{"id":3234,"date":"2018-09-03T18:12:21","date_gmt":"2018-09-03T17:12:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3234"},"modified":"2018-09-03T18:12:21","modified_gmt":"2018-09-03T17:12:21","slug":"33-ramones-ramones-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3234","title":{"rendered":"33 \u2013 Ramones \u2013 Ramones (1976)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg tror, jeg har sagt det f\u00f8r<\/a>, men det legendariske punkband Ramones var ikke just de helt store tekniske virtuoser. At de i dag huskes som nogle af de helt store i genren kan meget vel have noget at g\u00f8re med, at de var p\u00e5 det rette sted p\u00e5 det rette tidspunkt. Alle sangene p\u00e5 deres eponyme debutalbum fra 1976 er ufatteligt simple i struktur, de drejer sig om f\u00e5, meget ensartede riffs, og forsanger Joey Ramone befinder sig ofte et sted mellem at mumle og rent faktisk at synge \u2013 dog stadig uden en tone i livet. Det er ikke en stilart, der er sv\u00e6r at genskabe, og mange har da ogs\u00e5 fors\u00f8gt gennem tiden, ofte med lidt ekstra tilsatte ingredienser. Sammenlignet med de over 40 \u00e5r, punken sidenhen har udviklet sig, kan det f\u00f8rste Ramones-album derfor smage lidt af hvidt br\u00f8d uden p\u00e5l\u00e6g. Genren er sk\u00e5ret ned til benet. De har ikke meget at arbejde med, og med det taget i betragtning, er det egentlig en overraskende solid sk\u00e6ring. F\u00f8rst og fremmest starter albummet jo med en af gruppens st\u00e6rkeste sange: ‘Blitzkrieg Bop’. Det er et energisk track, hvor de viser, at de kan lave inficerende melodier, markante hooks og endda et par \u00f8jeblikke, der viser, at de ikke er helt blinde for sonisk dynamik.<\/p>\n

Sangskrivningen er tit inspireret af 60’er-musik, og trods gruppens skramlede lyd, drejer det sig ikke om tidens garagerock. Derimod er der klare referencer til radiovenlige popgrupper som The Beach Boys og Herman’s Hermits. Dette h\u00f8res b\u00e5de i mange motiver i vokalmelodien, visse direkte lyriske referencer og mest forunderligt i diverse fors\u00f8g p\u00e5 at gengive deres inspirationskilders flotte vokalharmonier \u2013 spektakul\u00e6rt nok uden, at der rent faktisk harmoniseres. Ramones var tydeligt bevidste om, at de ikke var verdens mest komplekse band, s\u00e5 heldigvis er de virkelig gode til at stoppe mens legen er god. Den l\u00e6ngste sang p\u00e5 albummet er knap tre minutter, og de fleste sange befinder sig enten lidt over eller under de to minutter. Det er et godt artistisk valg, for deres simple sange kan ikke holde til meget mere. Ligeledes er deres stil ikke s\u00e6rlig varieret, s\u00e5 heldigvis holder albummet sig til blot 29 minutter samlet. P\u00e5 den m\u00e5de ender de rent faktisk med at holde deres charme ved lige, ogs\u00e5 selv om man skal i gennem 14 sange af ret varieret kvalitet. Med det sagt, s\u00e5 er det en ret monoton oplevelse, og tit har jeg sv\u00e6rt ved at sk\u00e6lne det ene riff fra det andet.<\/p>\n

Der er dog helt klart nogle tracks, der stikker ud. Joey Ramones faux-britiske snak-sang p\u00e5 ‘Beat on the Brat’ er ganske forn\u00f8jelig, og instrumentalt er den i den mere diskrete ende af pladen. ‘Judy Is A Punk’ er en af de st\u00e6rkere af de simple melodier, og dens h\u00e5ndklap er ogs\u00e5 en nydelig detalje i et ellers hovedsageligt unuanceret lydbillede. ‘I Wanna Be Your Boyfriend’ er noget s\u00e5 simpelt som en oprigtig k\u00e6rlighedssang, og den er en af de langsommere sange p\u00e5 albummet \u2013 den er lidt kikset, men den har karisma, og det ville v\u00e6re forfriskende med flere sange af dens st\u00f8bning. Den fandenivoldske ‘Now I Wanna Sniff Some Glue’ er ogs\u00e5 virkelig underholdende, og de g\u00f8r endda noget s\u00e5 vovet som at lade Joey synge et par linjer, hvor den eneste instrumentation er hi-hatten. Alle disse sange er p\u00e5 f\u00f8rste halvdel af albummet, og desv\u00e6rre er anden halvdel en mere mudret oplevelse. De bedste \u00f8jeblikke er de tidspunkter, hvor jeg tydeligst kan m\u00e6rke deres 60’er-inspiration, da det til stadighed adskiller dem fra mange af deres efterf\u00f8lgere \u2013 s\u00e5som deres cover af Chris Montez’ ‘Let’s Dance’ eller falsetten p\u00e5 ‘I Don’t Wanna Walk Around With You’. Dampen siver dog desv\u00e6rre ud af albummet, og det er synd, for p\u00e5 sine bedste punkter er ‘Ramones’ faktisk en glimrende punkplade. De mere middelm\u00e5dige numre ender bare med at fylde en tand for meget.<\/p>\n