{"id":3247,"date":"2018-09-08T15:36:58","date_gmt":"2018-09-08T14:36:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3247"},"modified":"2018-09-08T15:36:58","modified_gmt":"2018-09-08T14:36:58","slug":"31-bob-dylan-bringing-it-all-back-home-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3247","title":{"rendered":"31 \u2013 Bob Dylan \u2013 Bringing It All Back Home (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"I midt-60’erne havde Bob Dylan f\u00e5et status som sin generations store folkesanger, og hans popularitet havde v\u00e6ret med til at fostre en fornyet interesse i folk-genren, is\u00e6r i USA. Det kom derfor som lidt af et chok, da han udgav sit femte studiealbum, ‘Bringing It All Back Home’, hvor han p\u00e5 f\u00f8rste halvdel bliver akkompagneret af et elektrisk band. Han havde altid haft lidt af en rebelsk rock\u00e5nd \u2013 mange af hans mest popul\u00e6re sange havde v\u00e6ret protestsange \u2013 men p\u00e5 ‘Bringing It All Back Home’ f\u00e5r han fusioneret folk og rock p\u00e5 en m\u00e5de, som f\u00e5 album kan prale af tidligere at have form\u00e5et. Hvis han ikke kan krediteres for at opfinde folkrock, kan han i hvert fald tage \u00e6ren for at popularisere stilarten med dette album. Den anden halvdel, der best\u00e5r af blot fire sange, der generelt er en kende l\u00e6ngere end dem p\u00e5 f\u00f8rste side, er akustisk og lyder mere som hans tidligere materiale, i hvert fald rent sonisk. For det lyriske udtryk er ret konsekvent p\u00e5 tv\u00e6rs af de to sider, og her markerer vi atter en radikal udvikling for Dylan: I stedet for im\u00f8dekommende protestsange og et generelt lettilg\u00e6ngeligt tekstunivers, er ‘Bringing It All Back Home’ nemlig fyldt med abstrakte, poetiske billeder frem for sange med klare meddelelser.<\/p>\n

Jeg er rigtig vild med denne mere farverige side af Dylans lyrik. \u00c5bningsnummeret ‘Subterranean Homesick Blues’ s\u00e6tter perfekt tonen for albummet. Det rablende nummer g\u00e5r s\u00e5 st\u00e6rkt, at det er sv\u00e6rt at f\u00f8lge med, men den er alligevel s\u00e5 fyldt med mindev\u00e6rdige linjer, at den stikker frem som et af Dylans bedste tracks nogensinde. Den mere komplekse lyriske opbygning g\u00f8r det til et nummer, der er v\u00e6rd at dykke ned i og h\u00f8re adskillige gange. Et af de mere ligefremme narrativer p\u00e5 albummet er ‘Maggie’s Farm’, der lader til at v\u00e6re en historie om en staldkn\u00e6gt, der blev hunset rundt af den titul\u00e6re Maggie og hendes familie. Igen er Dylan en vanvittigt begavet tekstforfatter, og han bruger denne fort\u00e6lling som en allegori for sin egen situation i musikbranchen. Nogle af de tekster, jeg nyder allermest, har jeg dog aldrig l\u00e6st det store ind i. Jeg er vild med den syrede dr\u00f8mmefort\u00e6lling ‘Bob Dylan’s 115th Dream’, og den vemodige, ensomme ‘Mr. Tambourine Man’ er fyldt med forf\u00f8rende vendinger. ‘Gates of Eden’ er ligeledes en af hans smukkeste sange nogensinde, hvor han s\u00e6tter grumme dommedagsbilleder op over for en sarkastisk omend ogs\u00e5 virkelig smuk paradisforestilling.<\/p>\n

Visse onde tunger har p\u00e5st\u00e5et, at Dylan ikke er den store melodiforfatter. Jovist, han benytter ikke de mest avancerede virkemidler, men han har styr p\u00e5 at skrive melodier, der s\u00e6tter sig p\u00e5 nethinden og underst\u00f8tter hans tekster godt. Jeg vil nok sige, at der er et par svagere led p\u00e5 f\u00f8rste halvdel, her navnligt de mere bluesbaserede kompositioner ‘She Belongs to Me’, ‘Outlaw Blues’ og ‘On the Road Again’ \u2013 hans band og hans egen levering s\u00f8rger heldigvis for at tilf\u00f8re godt med liv til musikken. Overgangen mellem sangene med det elektriske band og de akustiske sange g\u00e5r desuden virkelig godt. Den elektriske guitar har en r\u00e5, spinkel lyd, der st\u00e5r lige s\u00e5 naturligt til Dylans stil som den akustiske guitar, og p\u00e5 samme m\u00e5de har Dylans akustiske guitarspil en usleben, lidt sl\u00f8set tilgang, der giver den lidt af den samme rockattitude, der er til stede p\u00e5 f\u00f8rste side. Dylans ‘Bringing It All Back Home’ er en milep\u00e6l i folkrockens historie, og det er stadig et v\u00e6ldig solidt album, der byder p\u00e5 nogle af rockpoetens allerbedste numre. Det er ikke hans mest avancerede materiale, men det er virkelig solidt h\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n