{"id":318,"date":"2012-08-02T02:00:05","date_gmt":"2012-08-02T01:00:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=318"},"modified":"2017-10-19T07:00:35","modified_gmt":"2017-10-19T06:00:35","slug":"471-echo-the-bunnymen-heaven-up-here-1981","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=318","title":{"rendered":"471 – Echo & The Bunnymen – Heaven Up Here (1981)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1981 udgav Echo & the Bunnymen deres andet album, Heaven Up Here<\/em>. Vi snakker om rigtig pr\u00e6tenti\u00f8s, melankolsk, artistisk post-punk. Til trods for al melankolien, er det dog et rigtig dynamisk album. De k\u00f8rer meget fra at v\u00e6re stille til at v\u00e6re klimatiske med meget intens opbygning, og der er sj\u00e6ldent et gennemg\u00e5ende riff. I l\u00f8bet af et nummer som Over the Wall<\/em> g\u00e5r musikken fra at v\u00e6re en almindelig melankolsk tudesang med rimelig stiv struktur, til at alt p\u00e5 nummeret falder fra hinanden p\u00e5 smukkeste vis. Echo & the Bunnymen fokuserede meget p\u00e5 at skabe noget smukt ud af ting, de fleste nok ville se som noget, man aldrig skulle g\u00f8re som musiker. Det, der i f\u00f8rste omgang kunne lyde som manglende struktur, er faktisk rettere et utroligt spektakel af f\u00f8lelser, som p\u00e5 grotesk vis overfalder hinanden en efter en. Det er uden tvivl ikke noget for alle, men det er noget for mig.<\/p>\n

Der bliver tit arbejdet op mod klimakser, og vejen mod toppen er ofte n\u00e6sten lige s\u00e5 storartet som vejens ende. Jovist, selve klimakserne er enorme og storsl\u00e5ede, men de ville ikke betyde noget, uden de tunge trommer og basguitarer. Produktionen er ogs\u00e5 en stor del af oplevelsen. Der er pudsigt nok et ekko p\u00e5 mange af numrene, b\u00e5de p\u00e5 sangeren og p\u00e5 diverse instrumenter. Det giver meget lyden af at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig alene i verden, omgivet af totalt tomrum. Forsanger Ian McCulloch skriger, s\u00e5 lungerne n\u00e6sten ryger, og de andre medlemmer spiller, s\u00e5 hans smerter f\u00f8les meget begrundede. Det lyder som om, hele verden bare ryger ned over hovedet p\u00e5 ham, s\u00e5 han lyder aldrig bare som et brokkehoved, der ikke kan se noget som helst godt i livet. Det lyder ganske oprigtigt hele pladen igennem, og du skal ikke forvente dig en lykkelig slutning.<\/p>\n

Melankolien kan nok til tider blive lidt for meget, for Heaven Up Here<\/em> er lavet til et meget bestemt publikum, der kan lide den slags. Jeg h\u00f8rer selv med i den gruppe, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke kunne tr\u00e6nge til noget lidt sjovere efter en gennemlytning af albummet. Hvis du er til eksperimentel musik af den knap s\u00e5 lystige slags, er Heaven Up Here<\/em> af Echo & the Bunnymen let at anbefale, men hvis du ikke er, s\u00e5 er det nok lidt sv\u00e6rt at blive fuldkommen forelsket i pladen. Som en person, der jo netop er lige i deres m\u00e5lgruppe, vil jeg gerne selv sige, at jeg ikke var specielt vild med den i starten. Men der er ikke en gang, jeg har lyttet til den, hvor den ikke har lydt bedre end sidste gang, den var i mine h\u00f8jtalere. Det vil nok tage endnu l\u00e6ngere for en, der ikke er vant til at lytte til s\u00e5dan noget musik, hvis de nogensinde n\u00e5r til punktet, hvor de ender med at elske det. Men hvis du til geng\u00e6ld kan lide bands som Wire, The Fall, Swans og Public Image Ltd., s\u00e5 giv ogs\u00e5 Echo & the Bunnymen et par fors\u00f8g, for de fortjener det.<\/p>\n