{"id":3297,"date":"2018-11-01T14:53:02","date_gmt":"2018-11-01T13:53:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3297"},"modified":"2018-11-01T14:53:02","modified_gmt":"2018-11-01T13:53:02","slug":"27-robert-johnson-king-of-the-delta-blues-singers-1961","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3297","title":{"rendered":"27 \u2013 Robert Johnson \u2013 King of the Delta Blues Singers (1961)"},"content":{"rendered":"

\"\"Myten om den sagnomspundne bluesguitarist og -sanger Robert Johnson har en uheldig tendens til at overskygge selve hans musik. Han indspillede da ogs\u00e5 kun en meget begr\u00e6nset r\u00e6kke sange tilbage i slut-30’erne, og omtrent halvdelen af disse blev i 1961 udgivet p\u00e5 opsamlingen ‘King of the Delta Blues Singers’, som mangt en rock- og bluesmusiker sidenhen har ladet sig inspirere af. Albummet best\u00e5r af 16 bluessange, alle med blot Johnsons vokal og hans guitar. Lydkvaliteten er umanerligt ringe. Det har sin charme, og det transporterer n\u00e6sten lytteren til Mississippis delta, men det bliver ogs\u00e5 meget ensartet med tiden. Robert Johnson er i min optik helt klart en musiker, hvor det er bedre at lytte til individuelle sange end at h\u00f8re et helt album \u2013 men det er nu engang et helt album, jeg anmelder. Han har en sp\u00f8js, sj\u00e6lfuld vokallevering og en vild, idiosynkratisk guitarteknik \u2013 det er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvorfor han stak ud i sin samtid. Men de samme akkordrundgange g\u00e5r igen rigtig meget p\u00e5 tv\u00e6rs af ‘King of the Delta Blues Singers’, og n\u00e5r instrumentationen som sagt kun er guitar og vokal, bliver det til 41 meget monotone minutter.<\/p>\n

Robert Johnsons sangskrivning er virkelig begr\u00e6nset. Det har naturligvis dels noget at g\u00f8re med, hvor f\u00e5 musikalske virkemidler, han rent materielt har at arbejde med, men det er ogs\u00e5 v\u00e6sentligt at pege p\u00e5, at hans melodier bare minder utrolig meget om hinanden. S\u00e5 meget, at jeg har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvorfor man ville h\u00f8re ‘Ramblin’ on My Mind’ eller ‘Stones in My Passway’, n\u00e5r ‘Preachin’ Blues (Up Jumped The Devil)’ og ‘If I Had Possession over Judgement Day’ er mere interessante m\u00e5der at tackle det samme basale melodiske koncept. At finde dem, der falder uden for er n\u00e6sten en st\u00f8rre udfordring end at finde dem, der bruger den samme melodi. Der er den energiske, f\u00e6ngende ‘Last Fair Deal Gone Down’, den hensl\u00e6bte ‘Hell Hound on My Tail’ og den forf\u00f8rende ‘Come On In My Kitchen’, men langt st\u00f8rstedelen af pladen er blot milde variationer over den samme kanoniserede bluesmelodi. Det er ikke fordi nogen af sangene stikker ud som s\u00e6rligt svage bearbejdelser af denne melodi, men n\u00e5r man f\u00e5r s\u00e5 mange af dem i streg, ender de med at synes som en stor, ensartet gr\u00f8d, hvor kun de allerbedste stikker ud.<\/p>\n

Der er skam ogs\u00e5 en r\u00e6kke positive aspekter, ogs\u00e5 selv om jeg ikke personligt f\u00f8ler, at de er nok til, at albummet holder i l\u00e6ngden. Som jeg tidligere kom inde p\u00e5, f\u00f8les det lidt som en tidsrejse. Man kan n\u00e6sten lugte Robert Johnsons omverden i deltaen for sig, og teksterne giver et ret levende indblik i hvordan hans liv har v\u00e6ret. Massevis af mentale billeder opst\u00e5r i mit hoved, n\u00e5r jeg lytter til hans sange. Det udsagn er selvf\u00f8lgelig g\u00e6ldende for de fleste af tidens bluesindspilninger, men jeg f\u00f8ler nu stadig at Johnson er en af de bedste i denne disciplin, is\u00e6r grundet hans uslebne men alligevel s\u00e5 overbevisende vokal. Hvis man er fan af senere udviklinger i blues- eller bluesrock, er det ogs\u00e5 ret sp\u00e6ndende at kigge p\u00e5 genrens r\u00f8dder, og her er f\u00e5 mere oplagte at kigge p\u00e5 end Robert Johnson. Jeg synes, det er ret sp\u00e6ndende som fan af Muddy Waters, John Lee Hooker, Eric Clapton og The Rolling Stones at kigge p\u00e5, hvordan de har ladet sig inspirere af Johnson. Og slutteligt, selv om jeg synes, 41 minutter er lidt for meget, er det sk\u00e5nsomt sammenlignet med mange senere Johnson-opsamlinger, der grundet hans smalle diskografi har fors\u00f8gt at f\u00e5 stort set det hele med. Men jeg regner med, at jeg nok personligt aldrig vil h\u00f8re albummet igen, efter denne anmeldelse er f\u00e6rdig.<\/p>\n