{"id":3252,"date":"2018-10-10T11:54:33","date_gmt":"2018-10-10T10:54:33","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3252"},"modified":"2018-10-10T11:54:33","modified_gmt":"2018-10-10T10:54:33","slug":"29-led-zeppelin-led-zeppelin-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3252","title":{"rendered":"29 \u2013 Led Zeppelin \u2013 Led Zeppelin (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg synes ikke, det er sv\u00e6rt at forst\u00e5 i dag, hvorfor Led Zeppelin har v\u00e6ret s\u00e5 indflydelsesrige. For selv om deres debut, er n\u00e6sten 50 \u00e5r gammel, og mange har fors\u00f8gt at genskabe eller endda overg\u00e5 dennes lyd i l\u00f8bet af det sidste halve \u00e5rti, s\u00e5 er der stadig en forfriskende r\u00e5 vildskab, der gennemsyrer hele udgivelsen. Alle fire medlemmer giver den hele armen lige fra f\u00f8rste nummer, ‘Good Times Bad Times’, og de demonstrerer sig selv som totalt teknisk overlegne \u2013 uden at deres tekniske kunnen p\u00e5 nogen m\u00e5de distraherer fra deres evne til at levere et bundsolidt rockorgie. Mere diskret er den folk-klingende start p\u00e5 andet nummer, ‘Babe, I’m Gonna Leave You’, og vi f\u00e5r alts\u00e5 ogs\u00e5 hurtigt gjort det tydeligt, at de mestrer et bredt spektrum af stemninger. Det munder dog stadig ud i en sensuel eksplosion, hvor alle instrumenter g\u00e5r fuldkommen amok. Dette klimaks er nok et af de allerst\u00f8rste \u00f8jeblikke i hele Led Zeppelin-kanonen. Der g\u00e5r n\u00e6rmest proto-metal i den p\u00e5 deres cover af den mestendels langsomme ‘Dazed and Confused’, der med sine \u00e6teriske guitarlyde og kraftfulde vokal bliver til en faretruende \u00f8velse udi dominans \u2013 en meget vellykket en af slagsen. Gruppen kunne deres kram, og allerede her viste de store ambitioner, der senere ville blive l\u00f8ftet endnu h\u00f8jere op med ‘Houses of the Holy’<\/a>, ‘Physical Graffiti’<\/a> og deres ubetitlede fjerde album<\/a>.<\/p>\n

Vi har at g\u00f8re med fire musikere, der er fantastisk godt i stand til at udf\u00f8re lige det, de s\u00e6tter sig for. Albummets f\u00e5 problemer handler derfor oftere om, hvad de beslutter sig for at lave, rettere end deres udf\u00f8rsel. Jeg finder det for eksempel ikke s\u00e5 inspirerende, at ‘You Shook Me’ og ‘I Can’t Quit You Baby’ blot bruger fort\u00e6rskede bluesmelodier, som adskillige af de store bluesm\u00e6nd allerede havde brugt adskillige gange dengang \u2013 vel at m\u00e6rke opf\u00f8rt med fremragende iver og indlevelse fra hele kvartetten. Jeg er heller ikke s\u00e5 glad for, at de valgte blot at gentage den samme linje igen og igen p\u00e5 ‘Your Time Is Gonna Come’. Resultatet af dette er lidt uforl\u00f8sende, men i l\u00f8bet f st\u00f8rstedelen af sangen har vi at g\u00f8re med en intet mindre end smuk folk-sang, hvor gruppen med stor succes g\u00e5r uden for deres h\u00e5rdtrockende komfortzone. Det efterf\u00f8lgende track, den to minutter lange ‘Black Mountain Side’, er nok det eneste nummer p\u00e5 skiven, jeg ligefrem ikke kan lide. Det er en ganske k\u00f8n men um\u00e5deligt triviel instrumental sang, hvor guitarist Jimmy Page er i fokus, og det er nok det eneste tidspunkt, hvor han imponerer teknisk uden rent faktisk at f\u00f8les ekspressiv for mig.<\/p>\n

Albummet f\u00f8les ud over disse sm\u00e5 punkter ikke den mindste smule for\u00e6ldet. Led Zeppelins lyd her er stadig imponerende gennemtr\u00e6ngende og tiltalende i dag \u2013 se blot hvor stor succes, den unge gruppe Greta Van Fleet for tiden har ved skaml\u00f8st at rekreere lyden af dette album. Og alligevel, knap 50 \u00e5r senere, lyder de oprindelige sk\u00e6ringer stadig b\u00e5de rebelske og friske i en grad, hvor efterligningerne slet ikke kan f\u00f8lge med. F\u00f8r vi lige runder anmeldelsen af, bliver jeg dog nok n\u00f8dt til at komme ind p\u00e5 hvorvidt disse rent faktisk er de oprindelige sk\u00e6ringer. For Led Zeppelin er talrige gange blevet beskyldt for plagiat, is\u00e6r for sangene p\u00e5 debuten. Det vigtigt for mig atter at understrege, at dette plagiat rent faktisk har resulteret i nogle skidegode sange, men jeg kan ikke l\u00e6gge skjul p\u00e5, at jeg synes, det er lidt smagl\u00f8st, at gruppen ikke gav noget af \u00e6ren til de sangskrivere, de s\u00e5 \u00e5benlyst har taget id\u00e9er fra. ‘Led Zeppelin’ er en dynamisk rejse gennem op- og nedture, og den bliver spillet med s\u00e5 meget overbevisning, at det ikke er til at st\u00e5 for. Det er stadig en af gruppens allerbedste plader, og den har skam fortjent sin status som milep\u00e6l i den h\u00e5rde rockmusiks historieb\u00f8ger.<\/p>\n