{"id":3242,"date":"2018-09-04T22:34:15","date_gmt":"2018-09-04T21:34:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3242"},"modified":"2018-09-04T22:34:15","modified_gmt":"2018-09-04T21:34:15","slug":"32-the-rolling-stones-let-it-bleed-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3242","title":{"rendered":"32 \u2013 The Rolling Stones \u2013 Let It Bleed (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"I 1969 var The Beatles ved at takke af, men deres evige konkurrenter i The Rolling Stones havde kun lige begyndt deres allerst\u00f8rste succesperiode. De havde lige udgivet den anmelderroste ‘Beggars Banquet’<\/a> \u00e5ret forinden \u2013 ikke, et album, jeg finder lige s\u00e5 fantastisk som de fleste andre g\u00f8r, omend det stadig er en fin skive. Roserne er i mine \u00f8jne langt mere fortjente, n\u00e5r det g\u00e6lder opf\u00f8lgeren, ‘Let It Bleed’ fra 1969. En af \u00e5rsagerne til, at jeg finder den s\u00e5 meget bedre, er strukturen. For eksempel elsker jeg, at de to sange, der f\u00f8les allerst\u00f8rst, er i hver sin ende af albummet. Albummet starter med den grumme, morderiske Vietnam-protestsang ‘Gimmie Shelter’ \u2013 et nummer, der byder p\u00e5 nogle tidlige klimakser, n\u00e5r g\u00e6stevokalist Merry Clayton synger linjerne \u00bbRape! Murder! It’s just a shot away\u00ab for sine lungers fulde kraft. Afslutningsnummeret er derimod en f\u00e6llessang, der starter diskret og ender i religi\u00f8se proportioner med et tilh\u00f8rende gospelkor for ekstra effekt. Derudover er The Rolling Stones rigtig gode til at skabe dynamisk variation. Disse to st\u00e5r stadig som klare dynamiske h\u00f8jdepunkter, men der er ellers en god vekslen mellem country-ballader, energiske rock and roll-tracks, deciderede bluessange og endda en smule funkinspiration.<\/p>\n

Bandet er selvsagt virkelig dygtige \u2013 de f\u00f8jer masser af karakter til de ofte ret simple kompositioner, og de s\u00f8rger for at tackle de forskellige stilarter med den samme karismatiske balance mellem l\u00f8ssluppenhed og finesse. Det g\u00f8r, at vi trods en bred sonisk pallette altid kan h\u00f8re, at vi har at g\u00f8re med det samme band \u2013 og det er altid meget underholdende at h\u00f8re dem udforske alskens forskellige lyde. En af mine favoritter er ‘Country Honk’. Det er en \u00f8m udgave af deres hit ‘Honky Tonk Women’, hvor instrumentationen er blevet m\u00e6rkbart mere country-inspireret. I starten virkede det gimmicky i mine \u00f8jne, og jeg havde sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at de ikke bare inkluderede den kendte rockudgave, men den endte med at overvinde mig med sin unikke, uslebne lyd. Den bliver efterfulgt af en solid, dejligt rodet rocksang ved navn ‘Live With Me’, der byder p\u00e5 b\u00e5de en fed saxofonsolo, en flot basgang, et levende klaver og nogle trommer, der bliver smadret synder og sammen. Dette album er generelt rig p\u00e5 den attitude, Stones oprindeligt gjorde sig bem\u00e6rkede for, dog med langt mere m\u00e5lrettethed, end man finder p\u00e5 deres tidligste plader.<\/p>\n

Der er nogle f\u00e5 tracks, der ikke siger mig det store. Det seksuelle, druggy titelnummer siger mig ikke det store, og jeg synes at hooket bliver lidt for ensartet, samt at Mick Jaggers stemme kan g\u00e5 hen og blive irriterende. Jeg er dog glad for b\u00e5de dens brug af klaver, slideguitar og bas, der tilf\u00f8jer godt med liv til tracket. Jeg synes m\u00e5ske ogs\u00e5, at den stille bluesballade ‘Love in Vain’ er en lidt for stille opf\u00f8lger til ‘Gimmie Shelter’ \u2013 det er godt med dynamisk afveksling, men det f\u00f8les lidt som om, man pludselig har startet det hele forfra. B\u00e5de den og den lidt mere country-pr\u00e6gede ‘You Got the Silver’ er i den mere forglemmelige ende af albummet \u2013 sidstn\u00e6vnte er dog en glimrende stemningss\u00e6tter for den vovede, funky ‘Monkey Man’, der ville have v\u00e6ret oplagt til at afslutte albummet, hvis det ikke var for den mesterlige ‘You Can’t Always Get What You Want’. P\u00e5 ‘Monkey Man’ g\u00e5r hele bandet amok til sidst, is\u00e6r Jagger og Richard, og det g\u00e5r lige i hjertet. ‘Let It Bleed’ er en virkelig hyggelig, underholdende plade. Jeg tror ikke, man skal forvente det helt store kunstneriske statement, man skal mest af alt bare lade sig rive med. For n\u00e5r man lader sig rive med, ender man med en rigtig tilfredsstillende albumoplevelse.<\/p>\n