{"id":3185,"date":"2018-08-10T20:47:07","date_gmt":"2018-08-10T19:47:07","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3185"},"modified":"2018-08-10T20:47:07","modified_gmt":"2018-08-10T19:47:07","slug":"44-patti-smith-horses-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3185","title":{"rendered":"44 \u2013 Patti Smith \u2013 Horses (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"\u00bbJesus died for somebody’s sins, but not mine\u00ab \u2013 med disse provokerende linjer indleder protopunkeren Patti Smith sin nyfortolkning af Them-sangen ‘Gloria’, der fungerer som \u00e5bningsnummer p\u00e5 hendes debutalbum ‘Horses’ fra 1975. ‘Horses’ var forud for sin tid. Hvis det var udkommet i dag, var der muligvis klistret et postpunkpr\u00e6dikat over det, eller muligvis den evigt popul\u00e6re paraplyterm alternativ rock. Man kan h\u00f8re albummets genklang i talrige musikere gennem tiden: PJ Harvey, Nick Cave, The Replacements, Blondie og Nirvana st\u00e5r frem som nogle af de mest tydelige eksempler p\u00e5 kunstnere, der skylder Smith en hel del. P\u00e5 ‘Horses’ viser hun sig ikke blot som en st\u00e6rk sangskriver og performer, hun st\u00e5r frem som en malerisk, bidende og fandenivoldsk poet. Ganske vist har der v\u00e6ret poetiske skikkelser i rockmusikken f\u00f8r hende \u2013 Bob Dylan, Jim Morrison og Leonard Cohen kan blandt andre n\u00e6vnes \u2013 men det er sv\u00e6rt at komme i tanker om nogen f\u00f8r Smith, der i samme grad form\u00e5ede p\u00e5 en gang at v\u00e6re s\u00e5 opr\u00f8rsk og attituderig i det poetiske univers, hun pr\u00e6senterer. Selv i sin skrevne form brager hendes lyrik frem med punket viljestyrke. Teksterne er n\u00e6rmest umulige at adskille fra rocken som kulturel institution.<\/p>\n

P\u00e5 de to l\u00e6ngste numre, ‘Birdland’ og ‘Land’ g\u00e5r hun endda til tider over i noget spoken word, som hun serverer med en p\u00e5 overfladen impulsiv levering. Det betyder dog p\u00e5 ingen m\u00e5de, at musikken spiller andenviolin. Disse to \u2013 is\u00e6r ‘Land’ \u2013 er trods deres skramlede lyd nogle af de mest musikalsk komplekse stykker p\u00e5 hele pladen, og bandet s\u00f8rger virkelig flot for at holde det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige intensitetsniveau ved lige. Disse numre er som store dele af pladen grimme, skramlede og dissonerende. Smith bruger i l\u00f8bet af albummet tit denne uslebne lyd til at skabe en \u00e6gthed, der sj\u00e6ldent var matchet af samtidens kunstnere. I mods\u00e6tning til punkb\u00f8lgen, der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 ‘Horses’, er det dog kun sm\u00e5 dele af ‘Horses’, der er vred. Hun skildrer lige s\u00e5 ofte, hvis ikke oftere, en stor eksistentiel krise, der er yderst fascinerende at f\u00f8lge. Der er masser af op- og nedture i l\u00f8bet af albummet, hvilket ogs\u00e5 s\u00f8rger for en varierende og altid givende lytteoplevelse. Smith har v\u00e6ret god til at ramme et bredt dynamisk sp\u00e6ndingsfelt i l\u00f8bet af albummet, helt fra den t\u00e6tpakkede afslutning p\u00e5 ‘Free Money’ til den d\u00f8dbringende langsomme melankoli p\u00e5 st\u00f8rstedelen af ‘Elegie’.<\/p>\n

Hvis det lyder lidt som om, at universet p\u00e5 ‘Horses’ er et m\u00f8rkt, humorforladt landskab, s\u00e5 er det ikke helt korrekt. Albummet starter som sagt med noget s\u00e5 k\u00e6kt som et Them-cover, og trods sine nye provokerende \u00e5bningslinjer, er ‘Gloria’ i sit hjerte stadig en k\u00e6rlighedssang. Smith har ogs\u00e5 god sans for at inkludere passager, der f\u00e5r mig til at smile, blandt andet p\u00e5 ‘Land’ og ‘Free Money’. Men mest m\u00e6rkbart bliver hum\u00f8ret l\u00f8ftet af to poppede sange, jeg ville blive fristet til at kalde for new wave, hvis de ikke var fra et par \u00e5r f\u00f8r det begreb gav mening at bruge: ‘Redondo Beach’ og ‘Kimberly’ er to numre, der splitter mig lidt. Som popsange er begge virkelig vellykkede, og hvis hverken The Pretenders, Elvis Costello eller Blondie har h\u00f8rt dem, bliver jeg virkelig overrasket. Men omvendt tog det mig noget tid lige at acceptere dem. Deres udadtil joviale natur var i starten ret distraherende p\u00e5 et ellers s\u00e5 r\u00e5t og rebelsk album, men med tiden viste deres grumme undertoner sig for mig. Jeg synes dog fortsat, at de stikker lidt for meget ud, og det er synd, men det er ogs\u00e5 lidt noget flueknepperi fra min side. ‘Horses’ holder stadig rigtig godt i dag. Den forts\u00e6tter stadig med at inspirere talrige nye musikere, for den rammer ironisk nok noget tidl\u00f8st med sin tids\u00e5nd.<\/p>\n