{"id":3220,"date":"2018-08-27T16:45:03","date_gmt":"2018-08-27T15:45:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3220"},"modified":"2018-08-27T16:45:03","modified_gmt":"2018-08-27T15:45:03","slug":"36-carole-king-tapestry-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3220","title":{"rendered":"36 \u2013 Carole King \u2013 Tapestry (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg skriver meget om genredefinerende album for tiden. Ligesom hvordan\u00a0Eagles<\/a> var med til at determinere soft-rockens fremtid, og Sex Pistols<\/a>‘ provokationsrock var toneangivende for punkmusikkens tidlige \u00e5r, h\u00e6nger singer\/songwriter-traditionen ul\u00f8seligt sammen med Carole Kings ‘Tapestry’ fra 1971. Der er adskillige tidligere udgivelser, der i dag bliver kaldt singer\/songwriter-musik, men hele denne genre fik sit navn fra skikkelser som King. King var nemlig en sangskriver i mange \u00e5r inden hun udgav sit debutalbum, oplagt betitlet ‘Writer’. Kunstnere som The Drifters, Little Eva, Aretha Franklin og The Monkees havde store hits med hendes st\u00e6rke popsange. Hvor debuten ‘Writer’ skam fik nogle roser med p\u00e5 vejen, overgik efterf\u00f8lgeren ‘Tapestry’ den med mil, b\u00e5de i forhold til kritisk anerkendelse og kommerciel succes \u2013 i en overgang var den endda det bedst s\u00e6lgende album nogensinde. En af \u00e5rsagerne til denne succes var produktionen, der var langt mere m\u00e5lrettet end p\u00e5 ‘Writer’. Lou Adler, der ogs\u00e5 producerede ‘Writer’, gik p\u00e5 ‘Tapestry’ efter, at man skulle kunne se King ved klaveret for sig, n\u00e5r man h\u00f8rer albummet. Den m\u00e5ls\u00e6tning blev rigtig smukt n\u00e5et p\u00e5 samtlige af albummets tracks, hvilket giver albummet en virkelig st\u00e6rk sonisk helhedsfornemmelse. Klaveret er konsekvent det varmeste og mest fremtr\u00e6dende instrument p\u00e5 hver sang, og det har selv masser af karakter, mens andre instrumenter spiller soli.<\/p>\n

Sangskrivningen er som forventet rigtig solid. Visse af sangene er taget fra Kings rige bagkatalog, andre blev f\u00f8rst udgivet p\u00e5 dette album, men de har alle sammen King bag pennen, til tider sammen med sin tidligere mand, Gerry Goffin. Kings sange er ofte meget personlige \u2013 s\u00e5dan lyder de i hvert fald. Teksterne handler meget om intime f\u00f8lelser om k\u00e6rlighed og selvforhold, og King er fantastisk til at levere dem. Dengang var der ikke rigtig nogen popmusikere, der sang som King. Kvindelige popmusikere var oftest meget polerede stemmer som Dusty Springfield og Dionne Warwick \u2013 selv mindre tekniske vokalister som Diana Ross var meget n\u00f8je iscenesatte. King er ligesom Ross ikke s\u00e6rlig teknisk, men hun udnyttede derimod sin uperfekte lyd til at f\u00e5 sangene til at lyde s\u00e5 oprigtige som muligt. Dette ender med, at ‘Smackwater Jack’, den eneste sang p\u00e5 ‘Tapestry’, der definitivt ikke handler om Kings egne f\u00f8lelser, falder lidt til jorden i forhold til de andre. Den kompenserer for dette ved at have noget af Kings mest levende klaverspil p\u00e5 hele albummet \u2013 med sin energi er den ogs\u00e5 en fed afveksling fra de oftest ret langsomme numre, man ellers finder p\u00e5 tracklisten.<\/p>\n

King er en sangskriver, der mestrer at skrive et solidt hook, men ‘Tapestry’ er ikke den \u00fcber-catchy hitparade, man kunne forvente, hvis man kun kender hendes sangskrivning for andre. Jovist, der er hooks til stede p\u00e5 alle numrene, men oftest kun et enkelt eller to. Hun er god til at holde sig tilbage, s\u00e5 sangene altid fokuserer mere p\u00e5 at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende end at v\u00e6re f\u00e6ngende. Her er hendes genindspilning af Shirelles-sangen ‘Will You Love Me Tomorrow?’ fuldkommen formidabelt. Jeg har sv\u00e6rt ved at forestille mig mange gr\u00e6de over den ellers ganske fine originaludgave, og King s\u00f8rger for at lave s\u00e5 meget om p\u00e5 arrangementet, at linjer, der oprindeligt fungerede som hooks, bliver leveret s\u00e5 underspillet, at jeg som lytter fokuserer mere p\u00e5 at f\u00f8le Kings overbevisende desperation end at skulle nynne med. ‘Tapestry’ er i den grad et grower-album. Der er ikke meget, der er s\u00e6rlig flashy \u2013 det skulle lige v\u00e6re den synkoperede vokalrytme p\u00e5 omkv\u00e6det til \u00e5bningstracket ‘I Feel The Earth Move’. Det er langt hen ad vejen virkelig stilfuldt, personligt og intimt album, og netop dette blev definerende for hele singer\/songwriter-genren. Carole King er en fantastisk sangskriver, og ‘Tapestry’ er det album, der allerbedst viser hendes talent.<\/p>\n