{"id":3178,"date":"2018-08-08T17:04:59","date_gmt":"2018-08-08T16:04:59","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3178"},"modified":"2018-08-08T17:05:06","modified_gmt":"2018-08-08T16:05:06","slug":"46-bob-marley-and-the-wailers-legend-the-best-of-bob-marley-and-the-wailers-1984","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3178","title":{"rendered":"46 \u2013 Bob Marley and the Wailers \u2013 Legend: The Best of Bob Marley and the Wailers (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"I 1981 d\u00f8de reggaelegenden Bob Marley, og i 1984 udkom albummet ‘Legend: The Best of Bob Marley\u00a0 and the Wailers’, der samlede en r\u00e6kke af hans mest afholdte numre p\u00e5 tv\u00e6rs af den store karriere. Denne opsamling er stadig gigantisk den dag i dag \u2013 den optr\u00e6der stadig ofte med en h\u00e6derlig position p\u00e5 Billboards ugentlige albumhitliste, og den er uden n\u00e6rmere konkurrence det bedst s\u00e6lgende reggaealbum nogensinde. Den er udkommet i mange udgaver gennem tiden, men jeg har valgt at kigge p\u00e5 2002-udgaven ‘Legend Remastered’, hvor de i mods\u00e6tning til den oprindelige 1984-udgave har gengivet alle sangene i deres fulde udgave \u2013 ja, faktisk var det kun fem af albummets 14 sange p\u00e5 vinyludgaven af 1984, der lyder ligesom de gjorde p\u00e5 albummet, de var taget fra. Det g\u00f8r derfor. at 2002-albummet er omkring ti minutter l\u00e6ngere end den originale udgave. Det er dog generelt ikke noget problem, for skaberne af denne opsamling har v\u00e6ret ufatteligt pr\u00e6cise. Jeg har nogle f\u00e5 personlige favoritter, der ikke er kommet med p\u00e5 denne udgave, men p\u00e5 en times tid f\u00e5r vi rundet alle de vigtigste milep\u00e6le i Marleys st\u00e6rke karriere, uden at vi har megen m\u00e6rkbar slinger i valsen \u2013 det skulle lige v\u00e6re de to bonusnumre ‘Easy Skanking’ og ‘Punky Reggae Party’, som jeg v\u00e6lger at ignorere, da de netop er bonusnumre.<\/p>\n

De 14 numre, der ligeledes var p\u00e5 originalen, er dog alle eksemplariske udpluk fra Marleys diskografi. Hans sangskrivning er i alle tilf\u00e6lde i toppen, og vi h\u00f8rer ham udforske b\u00e5de socialrealisme, k\u00e6rlighed og spiritualitet med stor oprigtighed og indlevelse. Denne indlevelse skinner ogs\u00e5 flot igennem i vokalen, hvor det klart f\u00f8les som om, Marley mener hvert eneste ord, han synger. Bandet, The Wailers, g\u00f8r ogs\u00e5 deres del exceptionelt. Uanset om det er de disco-inspirerede grooves fra ‘Could You Be Loved’, den r\u00e5, sumpede charme p\u00e5 ‘Satisfy My Soul’ eller den revolution\u00e6re bidskhed fra ‘Exodus’, er der et st\u00e6rkt samspil i bandet, og det st\u00e5r pragtfuldt overfor Marleys sangskrivning. Nu hvor vi netop er ved sangskrivningen, havde Marley et fantastisk \u00f8re for melodier. ‘Get Up, Stand Up’ er nok det mest f\u00e6ngende revolutions-anthem, jeg har h\u00f8rt, og det samme kan siges om hvordan ‘Buffalo Soldier’ behandler historien om en afrikansk mand, der bliver transporteret til USA for at skulle v\u00e6re krigsslave. Han form\u00e5r ogs\u00e5 meget flot at s\u00f8rger for, at disse f\u00e6ngende melodier altid forst\u00e6rker det tekstunivers, han pr\u00e6senterer, rettere end at distrahere derfra. Jeg f\u00f8ler v\u00e6gten af fort\u00e6llerens angst helt ned i maven, blot jeg nynner ‘I Shot the Sheriff’.<\/p>\n

Jeg har vist fokuseret ret meget p\u00e5 opsamlingens mere vrede eller \u00e6ngstelige dele, men sandheden er, at jeg langt hen af vejen kommer i rigtig godt hum\u00f8r af at h\u00f8re ‘Legend’. Ikke alene f\u00e5r jeg ofte et smil p\u00e5 l\u00e6ben af bandets st\u00e6rke instrumentation og Marleys overbevisende levering \u2013 jeg bliver ogs\u00e5 bare glad, fordi mange af sangene p\u00e5 albummet er s\u00e5 fulde af h\u00e5b, selv dem, der p\u00e5 overfladen er triste eller arrige. Sange som ‘Is This Love’, ‘Three Little Birds’, ‘Stir It Up’ og ‘One Love\/People Get Ready’ er dog mere utvetydigt lykkelige, og deres stemning er den, der manifesterer sig over albummet som helhed. Min st\u00f8rste anke omkring denne opsamlings kvalitet er nok dens manglende f\u00f8lelse af sammenh\u00e6ng. R\u00e6kkef\u00f8lgen f\u00f8les ret gennemt\u00e6nkt, men der er nogle stunder, hvor albummets flow g\u00e5r godt og grundigt i bagl\u00e5s, mest m\u00e6rkbart mod slutningen. Hvis \u00e9t nummer skulle have v\u00e6ret forkortet ligesom p\u00e5 originaludgaven af ‘Legend’, s\u00e5 er det nok ‘Exodus’. N\u00e5r den n\u00e6sten otte minutter lange udgave er albummets n\u00e6stsidste sang, f\u00f8les det som om, slutningen bare bliver trukket ud, og jeg f\u00e5r sv\u00e6rt ved at v\u00e6rds\u00e6tte hvor st\u00e6rkt et nummer, det egentlig er. Og s\u00e5 er ‘Jamming’ ingenlunde et oplagt afslutningsnummer \u2013 ‘No Woman, No Cry’ og ‘Get Up, Stand Up’ ville begge klare jobbet bedre i mine \u00f8jne. ‘Legend’ er dog stadig en glimrende opsamling. Den er s\u00e5 propfyldt med god musik, at dens succes ikke er sv\u00e6r at forst\u00e5.<\/p>\n