a>: ‘The Joshua Tree’ er et fremragende album. Ikke n\u00e6r s\u00e5 godt som ‘War’<\/a> eller ‘Boy’<\/a>, men den byder p\u00e5 noget, jeg ikke f\u00f8ler, noget andet U2-album i samme grad kan prale af \u2013 nemlig at deres sangskrivning er fandens catchy, og deres lyd er lettilg\u00e6ngelig og i\u00f8refaldende, men intet af dette sker p\u00e5 bekostning af albummets \u00e6gthed. Deres tidligere ret punkede \u00e6stetik er blevet erstattet af noget nyt, til tider ret poleret, men der er stadig plads til noget kant, der g\u00f8r at man tydeligt kan m\u00e6rke albummets f\u00f8lelser.
<\/p>\n\n\n\n

Jeg forst\u00e5r dog fuldt ud, hvorfor U2 har ladet den mest poppede del af ‘The Joshua Tree’ v\u00e6re skabelon for deres videre karriere. De mest poppede sange er nemlig i min optik det suver\u00e6nt bedste p\u00e5 albummet. Gruppen har et fantastisk \u00f8re for melodier, og s\u00e5vel Bonos ekspressive vokal som The Edges p\u00e5 en gang \u00e6ngstelige og flashy guitarlyd l\u00e6gger sig up\u00e5klageligt til den mere poppede sangskrivning, der mestendels er placeret p\u00e5 albummets a-side. Noget af det, jeg tror, der gav albummet sin store gennemslagskraft, er, at det blev udgivet i 1987. Det er et tidspunkt hvor pop og poprock var kunstig og poleret som aldrig f\u00f8r \u2013 p\u00e5 godt og ondt naturligvis. Men n\u00e5r selv Bruce Springsteen efterh\u00e5nden havde sv\u00e6rt ved at holde sig fra at blande heartland-lyden med noget syntetisk glasur, giver U2’s eksplosion i popularitet mening \u2013 akkurat som hvordan Guns N’ Roses fik popularitet ved at f\u00f8re noget fare ind i den h\u00e5rde rock samme\u00a0\u00e5r<\/a>. A-siden p\u00e5 ‘The Joshua Tree’ er bare den ene st\u00e6rke popmelodi efter den anden \u2013 med en lille ekskurs til den mere alternative ‘Bullet The Blue Sky’, der da ellers stadig er en rigtig catchy og velkomponeret sang med en fantastisk basgang, omend Bonos vokal her til tider n\u00e6rmer sig noget selvparodi.<\/p>\n\n\n\n

Albummets anden halvdel er ikke n\u00e6r s\u00e5 poppet som den f\u00f8rste, men U2 er stadig ikke ligefrem Frank Zappa, og meget af det ville nok stadig have v\u00e6ret i den mere radiovenlige ende af deres foreg\u00e5ende album, der ej heller just var avantgarde. Sidens f\u00f8rste to tracks, ‘Red Hill Mining Town’ og ‘In God’s Country’ f\u00f8rer fint lyden videre fra A-siden, men uden at de skarpe melodier er der. Det er ret poleret alternativ rock, som man sagtens kan synge med p\u00e5, men f\u00f8rst med ‘One Tree Hill’ f\u00e5r de for alvor pumpet liv i den formel igen, blandt andet da The Edges guitarlyd her bare er f\u00e6nomenal. Det countryinspirerede nummer ‘Trip Through Your Wires’ har splittet mange fans. Selv er jeg n\u00e5et til den konklusion, at instrumentationen og produktionen er virkelig kreativ, men vokalmelodien bliver hurtigt tr\u00e6ttende. At pludselig h\u00f8re mundharmonika p\u00e5 en U2-sang har dog uden tvivl sin charme. De to sidste numre p\u00e5 albummet er dog fremragende, og jeg synes de er alt for oversete i U2-regi. ‘Exit’ er en af mine absolutte yndlingssange af gruppen. Den er lowkey i starten, og med tiden bygger den en angst op, der er en klump i halsen v\u00e6rdig. U2 vinder lidt af den punkede energi fra deres tidlige album tilbage her. De slutter af med ‘Mothers of the Dissapeared’, der muligvis ikke er det helt store nummer i sig selv, men i albummets kontekst er de vemodige toner derfra yderst forl\u00f8sende. Det s\u00e6tter et godt punktum p\u00e5 albummet, og grundmelodien s\u00e6tter sig faktisk fast. Det er en veludf\u00f8rt, oplagt afrunding af en ligeledes veludf\u00f8rt plade.<\/p>\n\n\n\n

\n