{"id":3283,"date":"2018-10-13T15:11:53","date_gmt":"2018-10-13T14:11:53","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3283"},"modified":"2018-10-13T15:11:53","modified_gmt":"2018-10-13T14:11:53","slug":"28-the-who-whos-next-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3283","title":{"rendered":"28 \u2013 The Who \u2013 Who’s Next (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"Lad os lige v\u00e6re \u00e6rlige: alene \u00e5bneren ‘Baba O’Riley’ og lukkeren ‘Won’t Get Fooled Again’ er nok, til at The Whos storv\u00e6rk, ‘Who’s Next’ havde f\u00e5et klassikerstatus, stort set uanset, hvad der befandt sig p\u00e5 resten af tracklisten. De er to af rockhistoriens mest gennemf\u00f8rte sange. Ikke \u00e9t sekund bliver spildt, og fra f\u00f8rste tone st\u00e5r det i begge tilf\u00e6lde klart, at man er p\u00e5 vej til at h\u00f8re et opus af dimensioner. Det er h\u00e5rdt at v\u00e6re p\u00e5l\u00e6g i en sandwich n\u00e5r begge br\u00f8dskiver er s\u00e5 delikate, men resten af ‘Who’s Next’ kan sagtens f\u00f8lge med. Ingen af de \u00f8vrige sange g\u00e5r efter samme grandiositet, og det er nok egentlig et meget klogt valg \u2013 det kunne let g\u00f8re, at albummet f\u00f8ltes s\u00e5 proppet med kalorier, at man blev helt udmattet af at h\u00f8re det. Det, der derimod kendetegner store dele af albummet, er en iver og et ungdomsopr\u00f8r \u2013 et, der f\u00f8les mere m\u00e5lrettet og ironisk nok modent, end da de i sin tid debuterede med ‘My Generation’. Instrumenterne bliver spillet p\u00e5 mere diskret, pr\u00e6cis vis, selv Keith Moons trommer, der ellers er kendt for at brage l\u00f8s \u2013 hvilket, de heldigvis ogs\u00e5 f\u00e5r plads til. Albummet forst\u00e5r nemlig som f\u00e5 andre at veksle i dynamikken, s\u00e5 det hele tiden er p\u00e5 vej et sted hen, der f\u00f8les b\u00e5de sp\u00e6ndende og passende.<\/p>\n

To af de bedste sange p\u00e5 skiven er da ogs\u00e5 n\u00e6rmest ballader \u2013 i hvert fald i l\u00f8bet af en stor del af spilletiden \u2013 ‘The Song Is Over’ og ‘Behind Blue Eyes’ kommunikerer begge ungdommelig, eksistentiel angst virkelig godt. Jeg m\u00e6rker det besv\u00e6r, Roger Daltrey synger om p\u00e5 disse sange, n\u00e5r jeg h\u00f8rer dem. Det er et tegn p\u00e5 ikke blot god sangskrivning, men ogs\u00e5 p\u00e5 fantastisk arbejde som instrumentalister, et punkt hvor The Who n\u00e6ppe har toppet dette album. Der er ogs\u00e5 noget imponerende over produktionen. De bjergtagende arrangementer er meget klart producerede \u2013 ja, det var nok gruppens mest polerede skive, da den udkom tilbage i 1971. Hvert eneste instrument tr\u00e6der tydeligt frem i lydbilledet, og ofte foreg\u00e5r der ellers en hel del. S\u00e6rligt Pete Townshends legen p\u00e5 alskens forskellige tangentinstrumenter og John Entwistles stedvise udfoldelser p\u00e5 messingbl\u00e6serne tilf\u00f8rer musikken en del fylde. Takket v\u00e6re produktionen bliver det aldrig uoverskueligt. Men takket v\u00e6re bandets uforlignelige talent og viljestyrke f\u00f8les den krystalklare lyd ikke for sanit\u00e6r, og der er altid en fornemmelse af ukontrollerbarhed, n\u00e5r jeg h\u00f8rer musikerne sl\u00e5 sig l\u00f8s \u2013 lyden er m\u00e5lrettet, men stadig ustyrlig i sin vildskab.<\/p>\n

Har jeg nogle kritikpunkter for denne skive? Ja, der er nogle ganske f\u00e5. Dels, som jeg allerede har antydet, bliver midten af skiven ret overskygget af b\u00e5de starten og afslutningen. Sangskrivningen er ikke d\u00e5rlig, men den sidder simpelthen ikke n\u00e6r s\u00e5 godt fast som p\u00e5 ‘Baba O’Riley’, ‘Behind Blue Eyes’ eller\u00a0‘Won’t Get Fooled Again’. P\u00e5 netop ‘Getting in Tune’ synes jeg, at omkv\u00e6det bliver lidt for ensartet, fladt og langtrukkent, og den lettere kaotiske afslutningssolo p\u00e5 ‘Going Mobile’ siger mig heller ikke det store. Men det er ikke noget, jeg t\u00e6nker det store over, n\u00e5r jeg h\u00f8rer albummet, for tracklisten er bygget helt eminent op. Til trods for, at der ikke er noget gennemg\u00e5ende koncept som p\u00e5 ‘Quadrophenia’ og ‘Tommy’, er albummet lige s\u00e5 godt, hvis ikke bedre, til at g\u00f8re lytteoplevelsen ufatteligt sammenh\u00e6ngende. De ni tracks h\u00e6nger virkelig godt sammen, og af denne \u00e5rsag t\u00e6nker jeg faktisk ikke meget over, at midten ikke kan m\u00e5le sig med begyndelsen eller slutningen \u2013 for disse sange bidrager stadig rigtig meget til albummet som samlet enhed. Og ‘Who’s Next’ er netop det \u2013 en samlet enhed \u2013 det er en tour de force af f\u00f8lelser, som forholder sig frisk, selv efter adskillige gennemlytninger.<\/p>\n