{"id":3214,"date":"2018-08-22T14:39:14","date_gmt":"2018-08-22T13:39:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3214"},"modified":"2018-08-22T14:39:14","modified_gmt":"2018-08-22T13:39:14","slug":"37-eagles-hotel-california-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3214","title":{"rendered":"37 \u2013 Eagles \u2013 Hotel California (1976)"},"content":{"rendered":"

\"\"Det er sv\u00e6rt at underdrive hvor indflydelsesrig Eagles’ 1976-album ‘Hotel California’ var. Albummet var deres f\u00f8rste vigen v\u00e6k fra countryrocken, der ellers var definerende for alle deres hidtidige udgivelser. Der var stadig nogle f\u00e5 countryelementer p\u00e5 albummet, men i stedet fik de monstersucces ved b\u00e5de at tage mere indflydelse fra softrock og popmusik, og med denne kombination blev ‘Hotel California’ deres mest popul\u00e6re studiealbum nogensinde. Sammen med Fleetwood Macs ‘Rumours’ kan den nok p\u00e5 godt og ondt tage \u00e6ren for, hvor dominerende en stilart poppet softrock var i de kommende 15 \u00e5r. Og det er nok \u00e9n af \u00e5rsagerne til, at ‘Hotel California’ ikke just er det album i Eagles’ diskografi, der har holdt sig bedst. For Eagles-lyden blev efterlignet langt mere end Fleetwood Macs lyd. Med det sagt, s\u00e5 er Eagles langt mere kompetente end Richard Marx, Bryan Adams, Peter Cetera, Michael Bolton eller alskens andre kunstnere, der har fors\u00f8gt at genskabe lyden fra ‘Wasted Time’ og ‘The Last Resort’ adskillige gange. De er dygtige p\u00e5 deres instrumenter, og de forst\u00e5r is\u00e6r at skrive mindev\u00e6rdige guitarpassager. Deres vokaler er en kende uslebne \u2013 kun Don Henley klarer uskadt skridtet v\u00e6k fra countryinspirationen, men hans stemme er til geng\u00e6ld ogs\u00e5 som skabt for poprock.<\/p>\n

Henley synger heldigvis leadvokal p\u00e5 st\u00f8rstedelen af sangene p\u00e5 ‘Hotel California’, men han skulle nok have taget endnu flere. ‘Try and Love Again’ er et af de mere countryklingende tracks, men Randy Meisner lyder stadig frygtelig p\u00e5 nummeret, som han pr\u00f8ver at ramme de h\u00f8je toner. Joe Walsh flade vokal er derimod lidt for anonym p\u00e5 ‘Pretty Maids All in a Row’, hvor han til tider drukner i ellers ret underspillet instrumentation. Glenn Frey klarer sig ret godt p\u00e5 ‘New Kid in Town’, et af albummets bedste numre. Det er ogs\u00e5 helt klart det nummer, der lyder mest af\u00a0Eagles’ oprindelige countryrock, omend det er en kende mere poleret her. Mens softrock fylder en del p\u00e5 ‘Hotel California’ er det ikke alt sammen ballader. Vi f\u00e5r blandt andet to fors\u00f8g p\u00e5 h\u00e5rd rock i form af ‘Life in the Fast Lane’ og ‘Victim of Love’. Henley er en glimrende rocksanger, og som s\u00e5dan er det ret st\u00e6rke sydstatsrockklingende kompositioner if\u00f8rt godt med guitarlir. De er desv\u00e6rre ledsaget af meget poleret produktion fra\u00a0Bill Szymczyk, hvilket g\u00f8r, at deres h\u00e5rdf\u00f8re energi ender med at f\u00f8les rimelig p\u00e5taget. Det g\u00f8r selvf\u00f8lgelig, at de passer bedre ind p\u00e5 det rimelig bl\u00f8de album, men i grunden savner n\u00e6sten hele skiven lidt kant og autenticitet i lyden.<\/p>\n

Jeg kan vist ikke komme uden om at n\u00e6vne titelnummeret, et track langt de fleste har h\u00f8rt s\u00e5 meget til hudl\u00f8shed, at de nok har en meget fastt\u00f8mret holdning til det. Selv synes jeg, det er en pragtfuld sang \u2013 ja, et mesterv\u00e6rk om man vil. Som intet andet nummer p\u00e5 albummet lyder det reelt farligt, ja endda mystisk. D\u00f8den lurer om hj\u00f8rnet p\u00e5 hver eneste verselinje, og med sin smukke, forf\u00f8rende intro fungerer den perfekt som albummets \u00e5bningstrack. Dertil er dens guitarsolo ogs\u00e5 en af rockhistoriens allerbedste. Det er lidt synd, at den bliver efterfulgt af ‘New Kid in Town’, for de to er helt klart de allerbedste sange p\u00e5 albummet. Jeg g\u00e5r ud fra, at der ogs\u00e5 gemmer sig glimrende ballader et eller andet sted i b\u00e5de ‘Wasted Time’ og ‘The Last Resort’, men de bliver akkurat s\u00e5 pomp\u00f8se i lyden, at jeg har meget sv\u00e6rt ved at blive grebet af deres melodrama. Jeg kan dog ikke ben\u00e6gte, at begge tekster er godt skrevet, og at Henley synger den med overbevisende meget indlevelse. Mens den bombastiske afslutning p\u00e5 ‘The Last Resort’ ikke tjener selve sangen s\u00e6rlig godt, fungerer det godt som afslutning p\u00e5 albummet. ‘Hotel California’ byder flere steder p\u00e5 noget af Eagles’ bedste sangskrivning, men albummet er desv\u00e6rre som helhed rimelig tandl\u00f8st. Det var en meget blandet oplevelse for mig, og jeg forventede egentlig mere fra et s\u00e5 anmelderrost album.<\/p>\n