{"id":3181,"date":"2018-08-09T20:40:25","date_gmt":"2018-08-09T19:40:25","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3181"},"modified":"2018-08-09T20:40:25","modified_gmt":"2018-08-09T19:40:25","slug":"45-the-band-the-band-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3181","title":{"rendered":"45 \u2013 The Band \u2013 The Band (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"I midt-60’erne fik Bob Dylan sig et mesterligt liveband, der ganske simpelt hed the Band. I 1968 l\u00f8srev de sig fra Dylan, som ogs\u00e5 var s\u00e5 flink at bidrage til sangskrivningen p\u00e5 et par tracks fra deres debutalbum, ‘Music From the Big Pink’. Selv om det ikke var et decideret blockbuster-album, varmede deres fredelige folkrock sig ind p\u00e5 anmelderne, s\u00e5 forventningerne til opf\u00f8lgeren var forst\u00e5eligt skyh\u00f8je. Albummet, der fik den minimalistiske titel ‘The Band’ blev deres bedst s\u00e6lgende nogensinde, og den canadisk-amerikanske kvintet havde nu for alvor tr\u00e5dt ud af Dylans skygge. Der er ikke tale om det store stilskifte \u2013 h\u00f8jst kan man pege p\u00e5, at deres altid tilstedev\u00e6rende countryinspiration var blevet mere markant end f\u00f8r. Instrumentationen form\u00e5r ganske elegant b\u00e5de at v\u00e6re farverig og underspillet, men det er nok fordi de altid lader bas og trommer v\u00e6re tilpas simple, mens vokal, guitar og tangenter f\u00e5r mulighed for at v\u00e6re mere udtryksfulde \u2013 dog sker det n\u00e6rmest aldrig, at flere af dem fyrer den af samtidig. Hertil kan The Band sagtens finde p\u00e5 at hive fat i akkordeon, mundharmonika, saxofoner, horn, mandolin, fiol eller alskens andre instrumenter, der kan for\u00f8ge den rustikke lyd, de g\u00e5r efter. Til trods for de mange forskellige instrumenter, der er p\u00e5 denne plade, bliver lyden aldrig bombastisk eller pomp\u00f8s, hvilket er noget af en bedrift.<\/p>\n

Mens de har et godt talent for aldrig at g\u00f8r lydbilledet for rodet, har de ogs\u00e5 godt styr p\u00e5, at s\u00f8rge for, at sangene ikke har d\u00f8de \u00f8jeblikke. N\u00e5r vokalen stopper, griber guitaren ens \u00f8rer, n\u00e5r dens riff stopper med at stikke ud, sker der noget sjovt p\u00e5 orgelet. Kun sj\u00e6ldent f\u00e5r vi deciderede soli, men n\u00e5r de endelig kommer, plejer de at v\u00e6re rigtig velkomne, som bl.a. p\u00e5 tracket ‘The Unfaithful Servant’. At gruppen hedder The Band er virkelig passende, for selv om Robbie Robertson er en v\u00e6ldig dygtig guitarist og Levon Helm har en pragtfuld stemme, der mestrer mange stilarter, s\u00e5 er ingen af de individuelle medlemmer drivkraften eller tr\u00e6kplasteret i The Band. Det er bandet som samlet konstellation og f\u00e6llesskab, der st\u00e5r centralt i deres musik, og dertil bliver albummets titel ogs\u00e5 en oplagt fortolkningsn\u00f8gle: albummet ‘The Band’ er en hyldest til det sammenhold, der kan opst\u00e5, n\u00e5r man spiller i et band sammen, ogs\u00e5 selv om ingen af teksterne n\u00e6vner det eksplicit. Men universet er hyggeligt, nostalgisk og ofte med styrken ved menneskeligt samv\u00e6r i centrum.<\/p>\n

Sangskrivningen er rigtig solid. Tracks som ‘Up On Cripple Creek’ og ‘The Night They Drove Old Dixie Down’ er med god grund blevet klassikere, men der er skam masser af sange, der ligeledes form\u00e5r at transportere mig langt ud p\u00e5 landet, n\u00e5r jeg h\u00f8rer dem. ‘The Unfaithful Servant’ er en smuk, vemodig ballade, ‘When You Awake’ er en oprigtigt k\u00e6rlig countryinspireret vise, og King Harvest (Has Surely Come) er en lykkelig omgang lettere funky sumprock, der veloplagt afslutter albummet med den simple og gode nyhed, at det er blevet h\u00f8sts\u00e6son. Albummet er godt til at v\u00e6kke et lille smil p\u00e5 mundvigen, men hvis jeg skal n\u00e6vne et kritikpunkt, bliver det nok, at albummet med sin landlige charme aldrig rammer mig med st\u00f8rre f\u00f8lelser end blot en smule hygge. Jeg bliver ikke ekstatisk, euforisk, knust eller overv\u00e6ldet af nogle af numrene. Men omvendt m\u00e5 jeg rose albummet for, at n\u00e6sten alle numre rent faktisk form\u00e5r at v\u00e6kke sm\u00e5, fine f\u00f8lelser hos mig. Hertil fortjener r\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 sangene is\u00e6r stor \u00e6re, for de er flot placeret, s\u00e5 ikke \u00e9t track kommer til at overfl\u00f8digg\u00f8re det n\u00e6ste. Der er en ydmyg elegance over ‘The Band’, der g\u00f8r at man altid f\u00f8ler sig velkommen i albummets univers. Det er et v\u00e6ldig gennemf\u00f8rt album, og det er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5, at det l\u00f8ftede gruppen til stjernestatus dengang.<\/p>\n