{"id":3202,"date":"2018-08-19T17:19:10","date_gmt":"2018-08-19T16:19:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3202"},"modified":"2018-08-19T17:19:10","modified_gmt":"2018-08-19T16:19:10","slug":"40-love-forever-changes-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3202","title":{"rendered":"40 \u2013 Love \u2013 Forever Changes (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"De fleste af de album, jeg anmelder, har delvist f\u00e5et deres klassikerstatus grundet deres placering i musikhistorien. N\u00e5r et album har v\u00e6ret s\u00e6rligt indflydelsesrigt eller rammende i sin samtid, f\u00e5r den ofte et klassikerstempel, selv hvis der m\u00e5tte v\u00e6re nogle \u00e5bentlyse kunstneriske kortslutninger hist og her \u2013 se blandt andet min nylige Sex Pistols-anmeldelse<\/a>. S\u00e5dan et album er Loves tredje studiealbum, ‘Forever Changes’ fra 1967, ikke. Gruppen havde haft et enkelt mindre hit f\u00f8r dette album, den skramlede garagerocksang ‘7 and 7 Is’ fra \u00e5ret f\u00f8r. De havde smagt duften af succes, men ‘Forever Changes’ var et kommercielt flop i sin samtid. Love havde altid taget inspiration fra folk-genren p\u00e5 deres tidlige album, men det var ledsaget af godt med elektrisk tr\u00e5d, at de hittede. Det var derfor meget vovet af dem, at f\u00f8lge denne succes med ‘Forever Changes’, et album best\u00e5ende n\u00e6sten udelukkende af akustisk instrumentation. Oven i dette n\u00e6gtede de at g\u00e5 p\u00e5 turn\u00e9 og n\u00f8jedes med en single, der endda floppede. Det var ikke en succes. Det er ikke ligefrem et album, folk h\u00f8rer, fordi de vil forske i psykedelisk musiks historie. Det er derimod et album, som generation efter generation er vendt tilbage til, fordi det kunstneriske indhold p\u00e5 skiven er fuldkommen uovertruffent.<\/p>\n

N\u00e5r man snakker om Love og is\u00e6r om Forever Changes, er skikkelsen, der n\u00e6vnes oftest, forsanger Arthur Lee. Til trods for hvad jeg lige troede, da jeg lyttede til albummet for f\u00f8rste gang, var Lee faktisk modstander af flower power-bev\u00e6gelsen. P\u00e5 overfladen er det ellers en samling fredelige hippie-sange, men som man dykker ned i albummet, lurer temaer som identitet, d\u00f8d og ensomhed, og der er ikke rigtig nogen specielt glade sange p\u00e5 tracklisten. Det tog mig lidt tid at indse, for Lees tekster er s\u00e5 kryptiske, at jeg i starten troede, at de ikke handlede om noget som helst. De er meget poetiske og maleriske \u2013 og albummet er heldigvis mixet s\u00e5 smukt, at de er rigtig lette at h\u00f8re. To af sangene, ‘Alone Again Or’ og ‘Old Man’ er skrevet af rytmeguitarist Bryan MacLean frem for Lee, og mens disse er knap s\u00e5 eklektiske i ordvalgene, passer de b\u00e5de melodisk og tematisk ind med resten af albummet. En anden lim i albummets struktur er de fabelagtige arrangementer og orkestreringer, som David Angel stod for. Disse sange er skruet sammen som finurlige sm\u00e5 puslespil, hvor hver eneste brik sidder p\u00e5 det rette sted. Arrangementerne er s\u00e5 veludf\u00f8rte, at jeg endda slet ikke kan h\u00f8re, at to af sangene er indspillet af Lee sammen med studiemusikere, frem for Loves andre medlemmer.<\/p>\n

Sk\u00f8nheden ved disse arrangementer er lige til at m\u00e5be over. Der er b\u00e5de bl\u00e6sere og strygere p\u00e5 mange af sangene, men de bruges varsomt, og de tager aldrig fokus fra, at det nu engang er et guitardrevent album. Dette sl\u00e5s ogs\u00e5 fast med \u00e5bningsnummeret, ‘Alone Again Or’, der har en af de smukkeste guitarintroer, jeg nogensinde har h\u00f8rt. Hver eneste gang, de guitartoner starter, finder jeg mig selv i en helt vidunderlig ekstase af ro. Albummet har masser af farverige lyde at byde p\u00e5, men den form\u00e5r at holde igen, og kun ganske f\u00e5 \u00f8jeblikke er m\u00e6rkbart prangende. Albummets mange fede kr\u00f8ller er med til at g\u00f8re det til et af de mest levende og inviterende album til nogensinde at have d\u00f8den som et centralt tema. Produktionen er samtidig knivskarp, is\u00e6r p\u00e5 de nye remasters. Den highligter flot de mange fine ting i arrangementet, og trods et stort ensemble p\u00e5 til tider omkring et dusin instrumenter p\u00e5 \u00e9n gang, drukner lyden aldrig, og vi n\u00e6rmer os ingen Phil Spector-lignende lydmurer \u2013 det ville n\u00e6ppe virke for et s\u00e5 intimt album. Love er muligvis den psykedeliske \u00e6ras mest fejlagtigt oversete gruppe, men her i internettets \u00e6ra er det muligt at lave om p\u00e5 dette. ‘Forever Changes’ fortjener at g\u00e5 fra at v\u00e6re en kultklassiker til et almenkendt mesterv\u00e6rk \u2013 for et mesterv\u00e6rk, d\u00e9t er det.<\/p>\n