{"id":3189,"date":"2018-08-14T18:56:25","date_gmt":"2018-08-14T17:56:25","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3189"},"modified":"2018-08-14T18:56:25","modified_gmt":"2018-08-14T17:56:25","slug":"43-pink-floyd-the-dark-side-of-the-moon-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3189","title":{"rendered":"43 \u2013 Pink Floyd \u2013 The Dark Side of the Moon (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"Pink Floyds klassiske 1973-album ‘The Dark Side of the Moon’ er ikke et album, man lige anmelder over en eftermiddag. Ikke kun p\u00e5 grund af selve musikken, men is\u00e6r p\u00e5 grund af den status, den siden udgivelsen har f\u00e5et som en af de st\u00f8rste rockudgivelser nogensinde, hvis ikke\u00a0den<\/em> st\u00f8rste. Jeg har virkelig ikke lyst til at jokke i spinaten. Jeg har endnu mindre lyst til at bruge hele min anmeldelse p\u00e5 at forklare, at jeg end ikke synes, at denne kultklassiker er gruppens bedste album \u2013 l\u00e6s i stedet mine anmeldelser af ‘The Piper at the Gates of Dawn’<\/a> og ‘Wish You Were Here’<\/a> for at h\u00f8re om mine favoritter i diskografien. At bruge hele anmeldelsen p\u00e5, at sige, at ‘The Dark Side of the Moon’ ikke er gruppens bedste, ville da ogs\u00e5 v\u00e6re spild af tid, for det er stadig en fremragende udgivelse. Noget, der stikker ud helt fra f\u00f8rste gennemlytning, er albummets uforlignelige flow. Overgangene mellem sangene er s\u00e5 ubesv\u00e6rede, at man ikke helt ved, hvorn\u00e5r \u00e9n sang stopper og en anden slutter \u2013 sangene f\u00f8les mere som forskellige satser i en sammenh\u00e6ngende symfoni, end de f\u00f8les som individuelle tracks. Men alligevel er disse sange ofte s\u00e5 veludf\u00f8rte, at de rent faktisk har f\u00e5et liv p\u00e5 egen h\u00e5nd; ‘Money’ ramte endda top 20 p\u00e5 hitlisterne i flere lande.<\/p>\n

Pink Floyd ramte p\u00e5 en eller anden m\u00e5de plet med dette album i forhold til at fungere optimalt b\u00e5de som bredt appellerende rockudgivelse og som ambiti\u00f8st artistisk v\u00e6rk. Store dele af albummet er fuldkommen instrumentalt, og tre af de ti numre er instrumentale fra start til slut. S\u00e5 snart der er vokaler p\u00e5, er der dog n\u00e6rmest garanti for, at vi f\u00e5r st\u00e6rk lyrik p\u00e5 et gribende melodisk grundlag. Sangene handler om forskellige m\u00f8rke sider af den menneskelige eksistens \u2013 gr\u00e5dighed, d\u00f8d, konflikter og mentale sammenbrud. I centrum af det hele st\u00e5r en vekselvirkning mellem fremmedg\u00f8relse og empati. Dette st\u00e5r klart fra titlen p\u00e5 albummets intro, ‘Speak to Me’. Titlen virker n\u00e6rv\u00e6rende, men i l\u00f8bet af trackets lille minut, begynder sangens titel at synes mere og mere som et desperat udr\u00e5b efter et n\u00e6rv\u00e6r, vi ikke oplever. Tilv\u00e6relsens m\u00f8rke s\u00e6tter sig som et t\u00e6ppe over hele albummet, smukt eksekveret med h\u00f8j sonisk diversitet. Gruppen dannede lydlandskaber med innovativ inkorporering af ny synthesizerteknologi, og de brugte for f\u00f8rste gang saxofon, hvilket giver \u00f8get skr\u00f8belighed til ‘Us and Them’ og ekstra tyngde til ‘Money’. Variationen \u00f8ges dertil af, at forsangerne skifter \u2013 oftest er det den mere distancerede stemme fra guitarist David Gilmour, men vi f\u00e5r ogs\u00e5 den skr\u00f8belige vokal fra bassist Roger Waters samt en bragende g\u00e6steoptr\u00e6den fra Clare Torry p\u00e5 ‘The Great Gig in the Sky’.<\/p>\n

Netop fordi, jeg ville v\u00e6re s\u00e6rligt n\u00f8jagtig med netop denne anmeldelse, har jeg h\u00f8rt albummet mange flere gange end jeg typisk g\u00f8r. F\u00f8rst da jeg satte mig ned for at skrive den, gik det op for mig, at jeg ikke er blevet det mindste tr\u00e6t af den. Der er hele tiden flere og flere detaljer, der viser sig. For eksempel gik der lang tid, f\u00f8r det gik op for mig, hvor f\u00e6nomenal produktionen er. Bandet er selv krediteret for at producere den, og mens produktionen klart l\u00e6gger op til den store auteur-analyse, fortjener lydtekniker Alan Parsons ogs\u00e5 \u00e6ren for meget af finessen i lyden. Der er i hvert fald meget ved lyden i dette, jeg kan genkende i Parsons’ udgivelser med sit eget band, The Alan Parsons Project. Et \u00f8jeblik i produktionen, der is\u00e6r stikker ud for mig, er det sidste minuts tid p\u00e5 afslutningsnummeret ‘Eclipse’. Som nummeret eskalerer i intensitet, er der et v\u00e6ld af sm\u00e5 lyde, der v\u00e6kker genklang fra tidligere p\u00e5 albummet. De f\u00e5r ikke lang tid til at etablere sig, der er rigtig mange af dem, og f\u00f8r man ved af det, er de v\u00e6k. Men jeg n\u00e5r at f\u00f8le dem komme helt ind under huden p\u00e5 mig, og jeg har n\u00e6sten altid brug for en lille pause, n\u00e5r albummet er slut. ‘The Dark Side of the Moon’ er et effektivt album som f\u00e5 andre. At jeg kan n\u00e6vne mindst to plader fra samme gruppe, der er bedre, taler rigtig godt om deres generelle kvalitetsniveau.<\/p>\n