{"id":3253,"date":"2018-09-11T19:28:58","date_gmt":"2018-09-11T18:28:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3253"},"modified":"2018-09-11T19:28:58","modified_gmt":"2018-09-11T18:28:58","slug":"30-joni-mitchell-blue-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3253","title":{"rendered":"30 \u2013 Joni Mitchell \u2013 Blue (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"N\u00e5r Joni Mitchells sangskrivning er bedst, f\u00f8les den intuitiv \u2013 som om, Mitchell bare sidder med sit instrument, \u00e5bner munden, og mere eller mindre ved et tilf\u00e6lde, er det et \u00f8jeblikkeligt im\u00f8dekommende mesterv\u00e6rk, der ryger ud af det. P\u00e5 hendes mest roste album, ‘Blue’ fra 1971, er hun p\u00e5 sit mest s\u00e5rbare \u2013 ofte alene med en guitar, en dulcimer eller et klaver. Blot fire af de ti sange har yderligere instrumentation, men det er ikke spraglet, og Mitchell selv er stadig i klar fokus, instrumentalt s\u00e5vel som vokalt. Hun er god til at skrive st\u00e6rke sange, der leveres s\u00e5 naturligt, at det n\u00e6sten ikke viser sig, at stort set alle hendes sange er bygget op af den samme simple vers-omkv\u00e6d-vers-omkv\u00e6d-struktur. Hendes idiosynkratiske stemme er ogs\u00e5 s\u00e5 gribende, at man n\u00e6sten ikke bem\u00e6rker, at instrumentationen er s\u00e5 simpel i l\u00f8bet af hele albummet. Hun rammer s\u00e5 mange forskellige stemninger med sin vokal, at hun n\u00e6sten kan lyde som et helt orkester, n\u00e5r hun blot har et instrument ved sin side. Ingen dele af albummets underspillede lyd er percussioninstrumenter \u2013 rytmen l\u00e6gger sig i sig stedet i guitaren, dulcimeren eller klaveret, hvilket g\u00f8r lyden s\u00e5 meget mere skr\u00f8belig. Dette frav\u00e6r af en dreven rytme i bunden af tracket, er noget af det, der g\u00f8r ‘Blue’ til en s\u00e5 n\u00f8gen lytteoplevelse.<\/p>\n

Joni Mitchells melodier sidder lige i skabet. Der er ikke noget fra den mere jazzede ende af hendes sangskrivning, som jeg nu holder s\u00e6rlig meget af, men den intime folklyd p\u00e5 albummet kl\u00e6des nok alligevel bedst af de mere traditionelle retninger, sangene melodisk bev\u00e6ger sig i. Bem\u00e6rk dog, at selv om universet p\u00e5 ‘Blue’ er traditionelt, er det p\u00e5 ingen m\u00e5de for\u00e6ldet. Sange som ‘California’, ‘Carey’ og ‘A Case of You’ kunne blive udgivet i dag, og de ville sandsynligvis stadig blive overd\u00e6nget med roser i diverse indie-cirkler. Der er noget tidl\u00f8st over b\u00e5de hendes lyd, hendes melodier og hendes livagtige, maleriske lyrik. ‘River’ er et klart h\u00f8jdepunkt her \u2013 det er jul, og Mitchell er vemodig over sin tilv\u00e6relse i verden, s\u00e5 hun dr\u00f8mmer om en flod, hun kan sk\u00f8jte p\u00e5. Det er s\u00e5 simple billeder, men alligevel har de s\u00e5 umiddelbar gennemslagskraft. Selv om titlen ‘Blue’ klart angiver, at det melankolske st\u00e5r centralt p\u00e5 albummet \u2013 is\u00e6r mod slutningen \u2013 er der godt med optimistiske lyspunkter, der g\u00f8r albummet lettere at lytte til. Is\u00e6r \u00e5bningsnummeret ‘All I Want’ er et lystigt, im\u00f8dekommende track, der g\u00f8r det til tider ganske tunge album let at sluge.<\/p>\n

Den simple lyd p\u00e5 ‘Blue’ er lidt af et tve\u00e6gget sv\u00e6rd for mig. Den g\u00f8r, at pladen egner sig helt perfekt til for eksempel en gr\u00e5 regnvejrsdag, men hvis jeg h\u00f8rer albummet for mange gange, kan jeg godt savne lidt tjubang. Jeg m\u00e5 dog sige, at instrumenterne bliver spillet med en fantastisk detaljegrad. Ingen tone f\u00f8les tilf\u00e6ldig, og der er en del kreative p\u00e5fund, der stikker ud. Mest m\u00e6rkbart er nok, at Mitchell interpolerer melodien til ‘Jingle Bells’ i klaveret p\u00e5 ‘River’. En anden finurlighed, der mere ligger i produktionen, er da Mitchell synger om, hvad flyradioen spiller p\u00e5 ‘This Flight Tonight’ \u2013 her bliver hele lydbilledet distorteret, s\u00e5 det lyder mere som en radio, og alligevel forts\u00e6tter sangen p\u00e5 imponerende vis ufortr\u00f8dent sit hastige flow. N\u00e6ste gang, du har en regnvejrsdag, for eksempel her i efter\u00e5ret, er ‘Blue’ et oplagt album at s\u00e6tte p\u00e5. Sid med en kop kakao og t\u00e6nk over livet. Nyd Joni, der fort\u00e6ller dig om sine egne livsoplevelser, mens hun ledsages af varme akkorder i et n\u00e6rv\u00e6rende lydlandskab. Og n\u00e5r albummet er slut, giv det et par minutters stilhed til at l\u00e6gge sig. Det fortjener det.<\/p>\n