{"id":3224,"date":"2018-08-28T20:21:00","date_gmt":"2018-08-28T19:21:00","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3224"},"modified":"2018-08-28T20:21:00","modified_gmt":"2018-08-28T19:21:00","slug":"35-david-bowie-the-rise-and-fall-of-ziggy-stardust-and-the-spiders-from-mars-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3224","title":{"rendered":"35 \u2013 David Bowie \u2013 The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"Det er sjovt, at David Bowies anmelderroste 1972-album ‘The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars’ s\u00e5 ofte bliver anset som det definitive album i glamrockgenren. For det er ogs\u00e5 en dekonstruktion af den glamrock, der kun f\u00e5 \u00e5r forinden var begyndt at etablere sig som en markant musikalsk bev\u00e6gelse. Albummet omhandler en figur ved navn Ziggy Stardust, en selvcentreret, ber\u00f8mmelseshungrende rockstjerne fra Mars, der i f\u00f8lge nummeret ‘Ziggy Stardust’ \u00bbtook it all too far\u00ab. Albummet er p\u00e5 visse punkter en hyldest til rockstjernef\u00e6nomenet \u2013 den overdrevne cockyness er noget af det, der g\u00f8r ‘Moonage Daydream’ til et af albummets bedste sange, og p\u00e5 ‘Starman’ bliver den n\u00e6rmest religi\u00f8se idolisering af Ziggy pr\u00e6senteret som en euforisk oplevelse, hvilket de elegante strygerarrangementer flot udtrykker. Sangene k\u00f8rer meget flot frem og tilbage i en vekselvirkning mellem en hyldest til rockstjernekulturen og en kritik af den personlighedskult, der f\u00f8lger med. Det er gribende, og man ender med at forst\u00e5 hvorfor ber\u00f8mmelsen ender med at omsvulme Ziggy Stardust s\u00e5 meget, at albummet p\u00e5 tragisk vis slutter af med et ‘Rock ‘n’ Roll Suicide’.<\/p>\n

Der er nogle st\u00e6rke arrangementer p\u00e5 albummet. Oftest er de i klassisk glamstil, men tit er der mere finesse til stede, end der er p\u00e5 et typisk nummer med T. Rex eller Slade, der gik noget mere efter r\u00e5 attitude. Bowies sange har ofte en aura af tomhed eller melankoli til stede, hvilket fx f\u00e5r hooket til ‘Star’ til at v\u00e6re meget rammende. Sangen er ogs\u00e5 s\u00e5 st\u00e6rkt skruet sammen, at b\u00e5de vokal og instrumentation gradvis lyder mere og mere h\u00e5bl\u00f8s for hver gang Bowie synger linjen \u00bbas a rock & roll Star\u00ab. P\u00e5 mange af sangene st\u00e5r den elektriske guitar meget centralt \u2013 symbolsk s\u00e5vel som sonisk er den fantastisk til at udtrykke den rockstjerneflamboyance, som er en s\u00e5 stor del af Ziggy Stardust-personaen. Instrumentet bliver behersket af Mick Ronson, og han er den helt perfekte guitarist til dette album. Hans stil er cool og selvsikker, men den er ogs\u00e5 fremtr\u00e6dende med sin cockyness. Selv n\u00e5r han spiller meget simple, protopunkede riffs, er hans stil veloplagt, og hans soli p\u00e5 ‘Moonage Daydream’ og ‘Star’ er s\u00e5 nogle af albummets f\u00f8lelsesm\u00e6ssige h\u00f8jdepunkter. P\u00e5 sangen ‘Ziggy Stardust’ bliver hovedpersonen omtalt i tredjeperson af Bowie, og da er det guitaren mere end noget andet, der er<\/em> selve hr. Stardust.<\/p>\n

Mine yndlingssange p\u00e5 albummet er generelt balladerne. Jovist, ‘Moonage Daydream’ og ‘Suffragette City’ er vidunderlige, vilde rocktracks, hvor der er underholdende meget gang i bandet \u2013 men p\u00e5 sange som ‘Five Years’, ‘Lady Stardust’ og ‘Rock ‘n’ Roll Suicide’ vendes b\u00e5de musikalske og lyriske glamrockklich\u00e9er p\u00e5 hovedet for at skabe medrivende drama. Det er de sange, der er limen i albummet, og ganske symmetrisk er de henholdsvis det f\u00f8rste, det midterste og det sidste nummer, hvilket er med til at g\u00f8re lytteoplevelsen dynamisk. Der er nogle mindre problemer ved dette album \u2013 blandt andet er ‘Hang on to Yourself’ en lidt flad T. Rex-pastiche, der ikke ligefrem spragler med st\u00e6rke musikalske id\u00e9er, og mens ‘It Ain’t Easy’ byder p\u00e5 fed karakterskildring, er dens loud-quiet-loud-dynamik til tider lidt udmattende. Jeg kan dog ikke se bort fra, at jeg elsker teksten, og at hvis den var lidt kortere, ville man have l\u00f8st en del problemer. Men albummets v\u00e6ld af kreative ideer overstr\u00e5ler klart de f\u00e5 problemer, albummet har. ‘The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars’ er et konceptalbum af den bedste slags, netop fordi musikken er s\u00e5 f\u00e6ngslende i sig selv, mens konceptet form\u00e5r at tilf\u00f8je endnu mere til oplevelsen. Det er et album, der absolut har fortjent sin klassikerstatus, og den er klart en af de bedste glamrockudgivelser nogensinde.<\/p>\n