{"id":3209,"date":"2018-08-21T15:15:31","date_gmt":"2018-08-21T14:15:31","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3209"},"modified":"2018-08-21T15:15:31","modified_gmt":"2018-08-21T14:15:31","slug":"38-muddy-waters-the-anthology-2001","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3209","title":{"rendered":"38 \u2013 Muddy Waters \u2013 The Anthology (2001)"},"content":{"rendered":"

\"\"Den store bluessanger og -guitarist Muddy Waters begyndte at udgive singler allerede i 1940’erne, men det var f\u00f8rst i 1960, at han for f\u00f8rste gang udgav et album. Hvis man vil udforske Muddy Waters’ tidlige, mest indflydelsesrige \u00e5r er det derfor mest givende at g\u00e5 efter opsamlingsalbum. Der er udgivet en del opsamlinger, der fokuserer specifikt p\u00e5 Muddy Waters’ tidlige \u00e5r, men en af de mere omfattende, ‘The Anthology’ fra 2001 d\u00e6kker over stort set hele hans karriere: fra 1947-sangen ‘Gypsy Woman’, hans f\u00f8rste single under navnet Muddy Waters, til ‘Can’t Get No Grindin” fra 1973, den sidste af hans singler, hvor hverken a- eller b-siden var en genindspilning. Opsamlingen varer 2\u00bd time og tracklisten er opsat i noget n\u00e6r n\u00f8jagtig kronologisk orden. Derfor starter vi med hans tidlige sange, og de er absolut de sv\u00e6reste at komme igennem. Han er ganske tydeligt b\u00e5de dygtig og innovativ allerede p\u00e5 disse tracks, men indspilningerne er mudrede, og lyden bliver tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden. Oftest er det p\u00e5 disse tidlige tracks blot Waters p\u00e5 vokal og guitar, mens han har en bassist og ganske sj\u00e6ldent dertil et klaver eller en mundharpe. Bassen g\u00f8r stort set aldrig noget m\u00e6rkbart p\u00e5 disse numre, og efter noget tid begynder jeg virkelig at savne nogle trommer. Hans guitarspil og sangstil har dog allerede godt med karakter p\u00e5 disse indledende tracks.<\/p>\n

Vi skal 40 minutter ind i albummet, f\u00f8r vi h\u00f8rer en stortromme, og s\u00e5 skal vi alts\u00e5 derefter igennem to tracks f\u00f8r det endelig lyder som om, vi har at g\u00f8re med et helt trommes\u00e6t. Det er synd, for jeg ender med tiden med at blive godt tr\u00e6t af denne elektriske variant af den minimalistiske delta-blueslyd, og ellers glimrende tracks som ‘Rollin’ and Tumblin’, Part One’ og ‘Rollin’ Stone’ ender med at drukne i en alt for ensartet lytteoplevelse. Opsamlingen lader til at pr\u00f8ve at skildre udviklingen i Muddy Waters’ karriere, men udviklingen sker i lang tid s\u00e5 langsomt, at jeg end ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til den. Det g\u00e5r noget bedre, n\u00e5r han f\u00e5r sig en mere fuldbyrdig bandbes\u00e6tning. Der er langt mere dynamik mellem instrumenterne, bassisten f\u00e5r endelig ting at tage sig til, og det bliver n\u00e6rmest en fast del af setuppet, at Waters har en dygtig mundharpist med p\u00e5 sangene. Waters har fundet en stil, der virkelig kl\u00e6der ham, og med tracks som ‘(I’m Your) Hoochie Coochie Man’, ‘Mannish Boy’ og ‘Got My Mojo Working’ fik han i midt-50’erne defineret Chicagos blueslyd som ingen anden. Jeg kan dog ikke ignorere, at vi st\u00f8der p\u00e5 samme problem igen: Der er simpelthen for mange sange, og de er ikke forskellige nok, til at det giver mening at have s\u00e5 mange af dem.<\/p>\n

50’erne er ganske enkelt overrepr\u00e6senteret, s\u00e5 selv om opsamlingen stolt proklamerer, at den g\u00e5r helt ind i starten af 70’erne, udg\u00f8r 60’erne kun en lille del af albummet. Han begyndte ellers at forny sig selv igen i denne tid, og han udgav nogle glimrende album. Der er kun \u00e9t nummer fra hans glimrende ‘Live at Newport 1960’<\/a>, hvilket ellers er ganske forfriskende at lytte til. Der er dertil blot to sange fra ‘Folk Singer’<\/a>, hans akustiske album, hvor han atter g\u00e5r efter den simple Delta-lyd, dog denne gang med et langt mere velspillende band, der fylder sangene med masser af finurligheder. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 to elektriske tracks fra omtrent samme periode, hvor et atter dygtigt band spiller en mere underspillet variant af den Chicago-lyd, der dominerede 50’ernes output. Dette er atter forfriskende, men hvor de indledende perioder i Waters’ diskografi fylder for meget p\u00e5 albummet, n\u00e5r man knap nok at l\u00e6re disse 60’er-tracks at kende. Vi slutter af med en rimelig fornuftig 1969-genindspilning af 50’er-sangen ‘All Aboard’ samt det lidt fjogede 70’er-track ‘Can’t Get No Grindin”. ‘The Anthology’ er alt, alt for lang. Man kunne sagtens sk\u00e6re halvdelen af sangene fra, uden at opsamlingens koncept ville tage skade. Det er en l\u00e6rerig opsamling, men den er lidt af en mundfuld, hvis man ikke er m\u00e6rkbart interesseret i bluesmusikkens historie. Lyt i stedet til ‘Live at Newport 1960′, hvis du vil introduceres til Muddy Waters’ talent.<\/p>\n