{"id":3199,"date":"2018-08-17T14:30:35","date_gmt":"2018-08-17T13:30:35","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3199"},"modified":"2018-08-17T14:30:35","modified_gmt":"2018-08-17T13:30:35","slug":"41-sex-pistols-never-mind-the-bollocks-heres-the-sex-pistols-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3199","title":{"rendered":"41 \u2013 Sex Pistols \u2013 Never Mind the Bollocks Here’s the Sex Pistols (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"Punkrockerne i Sex Pistols var meget provokerende, da de i 1977 udgav deres f\u00f8rste og eneste album, ‘Never Mind the Bollocks, Here’s The Sex Pistols’. Sangene var uhyre simple p\u00e5 et teknisk plan, musikken blev ufatteligt nok alligevel spillet rimelig sl\u00f8set, og samtidig var lyden arrig p\u00e5 en m\u00e5de som f\u00e5 andre bands var samtidig. Teksterne var ogs\u00e5 ganske ufiltrerede. ‘Bodies’ handler om aborter, ‘God Save the Queen’ g\u00e5r til angreb p\u00e5 kongehuset, og titlen til ‘Anarchy in the UK’ taler vist for sig selv. De var s\u00e5 uanst\u00e6ndige, at pladeselskabet EMI annullerede deres kontrakt med gruppen efter f\u00e5 m\u00e5neder\u00a0grundet d\u00e5rlig opf\u00f8rsel, blot for at afslutningsnummeret p\u00e5 bandets debutalbum skulle blive en langefinger til EMI i form af sangen ‘EMI’. Det her var alt sammen tilbage i 1976-1977. Sidenhen har verden f\u00e5et musik fra langt mere provokerende kunstnere, s\u00e5som G.G. Allin, N.W.A., Eminem, Burzum og Death Grips. N\u00e5r folk kigger tilbage p\u00e5 Sex Pistols i dag er de mest provokerede over, at forsanger Johnny Rotten har vist sig at v\u00e6re en stokkonservativ Trump-supporter. I mangt en punkentusiasts \u00f8jne har det bekr\u00e6ftet en mistanke, de har haft l\u00e6nge: Sex Pistols var aldrig interesserede i at lave god musik, de var kun interesserede i at provokere.<\/p>\n

Er det virkelig en retf\u00e6rdig dom? Det synes jeg ikke. Musikken har absolut ikke den kant, den havde tilbage i 1977. I punkkredse svandt den kant hurtigt, da der trods alt ikke gik l\u00e6nge inden Dead Kennedys, Minor Threat og Big Black udgav langt mere grovkornet materiale. Albummet kan ikke falde tilbage p\u00e5 chokfaktor l\u00e6ngere, den kan kun falde tilbage p\u00e5 musikken, spillet af et band, der var s\u00e5 talentl\u00f8st, at deres officielle bassist endte med kun at spille bas p\u00e5 \u00e9t af albummets tolv sange \u2013 og selv her blev han senere overdubbet. Der er dog mindst \u00e9n person i bandet, der har et uforligneligt \u00f8re for hooks. Selv om vi har at g\u00f8re med simple sange, er de ofte proppet til med fede, mindev\u00e6rdige fraser, is\u00e6r fra vokalen. N\u00e5r Johnny Rotten synger \u00bbfor anybody else, except for myself\u00ab p\u00e5 ‘No Feelings’ eller bevidst g\u00e5r efter at synge ‘Pretty Vacant’, s\u00e5 det lyder som om, han siger \u00bbva-cunt<\/em>\u00ab er det faktisk rigtig charmerende, og backingvokalerne p\u00e5 ‘Holidays in the Sun’ er ligefrem uimodst\u00e5elige. Der er ogs\u00e5 mange fede guitarpassager. Det er ikke det mest komplicerede i verden, men guitaren form\u00e5r alligevel at stikke ud b\u00e5de p\u00e5 ‘Holidays in the Sun’, ‘God Save The Queen’, ‘Anarchy in the UK’ og ‘Submission’.<\/p>\n

Sex Pistols havde n\u00e6rmest intet at arbejde med, men de fik det bedste ud af det. Ja, stort set alle sangene lyder enormt meget som hinanden, b\u00e5de i lyd og melodi, men de form\u00e5r\u00a0lige akkurat<\/em> at v\u00e6re forskellige nok, til at albummet ikke lyder som en mudret optagelse fra et \u00f8velokale. Selv med det sagt, s\u00e5 f\u00f8les albummet dog ret ustruktureret. De f\u00f8lte sikkert, at det var fedt at afslutte albummet med ‘EMI’. Pladeselskabet, det handler om, findes ikke engang l\u00e6ngere. Enten skulle man have v\u00e6ret der, eller ogs\u00e5 skulle man grave godt og grundigt i bandets historie p\u00e5 forh\u00e5nd, hvis man skulle synes, at det er det mest effektive nummer, man kunne slutte med. Andre af sangene handler direkte om deres manager. I 2018 f\u00f8les selv de bedst strukturerede af disse sange ret v\u00e6gtl\u00f8se. Omvendt, selv om de ikke just f\u00e5r folk til at tabe monoklen l\u00e6ngere, er visse sange, mest m\u00e6rkbart ‘Anarchy in the UK’ og ‘God Save the Queen’ stadig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt vedkommende vredesudbrud. ‘Never Mind the Bollocks, Here’s The Sex Pistols’ er ikke punkrockens hellige gral, men det er heller ikke det latterlige makv\u00e6rk, som det i visse kredse skeptisk er blevet udn\u00e6vnt til. Det er en solid punkplade, der faktisk byder p\u00e5 noget glimrende sangskrivning \u2013 og viser at\u00a0alle<\/em> kan lave et godt eller endda banebrydende album.<\/p>\n