{"id":3206,"date":"2018-08-20T16:16:03","date_gmt":"2018-08-20T15:16:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3206"},"modified":"2018-08-23T19:32:52","modified_gmt":"2018-08-23T18:32:52","slug":"39-the-beatles-please-please-me-1963","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3206","title":{"rendered":"39 \u2013 The Beatles \u2013 Please Please Me (1963)"},"content":{"rendered":"

\"\"Der var engang et engelsk skiffleband, der hed The Quarrymen. Som \u00e5rene gik, bev\u00e6gede gruppen sig v\u00e6k fra Skiffle og over mod rock & roll og rhythm and blues. I 1960 skiftede de navn til The Beatles og turnerede rundt med is\u00e6r covers af amerikanske rocksange. I 1962 rekrutterede de studietrommeslager Ringo Starr som fast medlem, og de indspillede deres debutsingle, ‘Love Me Do’, der var bandets egen komposition. Den endte senere p\u00e5 albummets debutalbum ‘Please Please Me’ i 1963, dog her i en udgave med Andy White p\u00e5 trommer. ‘Please Please Me’ best\u00e5r som s\u00e5 mange rockudgivelser fra start-60’erne af en del covers. Seks af albummets 14 sange er covers, og ganske m\u00e6rkbart alle af relativt nylige amerikanske popsange med klare rhythm and blues-elementer. Det siger en del om, hvad The Beatles kiggede efter, da de indspillede deres debutalbum. De lod sig mere inspirere af nye tendenser i amerikansk popmusik end den britiske skiffletradition, de startede i. Dette p\u00e5virker ogs\u00e5 sangskrivning og spillestil i de numre, de selv har skrevet, men de medbringer noget af deres egen liverpoolske uslebenhed i lyden. De er alle sammen fine sangere, men p\u00e5 dette album var de langt fra den tekniske sk\u00f8nsang, der p\u00e5 godt og ondt dominerede amerikansk popmusik i start-60’erne.<\/p>\n

Generelt har gruppens egne kompositioner klaret tidens tand langt bedre end deres covers. De er generelt meget tro mod originalerne. De mest radikale \u00e6ndringer er ofte, at en guitar spiller en del, der i forl\u00e6gget var spillet p\u00e5 klaver, eller at nogle vokalharmonier bliver sk\u00e5ret fra. Problemet er, at de ikke ligefrem har valgt s\u00e6rlig gode sange at fortolke. ‘Baby It’s You’ er muligvis den mest corny Burt Bacharach-komposition nogensinde, og Mack Davids tekst g\u00f8r det kun v\u00e6rre; ‘Boys’ er en s\u00e6rdeles uinspireret rock & roll-melodi, af den mest forudsigelige slags; ‘A Taste of Honey’ er helt specifikt en fortolkning af Larry Welchs kluntede fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re den oprindelige instrumentale popsang mere rhythm and blues-orienteret med en dreven vokal. De bliver dog modvejet af gruppens muligvis bedste covernummer nogensinde, der bruger The Isley Brothers-fortolkningen af The Top Notes’ ‘Twist and Shout’ som forl\u00e6g. Det er et brag af en afslutning, og is\u00e6r John Lennons leadvokal g\u00f8r meget for at s\u00e6lge deres udgave som den definitive version af tracket. Men hele bandet har det ganske tydeligt fedt i studiet. Det er et vidunderligt festtrack, der viser en energi, man godt kunne savne fra mange af de andre sange p\u00e5 albummet.<\/p>\n

Gruppen har lidt flere esser i \u00e6rmet med deres egne sange, der p\u00e5 dette album alle er skrevet af John Lennon og Paul McCartney, der ogs\u00e5 skiftevis tager sig af leadvokalerne p\u00e5 st\u00f8rstedelen af albummets sange. Paul McCartney synger blandt andet det pragtfulde \u00e5bningsnummer ‘I Saw Her Standing There’, der er s\u00e5 propsp\u00e6kket med hooks, at den med god grund har f\u00e5et status som popklassiker. ‘Please Please Me’ og ‘Love Me Do’ er ligeledes rigtig fine popsange, der er rigtig charmerende. P\u00e5 disse numre deles Lennon og McCartney om leadvokal, og Lennon hiver dertil sin k\u00e6re mundharmonika frem, hvilket g\u00f8r dem til nogle af de mere farverige og varierede tracks p\u00e5 albummet. De pr\u00f8ver at gentage denne cocktail med ‘There’s a Place’, og selv om dette nummer nok aldrig kunne have v\u00e6ret n\u00e6r s\u00e5 stort et hit, fungerer det stadig. ‘Misery’ er en meget simpel sang, og den lyder lidt som en The Four Seasons-efterligning, men den er stadig langt bedre end noget nummer, The Four Seasons har hittet med. De resterende numre er s\u00e5mend f\u00e6ngende nok, men de f\u00f8les ogs\u00e5 ret ligegyldige. Jeg synes ikke, det er overilet at kalde dem albumfyld. For ‘Please Please Me’ er et ret uj\u00e6vnt album. Der er fire klassiske tracks, men derudover er der nok h\u00f8jst tre af dem, der holder. Det er kun halvdelen af pladen, og n\u00e5r kvaliteten ikke er mere konsekvent, har jeg sv\u00e6rt ved give en helhjertet anbefaling.<\/p>\n