{"id":3231,"date":"2018-09-02T17:28:05","date_gmt":"2018-09-02T16:28:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3231"},"modified":"2018-09-02T17:28:05","modified_gmt":"2018-09-02T16:28:05","slug":"34-the-band-music-from-big-pink","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3231","title":{"rendered":"34 \u2013 The Band \u2013 Music From Big Pink"},"content":{"rendered":"

\"\"I 1965 tog Bob Dylan p\u00e5 turn\u00e9 med et backingband ved navn The Hawks. Efter denne turn\u00e9 indspillede Dylan og The Hawks en r\u00e6kke demoer sammen, der senere ville blive til ‘The Basement Tapes’<\/a>. I 1968 skiftede gruppen navn til The Band, og med debutalbummet ‘Music From Big Pink’ skulle de bevise, at de sagtens kunne klare sig uden Dylan. Eller, det vil sige tre af sangene p\u00e5 albummet var faktisk skrevet af Dylan i forbindelse med de dengang uudgivne ‘The Basement Tapes’-indspilninger. De tre er da ogs\u00e5 tre af albummets allerbedste sange: ‘Tears of Rage’, ‘This Wheel’s on Fire’ og ‘I Shall Be Released’. Det skal dog siges, at det ikke blot er Dylans fortjeneste \u2013 The Band spiller fortr\u00e6ffeligt p\u00e5 disse sange, og ‘This Wheel’s On Fire’ er blevet langt mere dynamisk end i ‘The Basement Tapes’-udgaven. ‘I Shall Be Released’ og ‘Tears Of Rage’ er derimod blevet mere skr\u00f8belige, og instrumentationen p\u00e5 f\u00f8rstn\u00e6vnte lyder konstant som om, den er ved at falde fra hinanden. Man kan godt m\u00e6rke, at de har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 Dylan, for hvis man ikke lige vidste det, ville det v\u00e6re ret sv\u00e6rt at g\u00e6tte, hvilke af sangene, der er Dylans, og hvilke, der er deres egne. De har rent faktisk opn\u00e5et et flair for poesi og melodier, der kan m\u00e5le sig med den store singer\/songwriter.<\/p>\n

Deres meget h\u00f8je lyriske niveau f\u00e5r derfor det ene cover til at stikke en smule ud. Nu har jeg ganske vist generelt en aversion over for den dels platte, dels overdramatiske countryklassiker ‘Long Black Veil’, men ikke desto mindre er dens meget direkte fort\u00e6llestil langt under deres niveau. Om ikke andet m\u00e5 jeg rose dem for at have skabt en af de udgaver, der er lettere at holde ud, netop fordi samspillet mellem musikerne er s\u00e5 st\u00e6rkt og levende. Banddynamikken st\u00e5r endnu st\u00e6rkere p\u00e5 det efterf\u00f8lgende track, ‘Chest Fever’, der starter med et brag af en orgelintro, der ville v\u00e6re Deep Purple eller Iron Butterfly v\u00e6rdig. Oven p\u00e5 introen f\u00e5r vi dertil en af gruppens mest groovy sange nogensinde, og heldigvis vender de fyldige orgelmotiver fra introen tilbage i l\u00f8bet af tracket. Det er endnu et af de knap s\u00e5 Dylan-klingende numre, men fokus er mere p\u00e5 bandets lyd end p\u00e5 selve sangskrivningen, og i den sammenh\u00e6ng passer den virkelig godt ind. Det samme kan jeg sige om ‘We Can Talk’ \u2013 dynamikken er i h\u00f8js\u00e6det, og den virkelig velspillede men alligevel l\u00f8sslupne lyd giver bandet en dengang helt unik, rootsy rockstil.<\/p>\n

Kronjuvelen blandt deres egne kompositioner p\u00e5 albummet er helt klart den im\u00f8dekommende men lyrisk lettere mystiske sang ‘The Weight’, skrevet af Robbie Robertson. Den har en letsindig vokallevering og en rolig akustisk guitar sat over for frembrusende, tunge rytmer fra bas og trommer \u2013 dertil et simpelt, f\u00e6ngende og poetisk omkv\u00e6d, hvor bandet giver den hele armen, og til slut falmer sangen p\u00e5 vemodig vis. Det er en rockklassiker, der med god grund er blevet The Bands mest kendte sang. Der er generelt ikke s\u00e5 meget at beklage sig over p\u00e5 The Bands st\u00e6rke debutalbum. Jeg ville m\u00e5ske \u00f8nske, at der var lidt flere instrumenter p\u00e5 den relativt minimalistiske ‘Lonesome Suzie’ \u2013 gruppen hedder trods alt The Band, og Richard Manuels vokal kan v\u00e6re en kende enerverende, n\u00e5r han ikke har godt med instrumentation at l\u00e6ne sig op ad. Mens jeg nok stadig synes, at deres eponyme opf\u00f8lger<\/a> er endnu st\u00e6rkere, s\u00e5 er ‘Music From Big Pink’ stadig en forn\u00f8jelig skive med rigeligt med h\u00f8jdepunkter, st\u00e6rk sangskrivning og et velspillende, dynamisk band. Og s\u00e5 beh\u00f8ver man jo egentlig ikke s\u00e5 meget mere.<\/p>\n