{"id":330,"date":"2012-08-02T03:00:53","date_gmt":"2012-08-02T02:00:53","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=330"},"modified":"2017-10-19T07:00:54","modified_gmt":"2017-10-19T06:00:54","slug":"470-r-e-m-document-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=330","title":{"rendered":"470 – R.E.M. – Document (1987)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>R.E.M. havde udgivet 4 plader f\u00f8r Document i 1987, som indeholder sang efter sang af enormt h\u00f8j kvalitet. Vi har klassiske singler som den energiske og vrede It’s the End of the World as We Know It (And I Feel Fine) <\/em>og den meget triste The One I Love<\/em>, der med ganske f\u00e5 ord f\u00e5r fortalt en historie om k\u00e6rlighed, had, utroskab og sex, som bliver ufattelig r\u00f8rende, is\u00e6r med dens placering p\u00e5 albummet, hvor den fungerer som en virkningsfuld omend ikke for distraherende kontrast til It’s the End of the World as We Know It (And I Feel Fine)<\/em>, som kommer lige f\u00f8r. Pladen er dog ogs\u00e5 sp\u00e6kket med fantastiske numre, der er knap s\u00e5 kendte, og is\u00e6r en rigtig god albumstruktur. Man skal ikke lytte til albummet mere end et par f\u00e5 gange, f\u00f8r hvert eneste nummer st\u00e5r klart frem, hvilket is\u00e6r er imponerende, da de som s\u00e5dan minder ret meget om hinanden. Mange af sangene har midtertempo og en trist lyd. Instrumenterne bliver ofte brugt i nogenlunde samme omfang i hver eneste sang, og kun 2 sange har andet end de s\u00e6dvanlige bas, trommer og guitar.<\/p>\n

De individuelle sanges knap s\u00e5 umiddelbare men i retrospekt tydelig distinktion er selvf\u00f8lgelig ikke kun et produkt af dynamiske kontraster, men i s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 af fabelagtige kompositioner. Alle sange er skrevet af hele bandet i f\u00e6llesskab med undtagelse af deres cover af Strange <\/em>af den klassiske post-punk-gruppe Wire, der netop var en af grundpillerne i skabelsen af alternativ rock, som R.E.M. var en af de f\u00f8rste grupper til at spille. En anden indflydelse er 70’ernes og start-80’ernes klassiske punkbands, som tit og ofte havde politiske meddelelser i deres sange, og i h\u00f8jere grad end p\u00e5 nogen anden R.E.M.-plade spiller politik en stor rolle p\u00e5 Document<\/em>. R.E.M. er dog ikke n\u00e6r s\u00e5 aktive i deres aggression overfor deres politiske modstand. Deres bitterhed, angst og samtidige ro skaber en lyd, der ikke minder om noget andet p\u00e5 den tid, og som selvom mange bands sidenhen har taget meget fra deres stil, holder musikken dog stadig p\u00e5 grund af st\u00e6rke tekster, solide kompositioner og et rigtig overbevisende v\u00e6ld af f\u00f8lelser.<\/p>\n

R.E.M. var i deres tidlige \u00e5r meget berygtede for forsanger Michael Stipes ofte uforst\u00e5elige vokal, der mest af alt mumlede sig igennem musikken. Han havde absolut arbejdet p\u00e5 det problem mellem debuten og Document<\/em>, hvor hans stemme er klar som krystal. Og det er rigtig, rigtig godt, for n\u00e5r stemmen er tydeligere, l\u00e6gger man m\u00e6rke til, at R.E.M.’s tekster er f\u00e6nomenale. Som sagt klarer The One I Love<\/em> at g\u00f8re kun 6 forskellige linjer til en dyb historie med masser at rive i, men ogs\u00e5 de andre sange har meget interessante, og i samme grad ikke specielt entydige meddelelser. Hvis man er til alternativ rock, er R.E.M. uundg\u00e5elige, og Document<\/em> har meget rigtig st\u00e6rkt materiale p\u00e5 sig, struktureret s\u00e5dan, at lytteoplevelsen passer perfekt til at h\u00f8re det fra ende til anden, men hver eneste sang fungerer uden tvivl ogs\u00e5 p\u00e5 egne pr\u00e6misser, s\u00e5 man kan sagtens lytte til dem individuelt, og uanset hvordan man lytter til det, er det hvert sekund v\u00e6rd.<\/p>\n