{"id":326,"date":"2014-04-22T22:55:28","date_gmt":"2014-04-22T21:55:28","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=326"},"modified":"2017-10-25T21:58:20","modified_gmt":"2017-10-25T20:58:20","slug":"268-the-jesus-and-mary-chain-psychocandy-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=326","title":{"rendered":"268 – The Jesus and Mary Chain – Psychocandy (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Der er former for musik, der er smuk fordi hvert eneste instrument er n\u00f8jagtigt planlagt til at udspille en bestemt rolle for at skabe imponerende harmonier. S\u00e5dan noget musik laver The Jesus and Mary Chain ikke. S\u00e5 er der ogs\u00e5 bands, der p\u00e5 virkelig kort tid form\u00e5r at f\u00e5 lytterens blod igang med noget h\u00e5rdtpumpet, r\u00e5 musik. S\u00e5dan et band er The Jesus and Mary Chain heller ikke. Det er fristende, at kalde deres musik den rene larm, men jeg kan som s\u00e5dan virkelig godt lide dem, s\u00e5 det ville virkelig v\u00e6re uretf\u00e6rdigt. For at forklare min k\u00e6rlighed til dem, er det nok lettest at fokusere p\u00e5 deres debutalbum,\u00a0Psychocandy<\/em> fra 1985. Til at starte med f\u00e5r man pladens nok bl\u00f8deste sang,\u00a0Just Like Honey<\/em>. Det er en smuk sang, og uden tvivl ogs\u00e5 den letteste at s\u00e6lge. Den er ret langsom, og lige fra starten opdager man to ting: beatet er identisk med det fra Ronettes-sangen Be My Baby<\/i>, og instrumenterne, is\u00e6r guitaren, er distorterede og meget larmende. Trommeslagene er tunge, og basgangen f\u00f8lger melankolsk med. S\u00e5 snart, man er forbi denne underlige blanding af Phil Spector og st\u00f8jrock, l\u00e6gger man ogs\u00e5 m\u00e6rke til den gr\u00e6dende vokal, og pludselig falder alle brikkerne i dette unikke puslespil p\u00e5 plads.<\/p>\n

S\u00e5 sidder man der og t\u00e6nker, om pladen mon kommer til at v\u00e6re s\u00e5dan hele vejen igennem. Svaret er selvf\u00f8lgelig ikke helt simpelt at finde frem til, men overordnet m\u00e5 jeg sige nej. Der er dog mere end blot den ene sang, der bruger beatet fra\u00a0Be My Baby<\/em>. B\u00e5de track 5,\u00a0Cut Dead<\/em>, og track 10,\u00a0Sowing Seeds<\/em>, bruger dette beat, men da de er s\u00e5 adspredte, s\u00e5 g\u00f8r det faktisk ikke noget. De form\u00e5r at skabe tre meget forskellige sange over dette beat, og alle tre er ogs\u00e5 rigtig gode. Og det er s\u00e5dan noget, jeg mener, n\u00e5r jeg snakker om god albumstruktur. Omkring p\u00e5 albummets 38 minutter f\u00e5r man mange hurtige sange, mange enormt st\u00f8jende sange, mange langsomme sange, og faktisk ogs\u00e5 en del, der kun kan kaldes mildt st\u00f8jende. Men det er en meget st\u00f8jende plade, uanset hvordan man vender og drejer det. S\u00e5dan nogle numre som\u00a0The Living End<\/em> og\u00a0In a Hole<\/em> er stort set bare punksange, men de er meget mere larmende, og vokalen kommer fra en typisk britisk goth-stemme. Med al denne st\u00f8j, s\u00f8rger The Jesus and Mary Chain heldigvis ogs\u00e5 for at holde sangl\u00e6ngderne p\u00e5 et minimum, for i mods\u00e6tning til med en gruppe som f.eks.\u00a0Sonic Youth, s\u00e5\u00a0udvikler st\u00f8jen sig sj\u00e6ldent\u00a0i l\u00f8bet af et nummer. Det er ogs\u00e5 helt fint, men det g\u00f8r,\u00a0at numrene m\u00e5 v\u00e6re korte, hvis pladen skal kunne holdes ud, og det er de da ogs\u00e5.<\/p>\n

Pladen kan jeg dog\u00a0mere end bare holde ud. Jeg er fuldkommen forelsket i dette unikke lydunivers. Det er ikke pop, det er ikke punk, og det er i hvert fald ikke pop-punk. Det er mest af alt omvendt pop-punk, punk-pop om man vil. Eller st\u00f8jpop, som de ogs\u00e5 s\u00e5 ofte er blevet kaldt. At det originale lydbillede bliver blandet med enormt st\u00e6rk sangskrivning g\u00f8r det hele endnu bedre. Det er ikke de mest f\u00e6ngende sange nogensinde, men de fungerer virkelig godt til at komplimentere denne h\u00e5rde lyd og skabe en oplevelse uden lige. Selv, hvis denne plade skulle give mig hovedpine, s\u00e5 kan jeg ikke stoppe, for det hele er bare s\u00e5 gennemt\u00e6nkt, at jeg kan nyde det alligevel. Og n\u00e5r sangene oven i k\u00f8bet l\u00e6gger sig rigtig flot op af hinanden, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at finde noget d\u00e5rligt at sige om den.\u00a0Psychocandy\u00a0<\/em>er et mesterv\u00e6rk, der er ingen vej uden om det. Hvis du ikke er til det meget st\u00f8jende, s\u00e5 b\u00f8r du nok holde dig v\u00e6k, men giv den gerne en chance, hvis du keder dig en dag. Og hvis st\u00f8jen ikke skulle v\u00e6re et problem, s\u00e5 er der simpelthen ingen undskyldning; lyt til\u00a0Psychocandy<\/em>\u00a0s\u00e5 snart, du f\u00e5r muligheden. Du vil ikke fortryde det.<\/p>\n