{"id":322,"date":"2013-04-10T22:38:00","date_gmt":"2013-04-10T21:38:00","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=322"},"modified":"2017-10-22T11:43:03","modified_gmt":"2017-10-22T10:43:03","slug":"269-the-rolling-stones-some-girls-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=322","title":{"rendered":"269 – The Rolling Stones – Some Girls (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker The Rolling Stones. Der var et tidspunkt, f\u00f8r jeg rigtig begyndte at lytte til albums, hvor The Rolling Stones var mit yndlingsband i hele verden, for de har simpelthen s\u00e5 mange st\u00e6rke sange i deres repertoire, og alle de mest popul\u00e6re af dem er absolutte mesterv\u00e6rker. Nogle af de sange, jeg elskede allerh\u00f8jest kom fra deres plade\u00a0Some Girls<\/em>, der blev udgivet s\u00e5 sent som i 1978, 16 \u00e5r inde i deres karriere. Det er ret sent at komme med et album, der bare bl\u00e6ser lytteren omkuld, men The Rolling Stones form\u00e5r det. Dette skyldes mest af alt den bundsolide sangskrivning, Mick Jagger og Keith Richards er blevet s\u00e5 kendte for. De imponerede mig i sin tid med de tre singler\u00a0Miss You<\/em>,\u00a0Beast of Burden<\/em> og\u00a0Shattered<\/em>. Disse tre sange er virkelig sjove, og de er meget ulig noget, gruppen tidligere har lavet. De ligger hver is\u00e6r meget t\u00e6t op af hver sin afart af R&B:\u00a0Miss You\u00a0<\/em>er disko, Beast of Burden<\/em> er soul, og\u00a0Shattered\u00a0<\/em>er doo-wop. Det er dog ikke kun en hyldest til disse genrer, der er meget af rullestenenes s\u00e6dvanlige beskidte image og grove lyd. Den er ikke grov i forhold til s\u00e5 meget andet af samtidens rockmusik, men i forhold til R&B’lyden, de efterligner, s\u00e5 er de r\u00e5.<\/p>\n

Gruppens st\u00f8rste force er m\u00e5ske deres manglende perfektion. Hvor folk som Paul McCartney, Brian Wilson og Jimi Hendrix var store perfektionister\u00a0og gik meget op i, at hver tone var pr\u00e6cis, som de ville have den, ville grupper som Creedence Clearwater Revival, The Band og selvf\u00f8lgelig the Rolling Stones ikke v\u00e6re det samme uden deres spontanitet. Det er s\u00e5dan noget, der resulterer i \u00f8jeblikke s\u00e5 smukke som afslutningen p\u00e5 nummeret\u00a0Lies<\/em>, hvor\u00a0alle instrumenter\u00a0bare g\u00e5r amok. Det er det, der g\u00f8r\u00a0Before They Make Me Run<\/em>, der egentlig har en ret ordin\u00e6r\u00a0melodi, til et skidesk\u00e6gt nummer. Det er det, der g\u00f8r, at de kan lave et cover af Temptations-sangen\u00a0Just My Imagination (Running Away with Me)<\/em>, der stadig er v\u00e6rd at lytte til, netop fordi de ikke bare efterligner originalen, men overdriver den p\u00e5 latterligste vis. Deres humor er ogs\u00e5 en stor del af\u00a0Some Girls<\/em>, og denne humor kan blive ret grovkornet. Det bedste eksempel p\u00e5 dette er\u00a0Far Away Eyes<\/em>, der er en god gammeldags parodi p\u00e5 countrymusik og rednecks. Det er en morsom fort\u00e6lling om en mand, der k\u00f8rer i sin bil og h\u00f8rer kirkeradio, mens han \u00a0er angst for, at en pige, han havde aftalt at m\u00f8des med, bare er taget afsted med en eller anden tilf\u00e6ldig trucker. Det er et hylemorsomt nummer.<\/p>\n

P\u00e5 overfladen virker\u00a0Some Girls<\/em> som et v\u00e6rre roderi. Der er ikke meget, den ustyrlige\u00a0Lies<\/em> har at g\u00f8re med\u00a0Far Away Eyes<\/em>, men de er ikke rigtig lavet til at h\u00e6nge sammen i lyden. De er mere lavet til at afspejle hinanden, for halvdelen af pladen er meget bl\u00f8d og f\u00f8lsom, mens den anden halvdel bare angriber for fuld udrykning. Sange som Miss You<\/em>,\u00a0Just My Imagination (Running Away with Me)\u00a0<\/em>og\u00a0Beast of Burden<\/em>\u00a0ville ikke v\u00e6re n\u00e6r s\u00e5 morsomme, hvis hele pladen var fyldt med s\u00e5dan noget, men de vilde sange f\u00f8les ikke som n\u00f8dvendigheder. When the Whip Comes Down<\/em>,\u00a0Respectable<\/em> og\u00a0Shattered<\/em>\u00a0f\u00f8les liges\u00e5 meget som noget, man ikke ville feste n\u00e6r s\u00e5 meget l\u00f8s til, hvis det var alt, pladen havde at byde p\u00e5. Hvis\u00a0Some Girls\u00a0<\/em>var en kalender ville den ikke v\u00e6re en med juleaften hver dag, for s\u00e5 ville man blive tr\u00e6t af al den juleri. Det ville v\u00e6re en, hvor juleaften bliver afl\u00f8st af fastelavn, som g\u00e5r over i p\u00e5ske, hvorefter Sankt Hans og Halloween kommer straks, med nogle f\u00e5 almindelige dage imellem. Jeg tror, det efterh\u00e5nden st\u00e5r klart: jeg anser\u00a0Some Girls\u00a0<\/em>for at v\u00e6re et mestev\u00e6rk, som kun f\u00e5 Stones-plader overg\u00e5r. Musikken er noget af det bedste, de har at byde p\u00e5, og albummet er som helhed bare enormt godt planlagt.<\/p>\n