{"id":3193,"date":"2018-08-16T17:29:55","date_gmt":"2018-08-16T16:29:55","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3193"},"modified":"2018-08-16T17:29:55","modified_gmt":"2018-08-16T16:29:55","slug":"42-the-doors-the-doors-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3193","title":{"rendered":"42 \u2013 The Doors \u2013 The Doors (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"Intet \u00e5rti har i min optik transformeret rockmusik s\u00e5 meget, som 1960’erne. Sange fra starten af \u00e5rtiet med kunstnere som Roy Orbison, Bo Diddley og Elvis Presley lyder i bedste fald kun som en prototype for de kunstnere, der debuterede i 1967: Pink Floyd, The Jimi Hendrix Experience, The Velvet Underground og \u00e5rets nok mest succesrige rockdebut, The Doors’ selvbetitlede album med den mystiske omend umiskendeligt karismatiske poet og sanger Jim Morrison i front. Den orgeldrevne psych-single ‘Light My Fire’ derfra l\u00f8d som intet andet p\u00e5 den tid, men den var s\u00e5 \u00f8jeblikkeligt f\u00e6ngslende, at den ramte f\u00f8rstepladsen p\u00e5 den amerikanske hitliste. N\u00e5r man snakker om lyden af det tidlige The Doors, er det sv\u00e6rt at komme uden om organist Ray Manzarek. Orgelet var ikke just en sj\u00e6ldenhed i 60’ernes popul\u00e6rmusik, is\u00e6r tidens sydstatssoul var sp\u00e6kket med elorgeler; men Manzarek lagde s\u00e5 meget sj\u00e6l og mange interessante teknikker i sit spil, at det form\u00e5ede at stikke ud. Samtidig er Jim Morrison et brag af en forsanger. Han kan lidt sammenlignes med den storladne selvsikkerhed og bragende kraft, man forbinder med croonere som Frank Sinatra, men Morrison forskruer denne stil til noget mere manisk, sensuelt og desperat.<\/p>\n

Der er mange ingredienser i albummets innovativt psykedeliske lyd, men hvis man skal pege p\u00e5 en tredje s\u00f8jle i debutalbummets soniske udtryk, er det nok Robbie Kriegers pr\u00e6stationer p\u00e5 guitaren. Han er meget klart bluesinspireret i sin lyd, hvilket pr\u00e6ger en stor del af albummet. Manzarek, Morrison og Krieger har alle det til f\u00e6lles, at de ganske tydeligt er rigtig dygtige, men de fylder ogs\u00e5 musikken med masser af uperfekte \u00f8jeblikke. Selv om produktionen ikke er spor skramlet, ender lyden derfor alligevel med at virke b\u00e5de grim og dyster. Det allertydeligste eksempel p\u00e5 dette er det dunkle afslutningsnummer ‘The End’, der i l\u00f8bet af sine 12 minutter udvikler sig fra en lurende, utryg atmosf\u00e6re til et ustyrligt, morderisk kaos, blandt andet gennem kl\u00f8gtig brug af dissonanser. Det nummer var s\u00e5 forud for sin tid, at den nok lettest kan sammenlignes med den postrock, navne som Godspeed You! Black Emperor og Slint udgav i 90’erne. Et andet godt eksempel er intronummeret ‘Break On Through (To the Other Side’, der starter som et dansevenligt rock and roll-nummer, inden det udvikler sig til en spirituel, n\u00e6rmest punket f\u00f8lelseseksplosion. Mest m\u00e6rkbar er dog nok deres lumre, forstyrrede fortolkning af Kurt Weills ‘Alabama Song (Whiskey Bar)’. Sangen f\u00e5r en ny, syret aura af d\u00f8d, n\u00e5r bandet \u00e6ndrer lidt p\u00e5 melodien og Manzareks gakkede orgelspil underst\u00f8tter Morrisons skr\u00e6mmende vokalpr\u00e6station.<\/p>\n

Albummet har absolut sin egen idiosynkratiske lyd, men gruppen form\u00e5r at lege rundt med den, blandt andet ved at inkorporere elementer af mange forskellige stilarter. ‘Soul Kitchen’ har, som navnet antyder, en markant soulinspiration, ‘Back Door Man’ er et cover af en bluesstandard, og trods sine syv minutters varighed, er ‘Light My Fire’ langt hen ad vejen en rendyrket popsang \u2013 omend en ganske sp\u00f8js en af slagsen. Tils\u00e6tter vi de genrer, som de p\u00e5 visse numre baner vejen for, f\u00f8rn\u00e6vnte punk og postrock, har vi at g\u00f8re med en rigtig spr\u00e6lsk og varieret udgivelse, der samtidig er rig p\u00e5 selvst\u00e6ndig karakter. Den st\u00f8rste kritik, jeg har af albummet, er at h\u00f8jdepunkterne er lidt for \u00e5bentlyse, og at de n\u00e6rmest uundg\u00e5eligt tager opm\u00e6rksomheden fra andre numre. De er ingenlunde forf\u00e6rdelige, men ‘Twentieth Century Fox’, ‘Take It as It Comes’ og deres cover af ‘Back Door Man’ er ikke s\u00e5 inspirerende at lytte til, n\u00e5r de st\u00e5r side om side med geniale tracks som ‘The End’, ‘Alabama Song (Whiskey Bar)’ og ‘Soul Kitchen’. De er dog gode til at udfylde en rolle i albummets dynamik \u2013 albummet er flot varierende i b\u00e5de tempo og intensitet, og det er da ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt, n\u00e5r de mest intense \u00f8jeblikke er s\u00e5 overv\u00e6ldende, som de er. ‘The Doors’ er en imponerende debut. Den vendte op og ned p\u00e5 tidens popul\u00e6rmusik, og den er stadig en st\u00e6rk, engagerende udgivelse, der t\u00e5ler mange gennemlytninger.<\/p>\n